Psykolog Otilia Henriksen

Psykolog Otilia Henriksen Professionel hjælp til øget trivsel Du kan opnå de positive forandringer, der øger din trivsel med professionel assistance.

Vil du have hjælp med:

● Angst, bekymringer eller fobier
● Stress
● Depression eller tristhed
● Sorg og tab
● Ændring af vaner fx rygestop, vægtkontrol og neglebidning
● Søvnforstyrrelser
● Vredes-, krise- eller sygdomshåndtering
● Jalousi eller selvfølelse
● Forældreskab eller parforhold
● Eksistentielle problemstillinger eller andet? Jeg tilbyder også kurser i selvhjælpsredskaber. Læs mere om følgende hold for voksne eller forældre/barn/baby på min hjemmeside otiliahenriksen.dk:
● Forebyg eller Afhjælp Angst/Frygt
● Forebyg eller Afhjælp Depression/Fødselsdepression/Tristhed
● Forebyg eller Afhjælp Stress/Fortravlede tanker
● Forebyg eller Afhjælp Lav Selvfølelse/Usikkerhed

I er velkomne til at forespørge om andre emner eller vinkler. Jeg rykker gerne ud til jeres by eller hjem med mine kurser. Medlem af:
- Dansk Psykologforening
- Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose
- Dansk Selskab for Klinisk Hypnose
- Positiv Psykologi Netværket
- Danish Business Psychologists

10/08/2025

Dos and donts når man undskylder ♥️

Vi kender det nok alle sammen. Nogle “undskyld” virker bedre end andre og nogle kan endda gøre ondt værre og få konflikten til at eskalere, - også selvom undskyldningen var velment og også selvom man ihærdigt har prøvede at komme igennem med ens undskyldning! Det gælder både som afsender og som modtager… Det kan være, at du finder fejlen og løsningen her.

Hvad kan være gået galt?

Det kan være, at vedkommende undskyldte for dine følelser, - for eksempel “jeg er ked af, at du følte det sådan”. Andre undskylder for dine tanker, som i “ beklager, at du fortolkede det sådan”. Der er også den slags undskyld, som slutter med et “MEN…” og så kan det føles, som om det sletter al det foregående, altså selve undskyldningen. Mange gange er disse undskyldninger velmente, mens de andre gange blot er halvhjertede undskyldninger af forskellige årsager. Det kan være af manglende velvilje eller også fordi de ikke helt kan bære at stå i en sårbar situation, indrømme fejl, blotte sig o.l.

Læs med her, hvis du gerne vil høre om alternativer, der typisk virker langt bedre. 🙂

Hvad kan løsningen være?

Den virksomme ægte undskyld peger på fejlen.

Vis ægte fortrydelse over det, du sagde/ikke sagde, gjorde eller ikke gjorde, - også med et omsorgsfuldt blik, tone og kropssprog. Hvis det er svært, så husk dig selv på, at ingen behøver at være perfekte og at man faktisk har brug for, at den anden ikke fastholder at være perfekt i situationer, der har såret.

Her kommer der et eksempel på, hvordan man kan pege på fejlen:

Hvor er jeg ked af, at jeg sagde, at jeg ser ned på folk, der… x… (ansvarstagen) Det ville jeg ønske, jeg ikke havde sagt. (Fortrydelse af fejlen) Det var ikke min mening, at det skulle gøre dig ked af det/vred o.l. (dine følelser er vigtige for mig). Jeg kan godt forstå, at det ikke var rart… (forståelse/empati). Jeg gør det ikke igen… (klar aftale fremad der viser velvilje).

Mester niveau: Er der andet, jeg endnu ikke har nævnt, som er vigtigt for dig i det her? Eller: Har jeg det hele med nu? 🫶 Måske siger vedkommende: “Du sagde også, at mennesker, der maler er til grin og spilder deres liv. Jeg elsker at male.” Gentag undskyldningens proces her og spørg igen: Har jeg det hele med nu? / Er der mere?🫶

Det kan være, at man skal øve sig lidt, men det er godt givet ud, når man kan se effekten.

Hvad står X for?
X kan være alt muligt fx folk der hækler, træner meget, ikke træner, har en bestem politisk eller religiøse baggrund, er holdningsløs, går op i karakterer, mad, tager sabbatår, er stræbere, har brug for en psykolog, har en anden kultur, hudfarve eller andet. Alle de egentlig “fordømmende holdninger”, som kan skabe et OS kontra et DEM har typisk det formål at danne samhørighed eller at hjælpe med selvsikkerhed/tryghed. For nogle er det endda en måde at være sociale på, at man forarges sammen om noget, fx spritbilister, tyve osv. Men det kan sprede sig til andre ikke ulovlige områder og gøre ondt.

