Regionshospitalet Skive

Regionshospitalet Skive Regionshospitalet Skive er en del af Hospitalsenhed Midt. Læs mere her: www.regionshospitalet-skive.dk

Retningslinje for denne Facebook-side:

Vi beder om, at alle indlæg holdes i en god tone, så alle brugere og besøgende får en god oplevelse. Vi er åbne for kritik og er her på Facebook for at være i dialog, men vi forbeholder os ret til i grelle tilfælde at slette indlæg og kommentarer, der er stødende, upassende eller indeholder nedsættende, personlige eller diskriminerende angreb på vores patien

ter eller medarbejdere. Det samme gælder indlæg, der har karakter af spam eller markedsføring. Vi gør opmærksom på, at det er en offentlig side, hvor alle kan læse med. Overvej derfor dette, før du skriver indlæg eller kommentarer af mere personlig karaktér om dit eget eller dine pårørendes sygdomsforløb. Fotos fra vores Facebook-side må ikke gengives uden forudgående aftale. Kontakt os på kommunikation@midt.rm.dk, hvis du vil bruge et foto. Spørgsmål:
Vi bestræber os på at besvare spørgsmål inden for 24 timer og inden for normal arbejdstid (hverdage kl. 8.00-15.30). Hvis du ikke får svar via denne side, kan du sende en mail til kommunikation@midt.rm.dk. Andet:
Sagsbehandling er ikke muligt via Facebook-siden, fordi vi dermed risikerer at offentliggøre personfølsomme oplysninger. Har du som patient eller pårørende en klage, henviser vi til hospitalsledelsen eller Patientklagenævnet. Læs mere om dine klagemuligheder som patient på https://www.sundhed.rm.dk/rettigheder/

Niels har svær depression i bagagen🧳I 2015 ramlede Niels’ verden, og han blev indlagt på en psykiatrisk afdeling. Niels ...
13/04/2026

Niels har svær depression i bagagen🧳

I 2015 ramlede Niels’ verden, og han blev indlagt på en psykiatrisk afdeling. Niels havde i flere år gået alene med mørke og tiltagende tvangstanker. Han troede selv, han bare skulle arbejde det svære væk.

– De hjalp mig med at sætte ord på min depression, og de tanker min OCD gav mig. Det lindrede helt vildt. Det flyttede simpelthen så meget.

Niels har i dag lært at arbejde med sine tanker, og det skyldes den hjælp og støtte han får fra familie, venner og ikke mindst sundhedspersonale.

Hvis du vil høre mere om Niels’ historie, så book din billet til vores temaaften onsdag den 22. april på Ny Skivehus. Her fortæller han bl.a. om, hvordan læsset væltede for ham, og hvordan han er kommet ud på den anden side. Du vil også få et fagligt oplæg omkring depression til temaaftenen.

🧠 Ny cheflæge til Psykiatri i Hospitalsenhed MidtTil sommer byder vi velkommen til Christine Ebbesen, som 1. juni 2026 t...
08/04/2026

🧠 Ny cheflæge til Psykiatri i Hospitalsenhed Midt

Til sommer byder vi velkommen til Christine Ebbesen, som 1. juni 2026 tiltræder som ny cheflæge i Psykiatri i Hospitalsenhed Midt.

Christine Ebbesen er en erfaren psykiater og har særligt fokus på helhed, sammenhæng og kvalitet i patientforløbene. Hun arbejder for en psykiatri, hvor både krop, sind og sociale forhold tænkes sammen – og hvor samarbejdet mellem hospital, kommuner og praktiserende læger styrkes til gavn for patienterne.

💬 Psykiatriplanen og sundhedsreformen har skabt et godt grundlag for at bryde med silotænkning og sikre bedre og mere sammenhængende forløb for patienterne. Samtidig er vores vigtigste ressource de mennesker, der arbejder i psykiatrien – og sammen kan vi skabe en mere velfungerende psykiatri til gavn for patienterne, siger Christine Ebbesen

Psykiatrien i Hospitalsenhed Midt dækker Viborg, Silkeborg og Skive Kommuner og er i rivende udvikling – blandt andet er der netop åbnet et nyt sengeafsnit i Viborg.

👉 Hjælp os med at tage godt imod Christine – send gerne en hilsen i kommentarfeltet.

