21/12/2025
Hvis jeg skulle skrive en bog om de sidste ti år af mit liv,
kunne jeg være fristet til at kalde den 𝑩𝒐𝒓𝒕𝒆 𝒎𝒆𝒅 𝒃𝒍æ𝒔𝒕𝒆𝒏.
For der har virkelig været storm.
Sygemeldinger, belastningsreaktioner, stress, angst, depression og mistrivsel.
Årelang skolevægring.
Fyringer (ja, i flertal).
Dødsfald i den nærmeste familie.
Og psykiatriske udredninger for både min mand, min søn og mig selv, som endte med en hel samling bogstavkombinationer.
Det har været meget. Nogle gange alt for meget🥺
Men når jeg ser tilbage på de samme ti år, er der også noget andet, der træder frem.
Noget, jeg sjældent har givet mig selv lov til at være stolt af.
I 2015 tog jeg min første yogauddannelse.
I februar 2016 underviste jeg min første yogaklasse.
Og siden da har jeg – hvert eneste år – taget et nyt kursus eller en videreuddannelse inden for yoga, meditation, klangmassage, lydhealing og senest et overbygningskursus med fokus på det yogaterapeutiske.
År efter år. Midt i livet, midt i stormen.
Og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at yogaen har reddet mig.
En af mine lærere udgiver snart en bog med titlen 𝙎𝙩å 𝙨𝙩æ𝙧𝙠𝙩 𝙞 𝙨𝙩𝙤𝙧𝙢𝙚𝙣.
Og det rammer noget i mig.
For sådan har yogaen været for mig:
et anker.
en redningskrans.
noget at holde fast i, når vinden tog til.
De sidste ti år har naturligvis formet og farvet mig - også som yogalærer.
Og jeg håber inderligt du mærker, at hos mig skal du ikke præstere eller bevise noget.
Her kan du møde dig selv, være dig selv og tillade dig blot at være – med alt det livet byder på af både storm
og stilhed.
Hvis du har lyst, må du gerne dele i kommentarfeltet:
Hvad har været dit anker, når livet stormede? 🌊⚓️
