Arogya - Yoga, Kropsterapi & Smertebehandling

Arogya - Yoga, Kropsterapi & Smertebehandling Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Arogya - Yoga, Kropsterapi & Smertebehandling, Yogastudie, Søndergade 16C, Skive Station, indgang ad døren til venstre, Skive.

✨ Mød vores yogalærer Ida Brieghel ✨Yoga har været en stor del af Idas liv i næsten 30 år, og i dag underviser hun med u...
18/05/2026

✨ Mød vores yogalærer Ida Brieghel ✨

Yoga har været en stor del af Idas liv i næsten 30 år, og i dag underviser hun med udgangspunkt i både anatomi, nervesystem og yogaens gamle visdom.

Ida elsker at nørde bevægelse, åndedræt og sammenhængen mellem krop og hjerne — altid på en måde, der giver mening i kroppen og ikke bare i hovedet. For hende handler yoga ikke om at præstere, men om at skabe kontakt, nærvær og mere frihed i kroppen.

Hendes undervisning er præget af ro, præcision og kropsforståelse. Hun guider med blik for detaljen og hjælper deltagerne med at mærke, hvad der faktisk sker i kroppen, når man bevæger sig og trækker vejret bevidst. Når kroppen føler sig tryg og forstået, falder nervesystemet ofte mere til ro — og det kan give både større bevægelighed, færre spændinger og en oplevelse af mere lethed.

Ida underviser i Patanjali Yoga med inspiration fra Hatha og Iyengar Yoga, hvor intelligent bevægelse, god alignment og tydelig sansning er centrale elementer. Der bruges gerne udstyr som klodser, bælter og tæpper, så yogaen kan tilpasses den enkelte krop — uanset erfaring og niveau.

For Ida skal yoga både kunne styrke, støtte, udfordre og skabe ro. Det må gerne være nærværende, ærligt og lidt nørdet — men først og fremmest noget, der kan mærkes.

På Yogadage i Halkær kan du glæde dig til både rolige og nærende sekvenser, dynamiske flows, styrkende yoga, åndedræt og nærvær. Nogle gange vil praksissen føles blid og omsorgsfuld, andre gange mere energifyldt og udviklende.

Undervisningen tager altid udgangspunkt i intelligent bevægelse og respekt for den enkelte krop, så der vil være mulighed for at tilpasse og mærke efter undervejs.

Målet er ikke perfektion, men mere ro, frihed og forbindelse i kroppen ✨

Vi glæder os meget til at dele dagene med Ida 💛

🌿 Husk sidste frist for tilmelding er d. 20. maj.

05/05/2026

🫁Tjek ind i åndedrættet!🫁

Bruger du diafragma optimalt, når du trækker vejret?

Vores primære åndedrætsmuskel diafragma sidder som en dobbeltbuet kuppel i brystkassen. Når vi tager en indånding, så spænder diafragma og stempler nedefter og flader lidt ud. Når vi ånder ud, trækker den sig tilbage og slapper af i brystkassen.

Når vi bruger diafragma optimalt og tager en indånding skaber det bevægelse i kroppen der spreder sig i alle retninger – tredimensionelt – fortil, bagtil, op og ned og ud til siderne.

Mange oplever åndedrættet sidder højt oppe i brystet, at åndedrættet er besværet og føles spændt. Andre er gode til at fylde maven godt, men ikke siderne og ryggen. Mange af os er pakket stramt ind i uelastisk bindevæv og spændte muskler, der forhindrer at åndedrættet kan få lov at udfolde sig. Som gaffatape, der er viklet godt og stramt om kroppen.

Det gode åndedræt udspringer fra din kerne og spreder sig som ringe i vandet. Både fysisk og mentalt.

Måske du kan bruge videoen som inspiration og teste dit åndedræt. Tag et håndklæde og bind det stramt om brystkassen lige under brystet. Træk vejret ind og ud og læg mærke til, hvor du mærker dit åndedræt. Kan du mærke det i siderne og omme i ryggen?

Det sidste lille års tid har jeg pendlet til Den Intelligente Krop i Herlev for at uddanne mig til åndedrætsterapeut ved...
30/04/2026

Det sidste lille års tid har jeg pendlet til Den Intelligente Krop i Herlev for at uddanne mig til åndedrætsterapeut ved Lotte Paarup under skolen for åndedræt.