Det kan ramme nogle, uden at vi ved det på forhånd eller uden at vi tænkte os om. Eller måske tænkte vi, at det var en lille ting, mens det var en stor ting for den anden. Det kan ske på alle mulige måder og for os alle. Bevidsthed om dette kan selvfølgelig forebygge en del konfliktfyldte situationer, og er uheldet ude, så kan man give sig tid til at reparere på ens fejl med et ægte helhjertede undskyld, der peger på “fejlen” og gøre godt 🫶

Vi laver allesammen fejl, dog hver fejl der håndteres omsorgsfuldt er en mulighed for at vise andre, hvor meget vi holder af dem.♥️ Det skaber dybere relationer 😍

31/07/2025

5 gode råd til at forebygge traumatisering, angst, lavt selvværd mm. 💝

Mange forældre spørger mig, efter at jeg har hjulpet deres børn og teenagere ud af traumer, angst, lavt selvværd osv., hvad de selv kan gøre for at forebygge, at deres børn kommer til at mistrives og traumatiseres igen.🙏🏻 Læs med her eller del, hvis nogle af mine gode råd har interesse.🌹

Børn og unge mennesker eller voksne for den sags skyld bliver ikke traumatiseret af at blive såret. De kan tåle meget! De bliver traumatiseret af at være såret alene, enten fordi deres følelser bliver tysset ned og afledt for hurtigt eller fordi de selv pakker følserne ned, typisk af bitter erfaring om, at de generer andre… Måske er de endda ikke kun såret alene men de kan også opleve skam, hvis de i deres ensomme øjeblikke kommer til at konkludere, at det hele måtte have været deres skyld. Et barn der bliver udskammet eller såret, som må bære det alene, vil oftest ikke holde op med at elske sine forældre og være søde. Men barnet kan holde op med at elske sig selv, blive usikkert og endda hade sig selv og blive en pleaser. Alt sammen noget som de fleste forældre ikke har som intention. 😅

Det giver god mening, når vi husker på, at vi er sociale pattedyr, der overlever bedst i flokke: Hvis vi opdager, at der er noget, som de andre ikke kan lide, fx ens ked-af-det-hed, så må vi hellere skjule den og være den stærke, så vi ikke generer andre med den og så vi ikke selv bliver afvist for at være de irriterende ked af det mennesker, der er svag, dræber stemningen osv. Det er jo helt naturligt, at man gerne vil være en af dem, der generer mindst og som bidrager positivt i “stammen”. 💓

Så hvad er løsningen? Hvordan kan vi forældre forebygge, at ens børn bliver traumatiserede, får angst, forringer deres selvværd osv.? Det bliver selvsagt ikke alt, hvad man kan gøre, men her kommer der nogle af mine gode råd:

1. Spørg ind til følelserne - før snakken går på løsninger.
2. Lyt aktivt - ved at gentage det sagte, sådan som det blev sagt og ved at spørge ind til, om der er mere.
3. Lær at regulere egne og barnets følelser - ved at trække vejret forlængende med følelserne og putte en hånd på kroppen fx brystet.
4. Korriger barnets antagelser med omsorg - ved at vise at du er ked af, at det kunne virke sådan, som barnet troede og ved at spørge, om barnet vil høre, hvorfor du gør/siger sådan.
5. Få evt. dine egne traumer behandlet, så du selv er fri for traumatisering, angst, lavt selvværd mm. Det smitter og man kan ikke gennemføre de foregående 4 råd så godt, hvis man selv er ramt.

Et menneske lærer, om man kan få støtte til ens følelser eller ej i al mulige situationer og ikke kun, når der sker noget ud over det sædvanlige så som et trafikuheld. Derfor skal der være erfaringer med og beviser for, at barnet må ledsages i sine følelsesmæssige reaktioner og endda få hjælp til at fordøje følelserne.