Tak for den store opbakning! 🌟Mere end 20.000 af vores patienter har i år delt deres oplevelser i den landsdækkende unde...
18/03/2026

Tak for den store opbakning! 🌟

Mere end 20.000 af vores patienter har i år delt deres oplevelser i den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) – og det betyder meget for os i Hospitalsenhed Midt. ❤️

Tak til alle jer, der har taget jer tid til at svare på spørgeskemaet efter jeres behandling i Skive, Silkeborg eller Viborg. Jeres input giver os et værdifuldt indblik i, hvad der fungerer – og hvor vi kan blive bedre. 🔎

📊 Årets LUP viser, at vi fortsat ligger på et stabilt højt niveau – og på flere områder over landsgennemsnittet. Det er vi stolte af.

Samtidig peger I på et ønske om mere information, større inddragelse i beslutningerne og tydeligere besked om, hvilken læge der har det overordnede ansvar for jeres forløb. Den viden tager vi med os i vores daglige arbejde og i vores ambition om at skabe endnu bedre forløb for alle patienter. 🙏

ℹ️ Hammel Neurocenter indgår ikke i LUP, fordi undersøgelsen ikke omfatter højt specialiserede rehabiliteringsafdelinger.

📸 Modelfoto: Agata Lenczewska-Madsen.

Læs mere om årets LUP via link i kommentarsporet.

International videndeling i Skive 🌍🤝Vi har haft fornøjelsen af at byde fertilitetsspecialister fra Norge og de baltiske ...
05/03/2026

International videndeling i Skive 🌍🤝

Vi har haft fornøjelsen af at byde fertilitetsspecialister fra Norge og de baltiske lande velkommen til et inspirerende læringsmøde på Universitetsklinik for Fertilitet i Skive.

Dagen bød på spændende oplæg, cases og masser af videndeling – alt sammen i et stærkt fagligt og internationalt samarbejdsmiljø 💡👩‍⚕️👨‍⚕️

En stor tak til alle deltagere for jeres engagement og for at bidrage til udviklingen af fertilitetsbehandlingen 🙌✨

🏥💙 Vi opretter ny afdeling for Borgernær Sundhed i Hospitalsenhed Midt, og vi søger en chefsygeplejerske og cheflæge til...
03/03/2026

🏥💙 Vi opretter ny afdeling for Borgernær Sundhed i Hospitalsenhed Midt, og vi søger en chefsygeplejerske og cheflæge til at stå i spidsen for afdelingen, der skal skabe endnu mere sammenhæng, tryghed og nærhed for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet.

Som en del af sundhedsreformen overtager vi til januar ansvaret for en række opgaver fra Skive Kommune, Silkeborg Kommune og Viborg Kommune.

Det betyder blandt andet:
🛏️ Over 100 sundheds- og omsorgspladser
🚑 Akutsygepleje uden for hospitalet
🩺 Patientrettet forebyggelse
🤝 Tæt samarbejde med praktiserende læger

Sengepladserne bliver fortsat i de tre kommuner – tæt på borgerne. Den nye afdeling skal samle opgaverne og styrke samarbejdet, så borgerne oplever et sundhedsvæsen, der hænger endnu bedre sammen.

Formand for Sundhedsråd Midt, Helle Jensen (LA), siger:
"Den nye afdeling skal bygge bro i sundhedsvæsenet og fjerne unødige barrierer før, under og efter borgernes forløb."

Sundheds- og hospitalsdirektør Brian Brøndum Møller understreger samtidig vigtigheden af at inddrage borgerne:
"Mange patienter fortæller os, at de har brug for hjælp til at bevare overblikket i deres forløb. Vi vil møde dem i øjenhøjde og skabe løsningerne sammen."

Vi glæder os til at fortsætte og styrke det gode samarbejde med kommuner, praktiserende læger og medarbejdere – til gavn for borgerne 💙

📸 Modelfoto

Byd velkommen til vores nye kommunikations- og sekretariatschef! 👋1. april tager vi imod Jens Flensted-Jensen som vores ...
02/03/2026

Byd velkommen til vores nye kommunikations- og sekretariatschef! 👋

1. april tager vi imod Jens Flensted-Jensen som vores nye kommunikations- og sekretariatschef i Hospitalsenhed Midt – og vi kunne ikke ønske os et bedre match til opgaven. 💪

Jens er nemlig et velkendt ansigt i Region Midtjylland, hvor han de seneste 12 år har været kommunikationschef i Psykiatrien. Han kommer med solid ledelseserfaring, stor indsigt i både den politiske kontekst og kliniske hverdag - og et konstant fokus på god kommunikation til gavn for både patienter, pårørende og medarbejdere. 👨‍⚕️👩‍⚕️

Hos os kommer Jens til at stå i spidsen for Hospitalsenhed Midts samlede Ledelsessekretariat, der består af både Sekretariat og Kommunikation. Enheden varetager blandt andet intern og ekstern kommunikation, pressehåndtering, hjemmeside og patientinformation samt sekretariatsbetjening af hospitalsledelsen, patientklagesager og implementering af større organisatoriske indsatser.

