Psykoterapi - Regitzes Rum

Hjem
Danmark
Skibby
Psykoterapi - Regitzes Rum

Coach og samtaleterapeut. Jeg er 4. års psykoterapeutstuderende og tilbyder terapeutiske samtaler og individuelle forløb.

Jeg arbejder med relationer, indre processer og menneskelig udvikling med ro, nærvær og et traumeforstået blik.

25/02/2026

Når man prøver at give plads til sin depressive side men deler Spotify med sine børn 😓😅👧🏼👦🏽🎉🥳

05/02/2026

“Mor… jeg er sulten.” 😴🍎🥱

Sagt lige dér,
hvor lyset er slukket,
tænderne er børstet,
og dagen egentlig burde være slut.

Mange forældre kender det øjeblik.
Og mange af os når også at tænke:
“Du har jo lige spist.”
“Er det her bare for at trække sengetid?”

Jeg har selv stået dér. Mange gange…

Men med tiden og gennem mine egne børn er jeg blevet mere nysgerrig end irriteret.
For ofte handler det ikke kun om mad.

For engang var mad ikke bare mad.
👶🏼Som spæd var mad tryghed.
🌕Det var varme.
✨At blive holdt.
🌙At falde til ro i et andet menneskes arme.

Mad og tryghed blev koblet sammen i kroppen, længe før der var sprog.

Når dagen slipper, og barnet ikke længere er distraheret af leg, regler og støj, kan kroppen begynde at mærke det, der er blevet holdt sammen på.

Træthed.
Uro.
Behovet for kontakt.

Børn siger ikke:
“Jeg er overvældet.”
“Jeg har haft en lang dag.”
“Jeg har brug for dig lidt endnu.”

De siger:
“Jeg vil gerne spise.”

Nogle gange er et par bidder nok.
Ikke fordi maven var tom.
Men fordi barnet blev mødt.

Måske er spørgsmålet ikke altid:
“Skal mit barn have mad?”
men:
“Hvad er det, mit barn søger lige nu?”

Så næste gang dit barn beder om mad lige før sengetid, så prøv hvis du kan at stoppe op et øjeblik.

Måske har barnet brug for mad.
Måske har det brug for dig.

Nogle gange er et lille stykke mad og lidt nærvær nok til, at kroppen falder til ro.

For ofte er det ikke mæthed, barnet søger.
Det er regulering.
Og den sker bedst i relation 💛

31/01/2026

Traumer handler ikke kun om det, der skete.
De handler om det, der ikke kunne rummes dengang.

Om kroppen, der måtte tilpasse sig.
Om nervesystemet, der stadig forsøger at beskytte.

I mit arbejde med traumer går vi ikke hurtigt frem.
Vi går nænsomt.
Med respekt for tempo, grænser og det, der viser sig.

Traumearbejde handler for mig ikke om at presse noget frem.
Men om at skabe så meget tryghed,
at det, der engang var for meget,
kan få lov at blive mødt lidt ad gangen. 🤍

27/01/2026

I går holdt jeg foredrag og jeg gik derfra med en følelse af mening. 🙏🏽

Samtaler om nervøsitet, forventninger, pres og alt det, der sker indeni, når vi skal præstere.
Ikke for at “fikse” noget men for at skabe mere ro, forståelse og menneskelighed i det rum, vi ofte dømmer os selv hårdest i.

Jeg elsker de rum, hvor vi tør være nysgerrige fremfor kritiske.
Hvor spørgsmål er lige så vigtige som svar.
Og hvor det at være menneske får lov at fylde mere end det at gøre det perfekt.

Tak for et åbent og levende rum i går 😊🙏🏽✨

26/01/2026

Jeg er i gang med de sidste forberedelser til aftenens foredrag hos Bo's Trafikskole

Jeg glæder mig til at møde eleverne og til at sætte fokus på det, der fylder op mod køreprøven – nervøsitet, forventninger og det mentale pres.

Mit mål er at give dem konkrete perspektiver og redskaber, der kan skabe mere ro og tryghed i prøvesituationen.

26/01/2026

“Dine opslag fortjener mange flere likes” - Var der en person der skrev til mig og jeg blev faktisk mere nysgerrig end glad.

For hvorfor får man ikke de likes?
Og hvad er det egentlig, de gør ved os eller ikke gør?

For hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg godt, at mine opslag ikke altid er “like-venlige”.

De er sjældent:
• Hurtige
• Entydige
• Selvpromoverende

De kræver noget:
• Et stop.
• En indre bevægelse.
• Måske et ubehag.

Og det slog mig:
Måske er det netop det, der ikke bliver liket.

👍🏽For et like er nemt.
🤔Refleksion er ikke.

Et like er ofte: “Det her kan jeg genkende uden at ændre noget.”

Refleksion er: “Noget i mig blev udfordret.”

