Psykoterapi v/Tanja Bengaard

07/04/2026

En psykisk krise opstår, når vores sædvanlige måde at forstå eller håndtere en svær situation på ikke virker længere.

som mennesker har vi en grundlæggende tro på, at verden er tryg retfærdigt og forudsigelig. Denne oplevelse kan blive slået i stykker når en kriser rammer os.

Det kan give en følelse af kaos, meningsløshed og mistillid.

kriser reaktioner kan stamme både fra akkumuleredebelastning og pludselig traumatiske hændelser.

Derfor handler det om at genskabe stabilitet, kontrol, tryghed. En af de vigtigste faktorer for at komme godt igennem en krise er, at føle sig set og mødt af andre.

Det kan være fra arbejdspladsen, venner, familie, så du ikke oplever at stå alene med din oplevelse. Er dette ikke nok eller muligt kan det være nødvendigt med professionel hjælp, som en terapeut.

Især hvis du oplever kraftige stress symptomer som søvnproblemer, irritabilitet, social tilbagetrækning, håbløshed og øget selvkritik.

Jo tidligere hjælpen søges - jo bedre er muligheden for at forebygge en længere varende belastnings reaktion ❤️

02/04/2026

Heling handler ikke om at vende tilbage til det, der var. Det handler om at integrere det, der er sket – og bygge videre derfra.

Det lyder måske enkelt. Men ofte er forventningerne til os selv og udefra:

At vi kommer os hurtigt og alt er som det plejer.

Som om livet har en slags “fabriksindstilling”, vi skal finde frem til igen efter en svær periode.

Japanerne har et begreb: kintsugi – kunsten at reparere brud og revner i keramik med guld.
Ikke for at skjule revnen. Men for at gøre den til en del af det, der gør skålen smuk og unik.

Og jeg tænker tit på, hvor meget vi prøver at gøre det modsatte.

Lade som om det ikke er sket
Undertrykke de følelser vi mærker

Men heling er ikke det samme som at vende tilbage til det, der var.
Det er at integrere det, der er sket – og bygge noget nyt ud fra det.

Det kræver tid. Det kræver, at nogen ser det, der var svært. Og det kræver, at du ikke er alene med det.

Det afgørende er ikke, om vi bliver udsat for belastninger eller kriser. Det gør alle mennesker på et tidspunkt i deres liv. Spørgsmålet er hvordan du håndterer den.
Vækst og sårbarhed kan eksistere side om side.

05/03/2026

Er at undgå den.

Kroppen skelner ikke mellem en reel fare og en ubehagelig følelse. Den reagerer på signalet om, at vi ikke kan håndtere det, der er foran os.

Undgåelse er noget af det, der holder alle typer angst i live.

Undgåelse er en naturlig reaktion. Når noget føles truende, trækker vi os. Det er kroppens måde at beskytte os på. Det er et tegn på, at nervesystemet gør sit arbejde. Problemet er bare, at det arbejde aldrig stopper, hvis vi aldrig giver det lov til at hvile.

Angst beder ikke om tilladelse til at være der. Og alligevel bruger vi det meste af vores energi på at forsøge at få den væk.

Vi trækker os fra det, der trigger den. Undgår situationer. Udskyder samtaler. Distraherer os med alt det, der kan fylde dens plads, hvor angsten ellers ville stå.

Når vi gentagne gange trækker os fra det, der føles truende, sætter det sig i kroppen som et mønster. En slags indøvet tilbagetrækning, der med tiden bliver vores standardsvar på ubehag.

Det modsatte af undgåelse er ikke at være modig. Det er at blive i kontakt og lære at være med angsten. Tillade den. Lade angsten være der uden at forsøge at styre den.

Det er et paradoks.

Men det er ofte sådan, kroppen og nervesystemet finder vej tilbage til sig selv.

Ikke fordi accept er nemt.

Der findes flere måder - men accept er det første vigtige skridt mod tryghed.

01/02/2026

Selvbeskyttelse bliver ofte misforstået.
Mange tror, det handler om at lukke af.
Blive hård.
Eller kun tænke på sig selv.

Selvbeskyttelse her betyder:

At du begynder at tage dine egne behov, grænser og signaler alvorligt – på samme måde, som du måske allerede tager andres alvorligt.

Det handler om tre helt centrale ting:

1. At orientere dig mod det, der er godt for dig

Selvbeskyttelse er evnen til at mærke:

Hvad giver mig ro?

Hvad dræner mig?

Hvad har jeg brug for – følelsesmæssigt, relationelt, kropsligt?

Og så langsomt begynde at handle på det.

2. At trække dig fra det, der er skadeligt

Det kan være:

relationer, hvor dine behov konstant står nederst

situationer, hvor du overhører dine egne grænser

indre krav om at skulle være nem, stærk eller rummelig hele tiden

3. Hvorfor det hænger sammen med selvværd

Når selvværdet er lavt, vurderer man ofte ubevidst, at:

mine behov er mindre vigtige end andres

Og så bliver selvbeskyttelse svær – ikke fordi man ikke vil, men fordi det føles forkert at vælge sig selv.