I går sluttede jeg af med en individuel eksamen og vover at trodse janteloven og være stolt af mine bedrifter med bl.a. følgende feedback:

“Du er knalddygtig til at undervise, en ren fornøjelse og festfyrværkeri af nysgerrighed, erfaring, og lyst til at gøre en forskel for andre… du er knalddygtig Ida! Og denne individuelle session er bare knivskarp.

…og så er du dejlig at være i rum med, og jeg er vild med dit miks af det du kan og din nysgerrighed samt ydmyghed.

Du emmer af motivation passion og lyst til vide mere – og du kan rumme det.”

Tak til dig Lotte for at sætte fokus på det vi har glemt - vores åndedræt. På vigtigheden af det i alle henseender. Hvordan helt basal viden er gået tabt og hvordan vi med åndedrættet kan flytte bjerge. Tak 🙏🏻❤️

Har du lyst til at folde dit åndedræt ud og slippe af med stress, angst og smerter, så er du velkommen til at kontakte mig eller læse mere på min hjemmeside.

🧘‍♀️💛GÅ TIL YOGA I SKIVE💛🧘‍♂️✨opstart i uge 17✨Kom til yoga - du får det så meget bedre: Bliv stærkere, få en bedre bala...
08/04/2026

🧘‍♀️💛GÅ TIL YOGA I SKIVE💛🧘‍♂️
✨opstart i uge 17✨

Kom til yoga - du får det så meget bedre: Bliv stærkere, få en bedre balance, bliv mere smidig og bevægelig, få ro til tankemylderet og kom smerterne til livs.

Nu har du chancen. Du kan melde dig til yoga, med opstart i uge 17 fra mandag d. 20. april og der er stadig pladser både til begyndere og øvede.

OBS!! 2 NYE HOLD: Balance & Stabilitet samt Restorativ Yoga

Læs mere her: https://arogya.dk/holdoversigt/

Mandag kl. 10-11.15: Senior Yoga
FULDT BOOKET

Mandag kl. 17-18.15: Yoga Niveau 1-2
2 pladser tilbage

Mandag kl. 18.45-20.00: Blid Yoga
1 plads tilbage

Tirsdag kl. 10-11.30
NYT HOLD: Restorativ Yoga
8 pladser

Tirsdag kl. 17-18.15: Yoga Niveau 2
FULDT BOOKET

Tirsdag kl. 18.45-20.00: Yoga Niveau 3
4 pladser tilbage

Torsdag kl. 10-11.15:
NYT HOLD: Balance & Stabilitet
9 pladser

Torsdag kl. 15.40-16.55: Blid & Hensyntagende Yoga
5 pladser tilbage

Torsdag kl. 17.15-18.30: Yin Yoga
3 pladser tilbage

Fredag kl. 06.30-07.30: GodmorgenYoga
5 pladser tilbage

Læs mere her - se både holdoversigten og de forskellige holdbeskrivelser, når du scroller ned på siden:

Glæder mig til vi ses på måtten 🙏🏻

Vil du med til Yogadage I Halkær? Pladser er ved at være begrænsede. Jeg glæder mig ❤️
03/04/2026

Vil du med til Yogadage I Halkær? Pladser er ved at være begrænsede. Jeg glæder mig ❤️

01/04/2026

Bliver du ved med at tilsidesætte dig selv?

Løber du – som så mange andre – stadig rundt i det samme hamsterhjul… med en krop der spænder, en lænd der brokker sig og et hoved der aldrig helt får ro?

✨ Måske er det tid til noget andet.
✨ Måske er det tid til yoga...
✨ Ikke som endnu en ting på din to-do liste.
✨ Men som et frirum, hvor du mærker en forskel.

Efter påske (fra d. 20. april)starter en ny yogasæson.

