02/06/2025
Sig HEJ og VELKOMMEN til lille Bea:
"En lang fødsel med Laboro som min bedste ven" - her følger uddrag af Nannas fødselsberetning:
"Jeg gik aftenen i møde med kraftigere og hyppigere veer – yes! Senere på aftenen kunne jeg helt naturligt mærke, hvornår jeg skulle gå i gang med Laboro. Lynhurtigt mærkede jeg en kæmpe tryghed i at hive fat i noget, jeg følte mig hjemme i, og det gav nogle rigtig gode timer hjemme, inden vi tog mod hospitalet. Jeg mærkede en kæmpe kampgejst, og kl. 01:30 , 4 cm åben, tjekkede vi ind på fødegangen.
Inden fødslen var jeg fast besluttet på ikke at lave regler for mig selv omkring smertestillende. Epidural ville jeg gerne undgå, hvis muligt, men var også okay med Idet, hvis det blev nødvendigt. Nu kan jeg godt se, at det var det helt rigtige at jeg skulle have den.
Der var lidt krise i vagtskiftet og en svær kommunikation. Sebastian læste mig lynhurtigt og tog en god snak med jordemoderen . Herefter blev kommunikationen bedre, og vi aftalte at starte med lattergas for at se, om det kunne hjælpe kroppen til at slappe mere af. Jeg følte jo stadig, at jeg kunne klare det, og for mig var epiduralen lig med, at smerterne var for meget. Det var ikke der, jeg var. Nu kan jeg se, at det i højere grad handlede om, at min krop skulle hvile for at kunne lave gode veer igen. Jeg fik lagt epiduralen med tårer løbende ned ad kinderne, men havde derefter nogle gode timer, hvor jeg drak saftevand, grinede lidt og fik mig en god lur.
Kl. 16 trådte min tredje jordemoder ind på stuen. Hun var helt fantastisk og udstrålede den største ro og tro på mig. Kl. 17 var jeg 8 cm åben. Hun ville gerne bruge den sidste tid på at få Bea til at vende sig. Jeg stod på hovedet, fik rebozo og kravlede rundt på gulvet. Her følte jeg mig sej og stærk igen og fik skruet op for kampgejsten til den sidste del af fødslen. Hurtigt var jeg 10 cm åben, følte mig stadig i kontrol med Laboro og var så klar til pressefasen.
Pressefasen var vild, men jeg synes, det var så fedt! Jeg tog selv imod Bea kl. 20:15 – tre vagtskifte og mange timer senere. Men så var hun der! Den lille varme krop på mit bryst.
Det var lykkes os at få Bea til at rotere nok til, at hun ikke blev født som stjernekigger. Alle de akrobatiske øvelser havde altså givet pote. Dog kom hun stadig skævt ud, selvom hun ihærdigt forsøgte at vende under veerne i pressefasen.
Fødslen var lang og sej, men jeg glæder mig allerede til forhåbentlig at opleve det igen. Det betalte sig virkelig for mig at have vejrtrækningen som holdepunkt. Jeg kan slet ikke forestille fødslen uden den.
Pyha, det blev til en hel roman. Beklager! Håber ikke for dig, at alle skriver så meget, haha.
Vi ses til efterfødselscafeen!
Kærlig hilsen
Nanna"