Psykolog Catrine Madsin

25/06/2025

Ny artikel om AuDHD 🥳

Er du nysgerrig på viden om livet med både autisme og ADHD samtidig (også kaldet AuDHD)?

Så kan du lytte med i videoen her og tjekke artiklen “AuDHD” ud på Autismeforeningens hjemmeside:

https://www.autismeforeningen.dk/autisme/udgivelser/videncenter/audhd/

25/06/2025

Ny artikel om AuDHD 🥳

Er du nysgerrig på viden om livet med både autisme og ADHD samtidig (også kaldet AuDHD)?

Så har jeg skrevet en artikel om emnet, som lige er udkommet på Autismeforeningens hjemmeside.

Her i videoen forklarer jeg én af de metaforer, jeg beskriver i artiklen: Margueriteruten og motorvejen 🤩

Find link til artiklen i kommentarfeltet 👇

12/06/2025

Tabet af det raske liv
- hvordan håndterer vi når livet blev anderledes end forventet?

Det har psykolog Beate Vesterskov gjort mig og mine medkursister klogere på i Odense i dag 👏

Uanset om vi bliver ramt af fysiske sygdomme eller får stillet psykiatriske diagnoser, kan der følge et liv med, som er anderledes end dét, vi havde forestillet os.

Det kræver, at vi som sygdomsramt, fagpersonale og pårørende tør gå ind i den sorg, der kan følge med tabet af det raske (eller forventede) liv.

Jeg tager særligt disse 5 pointer med fra en lærerig kursusdag:

👉 Italesæt sorgen over tabet af det raske liv: “Du er ikke død - men en del af dig er det” forstået på dén måde, at man ikke er den samme som før sygdommen, og det er ok at sørge.

👉 Det udefinerbare eller usynlige tab (fx nedsat funktionsniveau, tab af venskaber og mistet arbejdsevne) kan medføre sorg akkurat ligesom det synlige tab (fx dødsfald).

👉 “Vrede er sorgens bodyguard”: Når vi kigger bagom vreden, er der ofte en underliggende sorg, som skal have plads.

👉 Inddrag de pårørende og giv dem forståelse og redskaber til at håndtere tab og hverdag sammen med den syge.

👉 Hav også fokus på det liv, der skal vælges til nu og fremadrettet.

Selvom de fleste af mine klienter ikke er “syge” i fysisk forstand, er pointerne lige så vigtige inden for det neurodivergente område ✨

På billederne ser du nogle af mine noter fra dagens kursus, hvor jeg har forsøgt at fange nogle af Beate Vesterskovs mange gode input 🤩

Jeg ELSKER at komme på kursus og lære af dygtige folk 👏

06/06/2025

Måske har du lyst til ny viden og inspiration til din psykologfaglighed inden for autisme og ADHD-området?

Så vil jeg elske at mødes med dig på ét af de tre kurser, jeg glæder mig til at afholde for Dansk Psykolog Forening i efteråret 🤩

💡“Neurodivergens i beskæftigelsesregi” d. 8/9 er arrangeret af Social og beskæftigelsespsykologisk Selskab. Kurset er opslået for 2. gang, da det hurtigt blev udsolgt først på året.

💡 “Samtaler med unge og voksne med autisme” afholdes for tredje gang og har været med fulde huse de sidste to gange.

💡 “Psykologisk udredning” er et specialistkursus på børnemodulet, hvor jeg underviser den ene dag. De andre dage varetages af dygtige folk som Else Brunvand, Jane Evald, m.fl.

Links til kurserne kan ses i kommentarfeltet.

Skynd dig ind og sikre dig en plads, så vi kan holde faglig fest sammen 🤩

-

01/06/2025

Boganmeldelse: ”Studiehjælperen”

Inden du læser videre, kan jeg godt afsløre, at jeg er kæmpe fan af bogen! 🤩

Studiehjælperen udkom for en måneds tid siden, og jeg har været så heldig at få lov til at læse og anmelde den 🥳

Bogen er skrevet til den studerende på videregående uddannelser, men den er samtidig målrettet de fagpersoner, der arbejder omkring studerende (fx studievejledere, SPS-støtter og undervisere)
samt netværket omkring (fx forældre).

Det stærke forfatterhold består af Dorthe Hölck, Rikke Vestermark og Emilie Renneberg, der bidrager med deres forskellige perspektiver som hhv. fagpersoner og studerende.

Formålet med bogen er helt tydeligt allerede fra første linje i kapitel 1:

”At give unge og voksne med autisme eller ADHD og deres omgivelser bedre betingelser for at starte på og fuldføre en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem.”

Dermed har bogen allerede gjort sig selv højaktuel 👏

Vi har nemlig alt for mange unge voksne med autisme og ADHD, der ikke får taget en videregående uddannelse, selvom de har de akademiske evner, fordi blandt andet studiekonteksten spænder ben.