Så det fortæller mig ikke, at teksten var ligegyldig.
Det fortæller mig måske, at den ramte et sted, hvor vi ikke helt ved, hvad vi skal stille op med det.

Og ærligt?
Jeg vil hellere blive læst i stilhed
end liket uden efterklang.

Så hvis du nogensinde har tænkt:
• “Det her var interessant… men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene”
• “Den ramte noget, jeg ikke har ord for”
• “Jeg gemmer den her, i stedet for at like”

Så ved, at det også er en respons.
Bare en mere stille én.

Måske er de vigtigste opslag ikke dem, der samler likes.
Men dem, der bliver siddende.

🤍

22/01/2026

🫵🏼Når kritik bliver en erstatning for kontakt

I mennesker.
I virksomheder.
I systemer og strukturer.

Jeg tror sjældent, det handler om ond vilje.
Oftere handler det om uro.

For når verden føles kompleks og uoverskuelig,
kan det føles tryggere at pege udad
end at blive i den usikkerhed, vi mærker indeni.

At udpege fejl kan give en kort fornemmelse af kontrol.
En måde at skabe afstand til tvivl, afmagt
eller følelsen af ikke helt at vide, hvad der er det rigtige.

Men jeg spørger mig selv mere og mere:
“Hvad er det egentlig, vi forsøger at reparere?”
Og hvem er det i virkeligheden, der har brug for ro?

For kritik uden kontakt skaber sjældent udvikling.
Den skaber:
🫸🏼 Forsvar
🖐🏼 Afstand
🤜🏼 Mere støj

Jeg længes efter flere fællesskaber også professionelle, hvor vi tør blive i det uafklarede lidt længere.
Støtte, før vi korrigerer.
Forstå, før vi vurderer.

Hvor ro og nysgerrighed
får lige så meget plads som meninger og holdninger.

For nogle gange skaber vi ikke forandring
ved at pege. 🫵🏼

Men ved at blive i kontakten. 🫶🏽

12/01/2026

Du tror, du ser mennesker klart.
Men du ser dem gennem det, du har lært at overleve.

Den, der fylder meget, kalder du grænseløs.
Den, der siger lidt, kalder du passiv.
Den, der stiller spørgsmål, kalder du usikker.
Den, der er direkte, kalder du hård.

Men det er ikke sandheder.
Det er fortolkninger.

Og fortolkninger siger mere om den, der ser
end om den, der bliver set.

Psykologisk set er vi ikke i dialog med hinanden.
Vi er i dialog med vores egne erfaringer,
hver gang vi møder et andet menneske.

Derfor kan det samme menneske opleves som:
– trygt af én
– truende af en anden
– ligegyldigt af en tredje

Ikke fordi de er forskellige mennesker.
Men fordi vi er.

Måske er det derfor, vi misforstår hinanden så ofte?
Ikke fordi vi mangler intelligens eller empati.
Men fordi vi sjældent opdager, at det vi reagerer på, allerede bor i os.

Så næste gang nogen irriterer dig, rammer dig, provokerer dig:

Måske er det ikke et problem, der skal løses.
Måske er det et spejl, der prøver at vise dig noget.

Og dét øjeblik hvor du stopper med at dømme og begynder at undersøge…

✨Er ofte dér, noget nyt kan opstå.✨

09/01/2026

Hvad hvis det, du er dygtigst til… er det, der skjuler dig mest?

Nogle mennesker bliver exceptionelt dygtige til:
• At holde sammen
• At levere under pres
• At rumme konflikter
• At være den voksne i rummet
• At smile i stormen

Udefra ligner det styrke.
Indefra kan det være en løsning.

For nogle af vores mest roste kompetencer startede ikke som talent.
De startede som overlevelse eller strategi.

At mærke alle andre: Så man ikke behøvede mærke sig selv.

At præstere: Så man ikke behøvede føle.

At tage ansvar: Så man ikke behøvede være barn.

At være rolig: Så man aldrig behøvede bede om hjælp.

Og så sker det mærkelige:

➡️Overlevelse bliver til identitet.
➡️Identitet bliver til karriere.
➡️Karriere bliver til ros.
➡️Ros bliver til fastlåsthed.

Man bliver ikke bare dygtig.
Man bliver dygtig, til at være væk.

Derfor kan nogle have alt det rigtige på papir…
og stadig føle, at de ikke helt er hjemme i deres eget liv.

Så her er et spørgsmål, jeg selv vender tilbage til:

Hvilke af dine styrker var engang et skjulested?
Og betaler du stadig prisen for dem i dag?

For styrke er ikke kun det, du kan bære.
Styrke er også det, du tør afslutte med ordene:

“Det her var klogt engang.
Men det er ikke mig længere.”

Når du bliver ‘for god’ til en rolle,
kan du samtidig blive væk i den.