Se her, hvad yoga gør for andre:

☘️ "Jeg kan bare mærke fra gang til gang, at det skal jeg ikke undvære"
☘️ "Min ryg, hofter og lænd er i orden"
☘️ "Når jeg passer min yoga, så er min lænd i orden"
☘️ "Jeg vil nødig undvære det, for så kommer smerterne listende ind ad døren"
☘️ "Det er min helle"
☘️ "Det er bare velvære"
☘️ "Du guider os individuelt – der er plads til alle"
☘️ "Vi får konkret hjælp helt ind i detaljen"
☘️ "Den her yogaform finder altid en måde at komme igennem på"

✨ Det her er ikke bare yoga.
✨ Det er ro i nervesystemet.
✨ Frihed i kroppen.
✨ Velvære til dig med langtidseffekt.

Patanjali Yoga er autentisk, nærværende og intelligent tilrettelagt, så du bliver mødt dér, hvor du er – uanset om du har smerter, stivhed eller bare trænger til at lande.

🌿 Måske er det nu, du tager din egen iltmaske på og ikke udskyder det - til du får bedre tid, børnene er store, der ikke er så travlt... 🧘‍♀️

👉 Se holdoversigt og book din plads her:
https://arogya.dk/holdoversigt/

Vi starter efter påske fra og med d. 20. april ✨
Og ja… der er en grund til, at folk ikke vil undvære det 😉

30/03/2026

DØJER DU MED BALANCEN?

Så se med her - måske det er noget for dig. D. 23. april starter jeg et nyt hold op med fokus på Balance & Stabilitet.

Det er oplagt til dig, der oplever udfordringer med balancen – måske som følge af smerter, usikkerhed i kroppen, svimmelhed eller manglende tillid til dine bevægelser.

Vi arbejder med en kombination af at styrke synssansen, det vestibulære system (dit balancecenter) og bevægelse, der styrker din proprioceptive sans, så hjernen bedre har føling med, hvad kroppen laver. Det gør vi med udgangspunkt i funktionel neuroterapi, hvor vi stimulerer hjernen og centralnervesystemet gennem målrettede balanceøvelser, koordination og opmærksomhed på åndedrættet.

Balancen er ikke kun noget fysisk – den er et vigtigt signal til hjernen om, hvor tryg du er i din krop. Når balancen udfordres, kan hjernen tolke det som et tegn på, at den skal passe på dig. Det kan skabe spænding, usikkerhed og begrænsning i dine bevægelser. På dette hold arbejder vi med at give hjernen nye, trygge erfaringer, så du gradvist kan genopbygge stabilitet, ro og tillid til din krop.

I et roligt tempo bliver du guidet gennem øvelser, der styrker din kropsfornemmelse, koordination og evne til at finde balance – både fysisk og i nervesystemet. Øvelserne tilpasses den enkelte, og vi arbejder med støtte fra væg, stol og andre hjælpemidler, så du føler dig tryg undervejs.

Holdet er for dig, uanset alder, der ønsker at stå mere sikkert i dig selv – med større frihed i kroppen og mere ro i nervesystemet.

I løbet af de otte gange holdet varer, tør jeg godt love, at din balance bliver bedre.

Læs mere her:
https://arogya.dk/vare/balance-og-stabilitet/

CACAOCEREMONI, GONGBAD & CHAKRAMEDITATION I SKØN FORENING2 timer i fællesmeditationens omfavnelse, onsdag 25. marts 2026...
08/03/2026

CACAOCEREMONI, GONGBAD & CHAKRAMEDITATION I SKØN FORENING

2 timer i fællesmeditationens omfavnelse, onsdag 25. marts 2026 kl. 19.00-21.00.

Vi indleder aftenen med en hjertevarmende cacaoceremoni. Cacao kan forstærke din meditation og hjælpe dig til at skabe forbindelse mellem krop, sind og sjæl, så du kan komme dybere end du plejer. Du vil opdage, at du er i stand til bedre at fokusere og være i nuet med mere lethed, hvilket bringer fred og stilhed til krop, sind og sjæl.

Efter vi har forberedt kroppen og sanserne med kakaoen går vi over i en chakrameditation, hvor vi med bevidst vejrtrækning vækker og balancerer chakraerne, så de er klar til at modtage gongbadets energifulde vibrationer.