Vi glæder os til at få Jens med på holdet på tværs af vores hospitaler i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive og gøre brug af hans kompetencer i en tid med store forandringer som følge af sundhedsreformen.

Hvis du har lyst til at lære Jens endnu bedre at kende, så klik på linket til den fulde navnenyhed i kommentarsporet herunder. 👇

🚗 PÅ TUR I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN 🚗 Hvordan ser hverdagen ud på "Gnisten" i Skive, når borgerne skal genoptræne efter sy...
30/01/2026

🚗 PÅ TUR I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN 🚗

Hvordan ser hverdagen ud på "Gnisten" i Skive, når borgerne skal genoptræne efter sygdom? 🧑‍🦽‍➡️ Og hvordan arbejder kommunen i dag med akutsygepleje for at forebygge indlæggelser på hospitalet? 🤕👩‍⚕️❤️

Det var et par af de emner, repræsentanter fra Hospitalsenhed Midt fik et indblik i, da de forleden var på besøg i Skive Kommune.

Region Midtjylland overtager i forbindelse med sundhedsreformen næste år ansvaret for nogle af de opgaver kommunerne i dag løser på sundhedsområdet. Som en del af forberedelsen havde vi fra Hospitalsenhed Midt derfor inviteret os selv på besøg hos Skive Kommune for at blive klogere på, hvordan kommunen i dag løfter opgaven med eksempelvis sundheds- og omsorgspladser.

Og Skive Kommune bød på et stærkt program: I løbet af dagen fik vores kolleger blandt andet lejlighed til at besøge Sundhedshuset og se træningssal og bassin på Gnisten på Marienlystvej . Samtidig hørte de blandt andet om, hvordan kommunen sikrer en god og sammenhængende indsats for borgere efter indlæggelse, indtil de igen er friske nok til at komme helt hjem. 🏠

Tusind tak til Skive Kommune for at stille viden og erfaring til rådighed, så vi sammen kan sikre fortsat gode og trygge løsninger for borgerne – også når ansvaret skifter hænder. 🙏🤝

07/01/2026

Snevejr: Vi er forberedt ❄️

DMI har udsendt varsel om snestorm i den nordlige del af Jylland i dag. Vejret kan også påvirke dele af Region Midtjylland.

Vi følger situationen tæt.

Som en del af forberedelserne har vi blandt andet alliereret os med Forsvaret, som har leveret terrængående mandskabsvogne, som kan hjælpe, hvis vejret giver udfordringer.

Alle hospitaler behandler indtil videre patienter som planlagt. Har du en aftale på hospitalet, så hold øje med vejrudsigten og orientér dig om den aktuelle trafiksituation. Bliver du forhindret i at møde op, skal du kontakte hospitalet.

Pas godt på jer selv og hinanden derude i sneen!

HJÆLP OS, HVIS DU MISSEDE EN AFTALE PÅ HOSPITALET! ✨ Jeg hører gerne fra dig, der…  • … var babysitter for en inciterend...
05/12/2025

HJÆLP OS, HVIS DU MISSEDE EN AFTALE PÅ HOSPITALET! ✨

Jeg hører gerne fra dig, der…
• … var babysitter for en inciterende flamenco i din swimming-pool (Du ved! Du fik et bedre tilbud) 🗓️
• ... var pistvæk over samtlige bjerge med pension hjemmefra i reserve (Altså: Du var på ferie) 🌴
• … fór vild i hospitalets labyrint og næsten endte derfra, hvor røde-russerne kommer i stedet.

