12/02/2024
For præcis et halvt år siden blev jeg gift - og vores far var der ikke ❤️🩹
Da jeg blev forlovet var vores far stadig i live. Mange af mine tanker gik på, om han mon ville nå at opleve dagen og hvis han gjorde - ville han så være rask nok til at være til stede?
Desværre nåede han det aldrig, og det var en stor sorg for mig. Det var ham, der skulle have fulgt mig op, ham, der skulle have holdt den første tale og han skulle have været med. Det er svært, når der er et hul i familien på sådan en stor dag. Vi tændte et lys for ham, jeg fortalte om ham i min tale, og dagen efter fik han en del af vores vielsesbue på hans grav ❤️
Vi ved, at noget af det, der fylder i ventesorgen er livsbegivenheder - at den syge ikke skal nå at opleve forskellige milepæle. Om det er et kommende barn, en fødselsdag, jul, et bryllup eller noget femte, så er det svært hele tiden at leve i en venteposition, hvor man håber på, at de får så mange minder med. Eller måske rettere, at vi får så mange minder med dem✨
Vores bedste råd er at nå at være så meget sammen som muligt. Uanset formen. Skab hyggelige stunder - store som små. Og husk, at du ikke kan kontrollere, hvad fremtiden bringer ❤️