26/10/2025
🌿 En lille update fra Kina 🌿
I dag var vi ude og gå på den Kinesiske mur, vi har gået 51 etager 😅
Jeg er på en helt fantastisk tur her i Kina, hvor dagene går med undervisning på akupunkturuniversitetet og observation på akupunkturhospitalet – fra kl. 8.30 til 16.00, mandag til fredag. Det er både intenst, spændende og enormt lærerigt.
Vi ser og lærer en masse forskellige teknikker – nogle, jeg allerede glæder mig til at tage med hjem og bruge i klinikken, og andre, som må blive her i Kina 😉 I fredags overværede vi fx en speciel metode kaldet fire needling, hvor nålene bliver varmet op, til de gløder, og så bruges på udvalgte punkter. Det må vi dog ikke tage med hjem, men spændende at se var det!
Jeg føler mig meget inspireret og fyldt op af ny viden – og glæder mig til at dele det med jer derhjemme 🌸