Kort sagt

I den her sammenhæng betyder selvbeskyttelse:
at begynde at leve, som om dit indre faktisk har værdi

Kunne du tænke dig min hjælp? - book en tid på www.tanjabengaard.dk

20/01/2026

Dyb skam er en ekstremt potent følelse.
Så potent, at den kan aktivere kroppens shut-down-respons – på linje med livstruende situationer.

Mega interessant, ikke?

Mange tror, at skam handler om selvværd, negative tanker eller “jeg burde tage mig sammen”.

Men ifølge den polyvagale teori er skam ofte noget helt andet:

👉 En kropslig shut-down-reaktion.
Kroppen og nervesystemet lukker ned.

For mange begyndte det tidligt.

Når man som barn ikke kunne flygte eller sige fra
– ved kritik, ydmygelse eller hårde ord –
blev shut-down kroppens bedste løsning.

Den strategi kan følge med ind i voksenlivet
som skam, dissociation eller følelsen af at sidde fast.

Derfor hjælper det sjældent bare at “tænke anderledes”.

Når skam er aktiv, er kroppen allerede i gang.
Og så skal den mødes kropsligt.

Med åndedræt.
Med bevægelse.
Med sansning.

For kroppen siger ikke:
“Jeg er forkert.”

Kroppen siger:
“Det her er for meget – jeg lukker ned.”

Og når kroppen lukker ned, bliver det svært at:
– tænke klart
– mærke sig selv
– handle
– være til stede

Måske kender du det?

At du bliver stille.
Trækker dig.
Får lyst til at forsvinde.

Ikke fordi du gør noget forkert.

Men fordi dit nervesystem prøver at passe på dig.

Skam er ofte ikke noget, man skal tale sig ud af.
Skam er noget, man skal hjælpes ud af – kropsligt.

Det er dét, jeg arbejder med som somatisk psykoterapeut.

At hjælpe dit nervesystem tilbage i kontakt.

Når kroppen falder til ro,
kan ordene komme bagefter.

Nænsomhed og venlig kontakt opløser skam

23/09/2025

16/09/2025

Grænser handler ikke kun om at sige stop – ja og nej, men også om at kommunikerer vores behov og forventninger.

Ofte kommer vores behov til udtryk via brok i stedet for, i håb om at der må da være nogen der forstår eller ser hvad der er jeg har brug for, det må de da kunne regne ud.

Brok er faktisk værdifulde hints fra dit indre system om, at dit behov ikke bliver mødt. Brok og utilfredshed holder nøglen til at forstå, hvad du i virkelig har brug for og længes efter.

Så, hvordan kan vi afkode disse beskeder og forstå, hvad vores behov er?

Læs mere her https://tanjabengaard.dk/3-trin-til-at-forstaa-hvad-brok-egentlig-handler-om/

15/09/2025

Bliver du nogle gange overvældet af følelser – uden helt at forstå hvorfor?

Måske føler du, at du overreagerer i en situation, eller at du pludselig lukker helt ned. Det kan være et tegn på, at dine følelsesmæssige triggere er blevet aktiveret.

👉 Læs hele indlægget og få mine bedste råd på min hjemmeside: https://tanjabengaard.dk/3-skridt-til-at-forstaa-og-reparere-dine-foelelsesmaessige-triggere/

02/09/2025

Der findes to kræfter i os, som hele tiden danser sammen.

Den ene er værdighed – at stå i os selv, mærke vores grænser og kende vores indre værdier.

Den anden er samhørighed – evnen til at række ud, lade os støtte, være i kontakt og forbinde os.

Værdighed handler om den indre oplevelse af at eje sine egne værdier, etik og rettigheder – og at kunne handle i overensstemmelse med dem

Samhørighed handler om evnen til at føle sig forbundet med andre mennesker – og med livet omkring én – uden at miste sig selv i processen. Det er gensidig forbindelse, hvor begge parter kan være sig selv, samtidig med at de er i kontakt og relation.

Værdighed opstår når der er sammenhæng mellem ens værdier, følelser og handlinger.

Hvis der mangler sammenhæng (f.eks. hvis man tror på ærlighed men handler uærligt), svækkes oplevelsen af værdighed.

Værdighed rækker dybt ind i selvværd, fordi det knytter sig til kernen af, hvem vi er, og retten til at være autentiske.

Samhørighed inkluderer kropslig, følelsesmæssig, mental og energetisk forbundethed.

Man kan mærke samhørighed gennem kontakt med mennesker, naturen, dyr eller endda spirituelle oplevelser .

En vigtig pointe er, at samhørighed ikke betyder symbiose – det kræver, at hver person bevarer sin egen individualitet .

Vi mennesker trives bedst når der er balance mellem samhørighed og værdighed.

Når værdighed bliver stærk uden samhørighed, kan vi blive hårde og isolerede.

Når samhørighed fylder uden værdighed, mister vi os selv i andre.

Balancen er en livslang bevægelse.

At turde være mig – samtidig med at jeg er med dig.

At turde stå fast – samtidig med at jeg rækker ud.

Det er her, styrken ligger.