Her kommer der uddybende forklaringer og et eksempel:

Når et barn er i sine følelsers vold, bør man derfor stoppe snakken om løsninger, skyldplacering osv., og i stedet spørge ind til følelserne og tankerne bag fx: Så du siger, at jeg er irriterende. (Lyttet) Hvad er det, der gør, at du synes jeg er irriterende? (Interesse og at rumme) Okay… Er der mere? (Jeg vil lytte hele vejen) Og hvilke følelser får du, når du synes, jeg er irriterende? (Dine følelser er vigtige) Du kan sige: puha! Det er ikke rart… Er der flere følelser? (Interesse og at rumme) Hvorfor tror du, at jeg gør/siger sådan? (Undersøgende og udvikling af frontallapperne) Aha! Så du tror, at jeg er ud efter at genere dig og tage al det sjove ud af dit liv? (Lyttet da du gentager) Er der mere? (Bekræftelse af at du vil lytte hele vejen) Hvor er jeg ked af, at du tror det… (Dine følelser er vigtige) Så kan jeg godt forstå, at du bliver så påvirket… Det var jeg også, hvis jeg troet, at nogen vil tage al det sjove ud af mit liv. (Spejlning, normalisering, accept) Det var overhovedet ikke min mening, at du skulle få de følelser indeni (Antagelse korrigering) Uha! Du trækker vejret dybt og inviterer til, at barnet også gør. Du kan også nikke i accept, vugge lidt frem og tilbage og putte en hånd på dit barn eller kramme, hvis barnet virker åben for det.

Du lærer dermed dit barn at følelsesregulere via vejrtrækning, accept, bevægelse, egen berøring samt berøring udefra. Gør det sammen før du går videre til løsninger. Antagelses korrigering kommer altid først, hvis barnet er okay reguleret, medmindre barnet selv har brug for at høre din side. Man kan fx sige: Det ville være fantastisk, hvis der var en anden, der tog sig af det kedelige, så jeg kunne være den sjove… Vil du høre, hvorfor jeg siger/gør X? Her er det typisk, fordi forældrene vil passe på deres børn. Det kan de fleste børn godt bruge, også selvom de umiddelbart ikke vil være ved det.

At kende dine gode intentioner er en gave. 💝 Det kan virke helt magisk, når ens børn bliver reguleret af dette, endda uden at have fået lov til det, de ønskede sig. Og nogle gange opdager man overraskende forkerte antagelser - fx at barnet troede, at vi var interesserede i at gøre livet kedeligt for barnet uden grund eller at vi ikke havde tillid til, at barnet ville kunne gøre noget basalt og forventeligt i barnets alder. Når man får fat i disse forkerte antagelser og forklarer, hvad vi i virkeligheden tænker og føler, så kan man tale derfra om bedre løsninger sammen.

Alle fortjener at blive ledsaget i ens følelser med omsorg og accept… 🙂 Bred gerne ordet ved at like og dele, hvis det gav mening for dig ♥️

Angstfri på dine præmisser – effektiv behandling når og hvor du vil!Er du klar til at slippe angsten helt?Som psykolog o...
03/06/2025

Angstfri på dine præmisser – effektiv behandling når og hvor du vil!

Er du klar til at slippe angsten helt?

Som psykolog oplever jeg ofte i min privatpraksis, at traditionelle metoder kun tager dig halvvejs i kampen mod angst.
Vil man i mål hurtigt og grundigt, skal metoderne kunne finde og behandle angstens egentlige årsag(er)!

I min nye video fortæller jeg om, hvordan du kan:

✅ Komme i mål med at slippe angsten - fra roden af
✅ Så din hjerne og krop reagerer roligt
✅ Og så du slipper for tankemylder, søvnbesvær, stress og anden unødvendig frygt
✅ Uden at skulle fortælle om dine udfordringer og oplevelser
✅ Når som helst og hvor som helst – til en brøkdel af prisen på traditionelle terapiforløb.

💡 Se videoen (YouTube link i kommentarsporet) og hør, hvordan du også kan slippe angsten én gang for alle.

Del gerne opslaget – måske kender du én, som netop har brug for hjælp mod angsten 💬❤️

Varmeste hilsner,
Otilia Henriksen
Autoriseret Psykolog

❤️EKSAMENSANGST? HER ER 4 ENKLE TIPS❤️Eksamensperioden kan være svær, især hvis angsten driller. Jeg ved, hvor vigtigt d...
08/05/2025

❤️EKSAMENSANGST? HER ER 4 ENKLE TIPS❤️

Eksamensperioden kan være svær, især hvis angsten driller. Jeg ved, hvor vigtigt det er at være forberedt med gode redskaber til at håndtere eksamensangsten, så man kan tage toppen af nervøsiteten 😊

I denne korte video deler jeg 4 enkle og effektive tips, som du kan bruge allerede i dag for at få hjælp til nervøsiteten, så du kan få en bedre eksamensoplevelse.