Selvom det hele gik ad helvede til, så er keep cool mit motto. Det bliver mellem os, og jeg kalder dig bare ”Otto”. 😎

Mit navn er i øvrigt Charlotte, men folk hernede kalder mig ”forsker”. (Beklager, at det rimer så dårligt på Günther og Otto) 🧐

Slå på tråden: tlf. nr. +45 4028 5850 📞, så aftaler vi et kort telefoninterview ✨

På vegne af Region Midtjylland tak 💙
------------------

AI OVERSÆTTELSE TIL UNGE:
Vi kører lige nu et deep dive på missede hospitalsaftaler.🕵️‍♀️

Uanset hvorfor du ghostede din aftale på hospitalet, hører vi sygt gerne fra dig. Dine vibes gør basically arbejdet på hele hospitalet mere smooth. 🙏

Smid en sms til forsker Charlotte fra Region Midtjylland på 4028 5850 asap. Hun hopper på telefonen til et lightning-speed interview, når det spiller i din kalender. 🧘‍♂️🕒

Du bliver håndteret 100% lowkey.

Mega tak for hjælpen. For real! Den gør vores aftaler mindre cringe 🙌💙

(“Advarsel! Vores fotograf står kun inde for portrættet af forskeren. Det andet foto indeholder så svære spor af hallucinerende AI, overdimensionerede kønsstereotyper og manglende bund i virkeligheden, at fotografen har bedt om tidlig juleferie.”)

01/12/2025

I dag hylder vi vores dygtige hospitalsserviceassistenter i Skive, Viborg, Silkeborg og Hammel! ❤️

De er en vigtig del af hospitalets hverdag og bidrager til, at alt fungerer smidigt og sikkert. De løser mange opgaver, som tilsammen giver tryghed og gode rammer for både vores patienter og personale:

✅ Rengør patientstuer, operationsstuer og fællesarealer.
✅ Flytter patienter på stuer og mellem afdelinger.
✅ Leverer og serverer måltider til patienter.
✅ Transporterer laboratorieprøver, medicin, blodprodukter og udstyr.
✅ Forbereder patientstuer til nye indlæggelser - med seng, sengetøj og hygiejneartikler.
✅ Skaber nærvær ved at snakke med patienterne om andet end sygdom.
✅ Hjælper i akutte situationer som hjertestop eller traumemodtagelse.

Tak til alle serviceassistenter for jeres store indsats. Giv dem et velfortjent like. 👍

📹 Agata Lenczewska-Madsen

🌸 Flere familier kan nu få hjælp til ønskebarnet på Fertilitetsklinikken i Skive 🌸Vores fertilitetsklinik på Regionshosp...
27/11/2025

🌸 Flere familier kan nu få hjælp til ønskebarnet på Fertilitetsklinikken i Skive 🌸

Vores fertilitetsklinik på Regionshospitalet Skive har haft vokseværk. Efter regeringens beslutning om gratis fertilitetsbehandling til barn nr. 2, har klinikken udvidet både lokaler, udstyr og personale. Det betyder, at kapaciteten øges med hele 50% – så endnu flere kan få hjælp til at blive forældre 👶 💗

🏥 Nye lokaler & nyt liv
Patienterne bliver fremover modtaget i nyindrettede omgivelser, og klinikken har også udvidet til etage 4, hvor forskning og universitetsklinik nu holder til og bedriver forskning på højt internationalt niveau – til gavn for fremtidens behandlinger.

👩‍⚕️ Flere kompetente hænder
Klinikken har også ansat nye læger, sygeplejersker, bioanalytikere og sekretærer. Sammen sørger alle de ansatte for, at klinikken nu er klar til cirka 2000 behandlinger om året.

💬 ”Det er fantastisk at møde så mange glade og håbefulde patienter, som nu kan få hjælp til barn nummer to,” fortæller laboratorieleder Betina Boel Povlsen.

Hun fortæller også, at de ansatte har knoklet for at få udvidet klinikken, og de glæder sig alle over, at de nu har mulighed for at hjælpe endnu flere familier i deres fertilitetsrejse ✨

Læs mere om udvidelsen via link under kommentarer ⬇️

16/10/2025

Husk at bestille tid til vaccination mod influenza og covid-19 ℹ️

Vores personale i Vaccinationscenter Skive er klar til at tilbyde vaccination til dig eller dine pårørende 💉

I takt med at temperaturen falder, stiger smitten med influenza og covid-19. Risikoen for at blive alvorligt syg af begge sygdomme øges med alderen 🧓👵

Derfor anbefales alle personer over 65 år at blive vaccineret mod både influenza og covid-19 for at opnå den bedst mulige beskyttelse 💪

📅 Du kan bestille tid på vacciner.dk

Adresse

Skive

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Regionshospitalet Skive sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Type