I dansen mellem værdighed og samhørighed.

💚 Hvordan mærker du denne balance i dit eget liv?

26/08/2025

Alle kender følelsen af skam.

Det kan være den dér nagende fornemmelse, når du siger noget dumt i en samtale og bagefter ikke kan lade være med at tænke på det.

Eller når du føler dig anderledes og ikke rigtig hører til.

Skam kan være kortvarig og forbigående – og så hjælper den os faktisk med at justere vores adfærd og være en del af fællesskabet.

Men for nogle mennesker bliver skammen så stærk og vedvarende, at den sætter sig fast.

Man kan kalde det kronisk skam. Det er den form for skam, hvor man dybt inde føler sig forkert som menneske. Ikke bare fordi man gjorde noget pinligt – men fordi man er forkert.

Problemet er, at vi mister kontakten til vores følelser når vi går i dyb skam - fordi vi går i overlevelses- modus.

Her mister vi også evnen til at løse vores problemer og til at mærke, hvad vi egentlig har brug for i livet og i relationer.

Vi bærer alle på skam og kæmper ofte med den uden at vide det – og den kan snige sig ind og skabe store udfordringer i livet.

Den kan bl.a. være en skjult drivkraft bag angst, stress, depression, spiseforstyrrelser og andre psykiske problemer.

Bag skam gemmer sig et dybtfølt ønske om accept, kærlighed og tilhørsforhold.

Når vi skammer os, føler vi os uværdig til at modtage kærlighed og accept, hvilket fører til et ønske om at gemme sig væk og undgå kontakt med andre.

Derfor er det så vigtigt at arbejde med skam i terapi.

Når vi møder et menneske, der ser på os med venlighed og uden fordømmelse, kan vi langsomt begynde at rumme skammen – og opdage, at det, den fortæller os, ikke er sandt.

Skam opstår i relationer, og derfor kan den også heles i relationer – når vi mærker kontakt og nærvær.

05/08/2025

Mange af os har – bevidst eller ubevidst – lært at slukke for kroppen, fordi vores behov ikke blev mødt, og vores grænser ikke blev respekteret.

Vi måtte vende os væk fra vores indre sansning for at tilpasse os – mere, end vi egentlig kunne bære.

Vi mister forbindelsen til kroppen, når vi lærer, at det er tryggere at mærke, hvad andre føler, end hvad vi selv føler.

Men kroppen glemmer ikke.

Den venter.

Og du kan lære at lytte igen. Ikke bare i hovedet, men helt fysisk.

Krops-jeg er din evne til at være hjemme i din krop.

At mærke, hvor du begynder og slutter.

Hvad du føler.

Hvad du har brug for.

Og hvor din grænse går.

At mærke kroppen indefra kaldes interoception og proprioception. Det er evner, vi er født med – men som kan lukke ned, hvis vi som børn:
Ikke bliver mødt følelsesmæssigt, lærer at overleve ved at være “søde”, “seje” eller “passe ind”

Oplever traumer, overansvar, overstimulering eller afvisning

I stedet for at mærke os selv, begynder vi at sanse udefra:

Hvad vil andre have?

Hvordan skal jeg være?

Hvad er rigtigt og forkert?

Når børn ikke bliver spejlet og støttet i deres egne følelser og impulser, lærer de i stedet at aflæse omgivelserne for at overleve. De udvikler et “ydre orienteret selv”, hvor kroppen og dens signaler træder i baggrunden.

Over tid mister vi fornemmelsen af, hvem vi er, hvad vi vil – og hvor vi begynder og slutter.

Det er aldrig for sent at vende tilbage - og genetablere kontakten.

Når du får adgang til kroppen og går ud af overlevelse, så bliver du bedre i stand til at mærke

~ dine følelser
~ dine behov
~hvad du gerne vil (uden at opleve dig forkert)

Kontakten til din krop giver dig en oplevelse af at være hjemme hos dig selv og du bliver mindre følsom over for det der trigger dig og skaber stress. Du øger din modstandskraft for det livet kommer med og kan træffe beslutninger der er i overensstemmelse med dine værdier.

Du kan booke en tid på www.tanjabengaard.dk og så hjælper jeg dig gerne videre ❤️

05/08/2025

Når man har haft stress længe, kan man let tro, at heling først tæller, når man er helt ovenpå igen.

Når man har energi, kan overskue hverdagen og føler sig som “sig selv”.

Men det starter faktisk meget før.

De første tegn på, at du er i gang med at få det bedre, kan være små – så små, at du næsten ikke opdager dem.

Heling ser sjældent ud, som vi forestiller os.

Mange tror, at det at komme sig efter stress handler om at blive “sig selv igen”.

Men sandheden er, at du ikke bliver præcis som før.

Og det er faktisk en god ting.

For stress tvinger dig ofte til at stoppe op og kigge på gamle mønstre.

Så når du begynder at mærke egne behov, vilje og muligheder igen, så er du begyndt at gøre noget anderledes end du plejer.

Så er det ikke gamle mønstre der begrænser dig, men en sund adfærd der hjælper dig.

Det er tegn på, at noget i dig er i gang med at hele.