Parterapiskive

Parterapiskive Jeg er uddannet Familie-terapeut MPF. Jeg tilbyder parsamtaler og individuel og traumeterapi.

Jeg tilbyder samtale og behandling til følgende problematikker:
Angst, depression, stress, sammenbragte familier, parforhold, traumer, skolevægring

05/01/2026
Så er der gået 10 år med at være selvstændig. Tiden flyver afsted, og et nyt år er i gang. 🤩
03/01/2026

Så er der gået 10 år med at være selvstændig. Tiden flyver afsted, og et nyt år er i gang. 🤩

Et år er gået, og der har været drøn på. Tak for i år. Håber i alle kommer godt ind i 2026🥳❤️
31/12/2025

Et år er gået, og der har været drøn på. Tak for i år. Håber i alle kommer godt ind i 2026🥳❤️

24/12/2025

I ønskes en god jul og et godt nytår med dette🎅🏻🎄❤️

Når kærligheden ikke længere bæres af frygt og afhængighed

Vi lærer kærligheden at kende, når vi tør se os selv i øjnene. Ikke gennem romantiske og sammensatte forestillinger og selvbilleder, men gennem den måde, vi mødes på i nuet, i sammenspillet og i nærværet.
Der findes en nødvendig eksistentiel afhængighed i livet. Det er her, hvor vi kan læne os ind i hinandens hænder, tanker og arbejde. Det er en del af fællesskabets forbundethed.
Den psykologiske afhængighed er noget andet. Den opstår, når ensomheden i os leder efter et sted at gemme sig. Når længslen efter lindring bliver forvekslet med kærlighed.

Så knytter vi os til den anden, ikke fordi vi vælger dem, men fordi de dulmer noget i os. Frygten, adskillelsen, tomheden.
Vi kalder det kærlighed, men ofte er det flugt.
Og mens vi søger nærhed, trækker sindet sig længere væk fra sig selv.

Paradokset er, at jo mere vi kræver sikkerhed af den anden, desto mere uroligt bliver alt. For ingen kan bære rollen som vores redning uden at blive slidt op af det.
Når trygheden trues – som den altid gør, når den placeres uden for os selv – vågner de gamle reaktioner. Vrede, jalousi, kontrol, tilbagetrækning.

Her bliver et vigtigt spørgsmål stille i os:
Er det kærlighed, når jeg ikke kan være uden dig?
Eller er det frygten for at stå alene?

Kærlighed er ikke afhængighed.
Kærlighed er heller ikke jagten på nydelse eller gamle øjeblikke, vi forsøger at genskabe. Det er ikke genbrug af minder. Nydelse kan være en del af kærligheden, men når nydelsen bliver selve målet, forsvinder glæden som en stille udånding.

Kærlighed opstår dér, hvor vi står frit.
Hvor vi mødes som mennesker og ikke som medicin for hinandens sår.
Hvor vi tager ansvar for vores eget indre kaos og ikke lægger det i den andens hænder.

Frihed er ansvar.
Ansvar er orden.
Og i denne orden bliver kærligheden et valg og ikke en erstatning for det, vi undgår i os selv.

Kærlighed er ikke en flugt.
Kærlighed er et møde.
Et møde, der kun kan finde sted mellem to mennesker, som ikke bruger hinanden som skjulested, men som hjem.

20/12/2025

Om at preppe:

Der er noget dybt foruroligende
ved at leve i et land så rigt,
så privilegeret,
så fyldt af ressourcer og muligheder,
og alligevel blive bedt om
at hamstre,
at isolere os,
at forberede os på at stå alene.

At preppe.
Som om fremtiden er et mørke,
hvor vi kun kan stole på os selv.
Som om fællesskabet er en luksus,
og ikke selve fundamentet under vores civilisation.

Det er en fattig fortælling.
En forlist erklæring.
Et stille nederlag forklædt som sikkerhed.

For hvad siger det om et samfund,
når løsningen på kriser
ikke er at stå sammen,
men at trække sig væk?
At fylde kælderen med dåsemad
i stedet for at fylde hænderne
med hinandens hænder?

Vi burde ikke opfordres til at overleve alene.
Vi burde opfordres til at overleve sammen.
Hånden rakt ud –
ikke knyttet om sin egen beholdning.

Vi har glemt
hvad mennesket altid har vidst:
Når stormen kommer,
er det fællesskabet der redder os.
Ikke ensomheden.
Ikke egoet.
Ikke frygten.

Det burde være vores samfundsopgave
at sikre forsyninger,
ressourcer,
beredskab,
tryghed –
så ingen står med følelsen af,
at de må beskytte sig selv
mod det land, de lever i.

Vi har brug for at rykke sammen.
For at genopdage naboens ansigt.
For at mødes på tværs af forskellighed
og forstå, at ingen af os klarer sig alene.

Lad os ikke bygge mure.
Lad os bygge broer.
Lad os ikke preppe for ensom overlevelse,
men for fælles liv.

For hvis fremtiden kræver forberedelse,
så lad den forberedelse være kærlighed,
fællesskab,
solidaritet,
mod og medmenneskelighed.