Se videoen her:
https://youtu.be/A0lmkl1s38Q

Kender du nogen, der kunne have glæde af videoen? Så del gerne, og lad os sammen hjælpe flere med at få gavn af redskaberne mod eksamensangst! 🌹

Har du brug for årsagsbehandling mod angst:Digitalt 👇🏼https://www.otiliahenriksen.dk/webshop/selvterapeutisk_onlineforloeb_overkom_din_angst/En-til-en👇🏼h...

🌹❤️Har du nogensinde haft en samtale eller diskussion, hvor du følte dig forkert, lille eller skamfuld – uden helt at ku...
15/04/2025

🌹❤️Har du nogensinde haft en samtale eller diskussion, hvor du følte dig forkert, lille eller skamfuld – uden helt at kunne forklare hvorfor?

Det kan være tegn på det, som jeg kalder diffus psykisk vold. Den kan være svær at spotte, men den kan gøre stor skade over tid – med nedsat livskvalitet som konsekvens.

I mit nyeste indlæg deler jeg eksempler fra hverdagen – og måske genkender du noget fra dig selv eller én, du holder af. 🌹❤️

Læs mere her (link i kommentarsporet)👇

Spot on!!!
10/04/2025

Spot on!!!

Tilbage på jobbet efter ferien? – Sådan dæmper du negative tanker med redskabet: ”Forvandl lorte-emojis”💩💩 -> 🧁🧁  Ferien...
27/08/2024

Tilbage på jobbet efter ferien? – Sådan dæmper du negative tanker med redskabet: ”Forvandl lorte-emojis”💩💩 -> 🧁🧁

Ferien er nu slut, og du mærker måske gamle ubehagelige følelser tilbage i kroppen. Nogle kalder dem stress, andre angst eller tristhed, depression eller noget helt andet. Fællesnævneren er, at det ikke føles rart, og det kan være, at også du drømmer dig væk til lottogevinsten.

Du kan faktisk gøre godt noget for at minimere ubehaget, når du starter efter ferien...

Se redskabet i mit nye blogindlæg:
https://www.otiliahenriksen.dk/blog/tilbage-pa-jobbet-efter-ferien-sadan-daemper-du-negative-tanker-med-redskabet-forvandl-lorte-emojis/

Varme hilsner,
Otilia Henriksen
Autoriseret Psykolog

Tilbage på jobbet efter ferien? – Sådan dæmper du negative tanker med redskabet: ”Forvandl lorte-emojis” Af Otilia Henriksen, August, 2024Ferien er nu

30/06/2024
Så sandt! Der står:Lykkelige mennesker spilder ikke tid på at såre andre. Det er mere noget som ulykkelige, frustreret, ...
23/06/2024

Så sandt! Der står:

Lykkelige mennesker spilder ikke tid på at såre andre. Det er mere noget som ulykkelige, frustreret, misundelige mennesker gør.

Sådan Amalie! - Så du også DRs Aftenshowet om Anders Aggers nye program: Den syge ungdom?I går (d.11/4-2024) sad jeg og ...
12/04/2024

Sådan Amalie! - Så du også DRs Aftenshowet om Anders Aggers nye program: Den syge ungdom?

I går (d.11/4-2024) sad jeg og så Aftenshowet fra DR om programmet ”Den syge ungdom” med mine unge klienter i tankerne. Selvfølgelig er det ikke hele ungdommen, der er plaget af psykiske sygdomme, men tænk, hvad Anders Aggers nye program kan gøre for at afstigmatisere den del af samfundet, der har psykiatriske diagnoser! Der var mange gode kommentarer i programmet fra et meget vidende og omsorgsfuldt panel. Det mest indsigtsfulde kom selvfølgelig fra 20-årige Amalie selv, som har tre psykiatriske diagnoser. Hun kan derfor udtale sig fra egen erfaring. Johannes Langkilde spurgte Amalie, hvad hun mente ville hjælpe mennesker med psykiatriske diagnoser uden at skulle finde en masse penge til det. Hun svarede efter en grundig søgning for hendes indre: ”Mere viden om psykiske sygdomme i samfundet!”. Så godt mærket efter og så sigende…

Læs mere på min blog her:
https://www.otiliahenriksen.dk/blog/saadan_amalie/

Sådan Amalie! - Så du også DRs Aftenshowet om Anders Aggers nye program: Den syge ungdom? Af Otilia Henriksen, April, 2024Om afstigmatisering af

Adresse

H. C. Andersens Boulevard 47, St. , Tv./OBS: Også Ved Dragør Badehotel
Solrød
1553

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykolog Otilia Henriksen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Psykolog Otilia Henriksen:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type