30/04/2026
Pressemeddelelse (Røde Kors Hjemmet)
Atriumgården inddrages: Beboere udvider fælles spiseområde på Røde Kors Hjemmets afdeling på Holbækvej
Sorø, d. 21. april 2026 – Efter flere års ønske fra både beboere og personale bliver Atriumgården på Røde Kors Hjemmets afdeling på Holbækvej nu inddraget som en del af et udvidet fællesområde. Målet er både at skabe mere plads ved måltiderne og at etablere et hyggeligt samlingspunkt for beboere og pårørende.
På de seneste afdelingsmøder i boligforeningerne på Holbækvej og Kirkevej valgte beboerne – som ejer Røde Kors Hjemmet – at stemme for forslaget om at udvide spiseområdet og få nyt køkken. Beslutningen kommer efter en længere periode, hvor de nuværende faciliteter med omkring 30 beboere har været for trange til at kunne rumme fælles måltider på en komfortabel og funktionel måde.
Den kommende ændring betyder, at Atriumgården fremover kan bruges både som udvidet spiseområde for dem, der ønsker selskab ved måltiderne, og som et nyt fælles opholdsområde. I den fornyede indretning indgår en hyggekrog med TV, hvor beboere og pårørende kan samles i mere afslappede rammer.
”Det betyder meget, at beslutningen er taget af beboerne selv. Det sikrer, at forandringen afspejler deres ønsker og behov i hverdagen. Vi ved, at gode rammer omkring måltider og fællesskab spiller en væsentlig rolle i beboernes trivsel, og derfor er det en stor glæde, at projektet nu bliver til virkelighed,” siger formand for boligbestyrelserne Michael Nielsen/ centerleder Janne M. Bremholm-Nielsen.
Byggeriet går i gang mandag den 13. april og forventes afsluttet inden sommerferien. I perioden vil der være midlertidige tilpasninger af fællesområderne.
________________________________________
FAKTA OM PROJEKTET
• Sted: Røde Kors Hjemmets afdeling, Holbækvej, Sorø
• Antal berørte beboere: Ca. 30
• Beslutning: Vedtaget af beboerne på afdelingsmøderne i
boligforeningerne Holbækvej og Husene
• Formål:
o Mere plads til fælles måltider
o Etablering af fælles hyggekrog med TV
o Bedre rammer for beboere og pårørende
o Bedre arbejdsmiljø for personalet
• Byggeperiode: 13. april – inden sommerferien 2026
• Ejerskab: Røde Kors Hjemmet ejes af beboerne
________________________________________