09/02/2025
Gode råd til vinter(ferie)fødder ❄️⛷️🌨️👣🎿
Vinterferien venter rundt om hjørnet, og måske venter der dig en skiferie?
Udover at have udstyret i orden, spiller dine fødders velbefindende i høj grad også ind på fornøjelsen ved at stå på ski ⛷️
Her er mine allerbedste råd til dig og dine vinterfødder, især til dig der skal ha’ fødderne i et par skistøvler her i vinteren.
Huden:
Fugtighedsniveauet ændres i huden når fødderne udsættes for temperaturskift fra kold til varm, og huden udtørrer hurtigt.
Det kan være fristende at opvarme fødderne ved en radiator eller en brændeovn, men dette udtørrer blot huden endnu mere.
Smør fødderne hyppigt med fodcreme, det gør huden mere modstandsdygtig overfor tryk/friktion/udtørring, og husk ingen creme mellem tæerne.
Strømper:
Vælg strømper i åndbart materiale uden for meget kunststof, sørg for at skifte strømper hyppigt så fødderne holdes tørre, vær obs. på tyk generende søm ud for negle og tæer der kan trykke huden og neglene.
Negle:
Klip neglene korte, og hold dem korte. Fødderne glider rundt i fodtøjet, er neglene for lange, tager de tryk fra fodtøj og kan resultere i blodsamling under neglen, og/eller nedgroede negle.
Skistøvle:
Naboens skistøvle passer ikke til dine fødder, dine fødder er unikke, søg råd og vejledning i ski butikken.
Stir dig ikke blind på et specifikt flex-tal, men lyt til ekspedientens anbefalinger om hvilke skistøvler, der passer bedst til din højde, drøjde og kørestil.
Mangler du hjælp og rådgivning til at få plejet dine vintertrætte fødder, så book en tid til en skøn fodbehandling.
Under behandlingen giver jeg dig individuel råd og vejledning om din fodsundhed 🙋🏼♀️👣
I klinikken forhandler jeg naturligvis også lækre produkter der passer nøjagtig til din hudtype.
Statsautoriseret Fodterapeut
Michelle Marcuse
OBS: Klinikken er lukket i uge 8 pga vinterferie