⸻

💬 Må gerne deles.

Kh
Regitze

05/01/2026

📄🖊️ Forestil dig et CV skrevet i konsekvenser, ikke kompetencer. Ville det ændre, hvordan du ser dig selv?

Ikke på det du kan gøre…
Men på det du ikke længere vil gøre.

Ikke på det du har lært på kurser…
Men på det du har lært i livet, når ingen underviste dig.

Empati: fordi du ved, hvordan det føles ikke at blive set.

Konflikthåndtering: fordi du voksede op med at være broen, ikke barnet.

Lederskab: fordi nogen skulle tage styringen, når andre mistede den.

Kommunikation under pres: fordi stilhed aldrig var en mulighed.

Robusthed: ikke fordi du var stærk… men fordi du skulle være det.

👉🏼 Men også:

Grænsesætning: lært for sent, men lært for godt til nogensinde at glemmes.

Selvbeskyttelse: fordi mit ja engang var en overlevelsesstrategi, ikke et valg.

Autenticitet: fordi perfektion blev for tung at bære alene.

Autenticitet: fordi mit hjerte til sidst blev mit kompas.

Hvad nu hvis dine vigtigste kvalifikationer ikke er dem, du skriver på dit CV…
Men dem, du aldrig sagde højt, fordi du troede de gjorde dig uprofessionel?

Måske er det mest imponerende ved dig ikke det, du har opnået…
Men det, du har turdet blive til på trods.

Forandring starter ikke i det, du tilføjer til din profil…
Men i det, du tør fjerne fra dit liv.

Hvis du skrev 3 linjer i dit eget ærlige CV i dag, hvilke 3 linjer ville det så være?

Det er her, udvikling begynder.
Ikke i det vi tilføjer, men i det vi tør afsløre.

Regitze Ørnfeld

03/01/2026

👉🏼 Du jagter det næste gennembrud…
men hvornår har du sidst undersøgt, hvad i dig der ikke længere skal med videre?

Vi taler konstant om at bygge op.
Sjældent om at afslutte.

Men sand transformation starter ikke med:
“Hvad kan jeg blive?”
… men med:
“Hvad i mig har gjort sit arbejde færdigt?”

Vi holder fast i roller, der virker, men ikke længere lever.
Identiteter vi mestrer, men ikke længere mærker.

Det kræver ikke mod at bygge.
Det kræver mod at lade falde.

For livet spørger dig ikke, hvor meget du kan bære men hvad du tør slippe, så dine hænder igen bliver frie.

Måske er dine “muligheder” i virkeligheden
forstyrrelser fra dit kald.

Så før du tilføjer endnu en linje til dit CV så
mærk lige:

Hvilke dele af dig præsterer du for at bevise, i stedet for at leve?

⛔️Du bliver ikke fri af at finde mere af dig selv.
✅Du bliver fri af at opdage, hvad der ikke er dig mere.

🙏🏽Tak fordi du læste helt herned.
✨Refleksion er sjældent og revolutionært.

😊👉🏼 Del gerne opslaget, så andre får glæde af det.

Kh Regitze

01/01/2026

🙏🏽Flere pladser i 2026, mere plads til dig🙏🏽

I 2026 har jeg flere ledige pladser, da jeg nu har valgt at give min uddannelse og praksis mit fulde fokus.

Jeg er 4. års psykoterapi-studerende og arbejder med klienter i 1:1 sessioner.

I mit rum er der plads til:
• det, du ikke siger højt
• det, der føles for stort eller sårbart
• det, der larmer indeni, selvom du ser rolig ud udenpå

Jeg hjælper dig med at skabe mere ro, stærkere grænser og en tydeligere retning, så du kan mærke dig selv igen.

Temaer du kan arbejde med hos mig:
• Traumer og svære oplevelser
• Stress og indre overfyldthed
• Relationer og gamle mønstre
• Selvværd og grænsesætning
• Dit indre barn og din egen historie
• Drømme og den visdom, der allerede bor i dig

Terapi hos mig (under uddannelse) betyder:
✔ Fortrolighed og tryghed
✔ Faglig og etisk tyngde
✔ Reelt terapeutisk arbejde med nærvær og hjerte

⸻

Tak fordi du følger med her på siden 💛
Din støtte når du liker, kommenterer eller deler, er med til at gøre det her univers meningsfuldt og levende.

Du er altid velkommen til at tage kontakt.
Nysgerrighed er et perfekt sted at starte.

Kh Regitze og rigtig godt nytår til jer alle ✨

Adresse

Jernhøjvænge 62
Skibby
4050

Internet side

https://www.instagram.com/regitzesrum_psykoterapi?igsh=cmYwM2hqdDBjNHI5&utm_source=qr, https://www.instagram.com/psykote

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykoterapi - Regitzes Rum sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Skibby?

Del

Type

Psykisk helbred