Til sidst glider vi langsomt over i en meditativ rejse ind i lydens univers. En oplevelsesrejse, hvor krop og sind stimuleres af forskellige lydvibrationer fra fx klangskåle, krystalsyngeskåle, trommer, m. fl. Og ikke mindst gongbadet, hvor Nordstjernen og de andre gonger er klar til at forkæle dig. Lad dig omfavne af deres dybe lydvibrationer og giv dig hen til at blive ledt ind i deres meditative univers og lad Nordstjernen vise dig vejen.

Lydene binder en sløjfe om hele oplevelsen mens vi lader energien flyde frit gennem chakraerne, nadierne og meridianbanerne, og lader kakaoen, vejrtrækningen og gongerne løsne for blokeringer og spændinger. Oplev indre harmoni og balance sprede sig til krop, sind, sjæl og ånd.

2 timer i fællesmeditationens omfavnelse, onsdag 25. marts 2026 kl. 19.00-21.00. Dørene åbner 15 min. før.

Læs mere og tilmeld dig her:

Tag med på en rejse ind i kroppen, med cacaoceremoni, chakrameditation og lydrejse, hvor du kan slippe blokeringer og spændinger og lade energien flyde frit

Fra fibromyalgiforeningen til højskoleliv - en dag i gongernes tegn og med samme intention ✨🎶❤️I dag har jeg haft fornøj...
18/02/2026

Fra fibromyalgiforeningen til højskoleliv - en dag i gongernes tegn og med samme intention ✨🎶❤️

I dag har jeg haft fornøjelsen af at spille gong først for Fibromyalgiforeningen og senere for over 100 unge mennesker på Krabbesholm Højskole. To meget forskellige grupper, og alligevel med det samme behov:

Et øjeblik til at lande i kroppen og give nervesystemet ro.

Jeg holder af at bringe yoga, åndedræt, afspænding og gong ud i verden — til foreninger, arbejdspladser, skoler og fællesskaber, hvor mennesker mødes.
Og jeg elsker det nærvær, der opstår i mit eget rum, når mennesker træder ind ad døren til undervisning, behandling eller forløb.

Begge dele er en vigtig del af mit arbejde.
Du kan komme hos mig — og jeg kan komme til jer.

🫁Trækker du vejret gennem næsen eller munden?🫁Åndedrættet betyder meget mere end vi er klar over. Når vi trækker vejret ...
15/02/2026

🫁Trækker du vejret gennem næsen eller munden?🫁

Åndedrættet betyder meget mere end vi er klar over.

Når vi trækker vejret gennem munden påvirker det kraniets form bl.a. bredden. Ganen bliver smallere og højere og tungen får svært ved at hvile i den forreste del af ganen, som den ellers er skabt til. Der bliver mindre plads til tænderne, og kæbens naturlige udvikling ændres. Det kan senere vise sig som tandtrængsel, spændinger i kæbe og nakke, snorken, søvnapnø eller andre vejrtrækningsudfordringer. Og overordnet påvirke nervesystemet og vores generelle velbefindende.

Næseånding gør det modsatte. Når vi trækker vejret gennem næsen, understøttes tungens naturlige placering i ganen, en bredere og mere funktionel kæbe og dermed bedre pladsforhold i munden til tænderne.

Den gode nyhed er, at kroppen er foranderlig og selv i voksenalderen kan vi påvirke kraniets form, kæbens bredde, tungens hvileposition og musklerne omkring kæbe og ansigt. Se billederne nedenfor.

Små ændringer i åndedrættet kan over tid gøre en stor forskel.

Næseånding er ikke bare en vane det er funktionel anatomi i praksis og giver så meget mere øget velvære over en meget bred kam.

Større energi, bedre søvn, færre smerter og ikke mindst forbedret funktion af vagusnerven.

Er du interesseret i at høre mere om hvad åndedrætsterapi kan hjælpe dig med, så kontakt mig.

Du kan også blive meget klogere på min kommende workshop lørdag d 14. marts. Læs mere her:

https://arogya.dk/vare/aandedraet-fascia-workshop/

Adresse

Søndergade 16C, Skive Station, Indgang Ad Døren Til Venstre
Skive
7800

Telefon

+4522150310

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Arogya - Yoga, Kropsterapi & Smertebehandling sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del