08/09/2025
Det er ikke fordi man er det mest sære menneske på jorden. Det er heller ikke fordi man er dum, grim eller fuldstændig håbløs, når man i en del af sit liv har følt sig ensom.
Følsomme mennesker er på en anden måde i verden end ikke så følsomme.
Følsomme kendetegnes f.eks ved at have brug for nærvær. Eller at den omtanke de giver andre, på en eller anden måde skal cirkulere, hvis energien skal bevares.
Det handler ikke om, at fordi man straks spotter en kollega der har brug for en hånd, så skal det modsvares 1:1.
Slet ikke.
Det handler om at følsomme mennesker bliver lykkelige når de ved at andre tænker på dem. (Jo. Det gør alle mennesker, men følsomme mærker det helt ind i hjertet. De mærker betydningen dybt)
Sagen er, at der er langt færre følsomme mennesker end ikke så følsomme. Derfor er der langt mellem klap på skulderen, knus og en invitation til en kop kaffe.
Så hvad gør man?
Man husker, at det kan føles bedre at være alene end at være i et selskab hvor mange er egoistiske (kampen om at det skal dreje sig om dem)
Man husker at der vil være noget man kan hygge sig med at lave.
Og er man helt blank ved tanken - så kan man spørge sig selv… hvis jeg havde alle de penge jeg kunne drømme om - og ikke skulle arbejde, hvad ville jeg så bruge tiden på?
Fotografere?
Være frivillig i en organisation?
Dekorere mit hjem?
Spille musik?
Bygge en carport?
Have et kattehjem?
Mange af os er ikke nødsaget til at vente. Vi kan starte i det små.
Købe en potteplante, læse om foreninger på nettet, begynde at tage på udstillinger eller messer.
Så siger jeg, at følsomhed er lig med ensomhed?
Ja.
Det må til dels betragtes som et eksistentielt livsvilkår.
Men ikke 100 %
Men at vide, at måden man tænker og handler på ikke er som de fleste ville gøre kan hjælpe.
Din omsorg, din energi, dit øje for små ting og dit store hjerte for andre er en gave. Som også er forbundet med en del smerte.
Husk at give til dig selv også.