Det er det eneste,
der nogensinde har kunnet redde os.
Og det eneste,
der nogensinde vil.

Mads Langer

08/12/2025

Smukt🤩

At være sit eget hjem

Der findes et sted,
som ingen andre kan bygge for dig.
Et sted, hvor ingen kan smække med døren,
for kun du har nøglen.
Et sted, hvor du kan lægge alting fra dig
og bare være.

Det sted er dig.
Din egen indre grund.
Dit eget hjem.

Der kommer et tidspunkt,
hvor man må lære at være hjemme i sig selv.
Uden bekræftelse,
uden publikum,
uden nogen der bærer en
når benene ryster.

Et tidspunkt hvor stilheden
ikke længere føles som tomhed,
men som et rum, der åbner sig.
Et sted, hvor man kan høre sin egen sjæl tale
uden at skulle hæve stemmen.

At være sit eget hjem
er at stole på,
at man kan stå
selv når alt falder.
At man kan trække vejret dybt nok
til at verden bliver stille igen.
At man kan holde sit eget hjerte
uden at knuge det.

Det er at hvile i sin egen sandhed,
og at lade andre være frie
til at hvile i deres.
Det er at forstå,
at kærlighed ikke er at holde fast,
men at holde åbent.

Når man bliver sit eget hjem,
stopper man med at søge efter redning.
Man stopper med at løbe.
Man stopper med at fylde tomrum
med støj og distraktion.

For man opdager,
at tomrummet aldrig var tomt.
Det var en dør.
Ind til alt det man havde glemt,
men altid båret med sig.

Og pludselig forstår man,
at relationer ikke længere er en krykke,
men en gave.
Ikke et sted at gemme sig,
men et sted at mødes.

For kun et menneske
der er hjemme i sig selv
kan møde et andet menneske
uden at kræve,
uden at klamre,
uden at bruge eller miste sig selv.

At være sit eget hjem
er begyndelsen på alt.
Begyndelsen på frihed.
Begyndelsen på kærlighed.
Begyndelsen på liv.

Og måske er det netop her,
at vi endelig kan hvile:
i visheden om,
at vi allerede er landet.
At vi allerede er hjemme.

Indeni.
Mads Langer❤️

Værd at dele🤗
01/09/2025

Værd at dele🤗

Når vi leder efter en partner, leder vi ofte efter det forkerte. Vi forveksler stormen med styrken, gnisten med dybden, dramaet med kærligheden. Men det, der i virkeligheden afgør, om kærligheden kan vare, er psykologisk stabilitet.

Og psykologisk stabilitet hænger uløseligt sammen med emotionel intelligens, EQ. Evnen til at mærke, regulere og forstå sine følelser – og til at navigere i andres.

For et forhold uden EQ er som et hav uden dybde: smukt på overfladen, men ustabilt, når stormene rammer. En misforståelse bliver hurtigt til et uvejr, hvor bølgerne af vrede og tavshed kan skylle alt væk. Små sprækker bliver til jordskælv. Og kærligheden bliver et sted, hvor man aldrig helt ved, hvornår næste bølge bryder ind over en.

Den partner, du virkelig kan bygge et liv med, er ikke den, der skaber stormene – men den, der kan stå i dem. Den, der kan mærke bølgerne af skuffelse og vrede, men stadig finde tilbage til roen og til forbindelsen.

EQ er kærlighedens anker. Det er den usynlige grund under havet, der gør, at vi kan sejle trygt, selv når vinden vender. Det er her, trygheden opstår. Her, hvor vi tør være hele os selv, uden frygt for drama. Her, hvor vi kan vokse sammen, fordi vi ved, at selv storme kan passere, når fundamentet holder.

I en tid, hvor relationer ofte måles på intensitet og gnist, er det måske tid til at skifte perspektiv. For den stærkeste kærlighed er ikke den mest dramatiske. Den stærkeste kærlighed er den mest stabile. Og det kræver EQ.

Kærlighed trives ikke i kaos. Den trives i roen efter stormen. I følelsesmæssig tryghed. Og intet er smukkere – eller mere attraktivt – end en partner, der kan rumme både sig selv og dig, også når havet rejser sig.❤

06/04/2025
Tak for at stå frem og sætte ord på, så følelser ikke skal dulmes af forskellige afhængigheder🙏
05/03/2025

Tak for at stå frem og sætte ord på, så følelser ikke skal dulmes af forskellige afhængigheder🙏

Thomas Bo er aktuel i TV 2-programmet 'Shaolin'.

Adresse

Ågade 16, 2. Sal
Skive
7800

Åbningstider

Mandag 10:00 - 16:00
Tirsdag 10:00 - 20:00

Telefon

+4522303880

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Parterapiskive sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Parterapiskive:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Our Story

Jeg tilbyder samtaler i forhold til følgende problematikker: Parforhold, Konflikter i familien , Angst, depression, stress, sammenbragte familier.

Traumer er en del af livet, og det er forskelligt hvordan oplevelser sætter sig spor i vores nervesystem. Når du går i individuel terapi eller parterapi hos mig, er der fokus på at stabilisere og regulere dit nervesystem, så du kan være i stand til at lære nyt om dig selv.