17/12/2025
Når livet viser tænder...
Når det ikke går som præsten prædiker...
Når vi rammes af sygdom, skilsmisse, fyring, ulykke eller på anden vis rammes af et traume, så er det ganske naturligt at blive ked af det, frustreret, bange, forvirret, urolig m.m.!! Det er en vigtig del af vores healings- og helingsproces!
Der går en rum tid, før vi naturligt bliver klar til at tage skeen i den anden hånd!
Vi må tillade at være i den sorg-proces. At tage afsked med det liv, vi troede vi skulle leve!
På et tidspunkt "vågner" vi, og har modet til at acceptere det nye - også selvom vi ikke kender det endnu, men vi tør pludselig udforske og være nysgerrige.
Det er tid til at bryde mønstre og træde ud i det nye.
Det er godt 14 uger siden af jeg sidst lavede et opslag, og der er sket rigtig meget siden da!
Jeg har grædt millioner af tårer!
Min verden væltede!
Jeg har fået konstateret hjertesvigt! Hjertet pumper lige nu kun med en fjerdedel kraft. Ingen forklaring. Ren medicinsk behandling og fysisk træning!
Træthed og svimmelhed er blevet nye følgesvende.
Psykisk, mentalt og fysisk ramt.
Kæmpe støtte fra familie, venner og Flemming!! ❤️🥰👌
Og midt i det hele, faldt vi over den lækreste og kæreste lille dreng, som nu er vores. Keda. En lille FT.Springer hvalp. Så træning af ham, er træning for mig, ved siden af fysioterapi træning og lære at håndtere mine nye udfordringer.
Op- og nedture. Grin og gråd. Ro og uro. Jeg mærker samtlige modpoler!
Og pludselig mærker jeg fornyede healings energier i mine hænder.
Pludselig mærker jeg, HVOR vigtig RO og nærvær er for mig, fordi jeg endelig igen kan meditere dybt og få de indsigter jeg elsker så meget.
Ro! Jeg har bedt om Ro!
Jeg mærker lige nu vigtigheden af at frigive, opløse og slippe et ældgammelt mindreværd!
Det handler ikke længere om at gøre og præstere og vise resultat frem.
Det handler om at være! Bare være.
Den/det jeg er, er kærlighed og lys. Når jeg ER, så spreder jeg lys og healing. Så skaber jeg! Jeg skaber ikke store materialistiske ting. Jeg skaber tillid, tro, taknemmelig. Jeg skaber ro i andre. Jeg skaber bånd. Jeg skaber nye tråde, relationer og sammenhæng. Jeg skaber mod. Jeg skaber værdi.
Så måske.... skaber denne sygdom genvej? 🤷🏼♀️
Tak fordi du læste med hertil!
Jeg er ikke ude efter ynk! Blot eftertanke.
Jeg er dybt taknemmelig for at du stadig følger denne side. 💙🫶
Min nuværende hjemmeside lukker snart ned.
Jeg tilbyder stadig zoneterapi, healing og coaching i begrænset omfang! Tøv ikke! Jeg siger selv fra!
Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer 🤷🏼♀️ jeg er her, jeg lytter, jeg lærer, jeg falder, jeg rejser mig ...
RIGTIG GLÆDELIG JUL 🌲🎅
Lotte