Bogen får mine varmeste anbefalinger, fx fordi:

💡Den er ekstremt praksisnær og indeholder et væld af gode forklaringer og praktiske råd, læseren kan omsætte direkte til egen hverdag/praksis.

💡Den er skrevet i et let forståeligt sprog, så det komplekse bliver overskueligt og lettere
at gå i gang med.

💡Den forholder sig hele tiden til studiekonteksten, fx er bogens første dele med
introduktion til diagnoserne hele tiden rettet mod, hvordan autisme og ADHD kan
komme til udtryk i en studiekontekst. Så selvom læseren ved noget om diagnoserne i forvejen, er der alligevel stof til eftertanke.

💡Den har løbende opsamlende faktabokse og konkret guidning i tre forskellige farver:
Én til den studerende, én til fagpersoner og én til netværket.

💡Den indeholder et hav af tips og tricks til livet som studerende, men også til alt det,
der går forud og kommer efter studiet; fx at få søgt ind på et studie, at få overblik over
de relevante støttemuligheder, at kende SU-reglerne samt guidning til, hvad man kan
overveje når studiet er ved at være færdigt, og arbejdsmarkedet kalder.

Hvis du ikke allerede er lige så begejstret som mig, kan du tjekke bogen endnu mere ud hos SPEKTRUMSHOP.

26/05/2025

💡 Visualisering som fagligt redskab 💡

Visualisering kan være mange forskellige ting.

Når vi taler mødeledelse, psykologisk undersøgelse eller facilitering af forandringsprocesser, kan det fx være:

- Dagsordner
- Skabeloner med dagsordenens emner fortrykt, som vi kan udfylde sammen på mødet
- Interviews ud fra faglige modeller eller skabeloner, som er sat op på en tavle eller lagt på et bord
- Faglige modeller der er hængt op, så alle kan se dem
- Tegninger udsprunget af deltagernes eksempler eller metaforer
- Konkrete genstande
- Serpentiner til at fejre med

I dag har jeg holdt supervision med en flok dygtige psykologer fra Specialrådgivningen under Institut for Kommunikation og Handikap (IKH). De er alle i gang med specialistuddannelse i klinisk børneneuropsykologi.

Emnet i dag var visualisering og samskabelse som procesfacilitator og VISO-specialist.

Med deres tilladelse er de nævnt her, og du er inviteret med ind i vores supervisionsrum her i videoen 👇

21/05/2025

💡4 gode råd til samtaler med mennesker med autisme 💡

- de 4 råd gælder særligt ved autisme, men mange andre har også glæde af dem😉

Hvordan skaber vi gode samtaler med børn, unge og voksne med autisme?

Det emne er jeg særligt optaget af i disse dage, fordi jeg i går var i Børne og Ungdomspsykiatrien i Aabenraa og undervise i emnet, og i dag snupper jeg en undervisningsdag mere hos Center for specialpædagogiske børnetilbud i Aarhus Kommune 🥳

Uanset om der er tale om fx:
- Tilbagemelding af en psykiatrisk diagnose
- Psykoedukation
- Psykologisk behandling
- Familiebehandling
- Støtte til barnet/den unge via kontaktperson
Eller andre samtaler i formelle eller uformelle rammer, er det altid min anbefaling, at vi kører på to spor og har gjort os tanker om både:

1. Rammen
2. Indholdet

Ofte er vi som fagpersoner eller nærtstående mest optaget af indholdet - altså HVAD vi skal tale om.

Men vores budskab og samarbejde er ofte både nemmere, bedre og langt mere frugtbart, når vi fokuserer mindst lige så meget på HVORDAN vi skal tale sammen - altså rammen for samtalen.

Når vi skal tænke autisme med ind i rammen, er mit budskab:

“Visualisér og tilpas samtalen til autismen”

Det gør vi fx ved brug af:

💡Brug visuelle dagsordner

I de fleste samtaler, er det godt at have en nedskreven eller tegnet dagsorden. Den hjælper med at forberede indholdet, forventningsafstemme hvad vi skal tale om samt at holde fokus på de oprindelige punkter, hvis vi bevæger os for langt væk.

💡Skru ned for snakken og op for de visuelle virkemidler:

Vær altid nysgerrig og spørg ind, men skær ned på talestrømmen og brug fx printede eller tegnede modeller at tale ud fra som et fælles tredje, brug spørgeskemaer med konkrete spørgsmål frem for ustruktureret samtale og skriv på tavle for at samle informationer, danne overblik og huske det vigtigste.

💡Stil konkrete spørgsmål:

“Hvordan er det gået siden sidst?” er et typisk eksempel på et uoverskueligt åbent spørgsmål, hvor man med fordel kan spørge konkret ind til dét, man vil vide noget om. Fx: “Fik du gode gaver til konfirmationen i sidste weekend?”

💡”Det ved jeg ikke” - Spørg ind og giv eksempler:

Tavshed…
“Det ved jeg ikke”
Yaiks! Så går samtalen i stå…
Men vær nysgerrig og spørg mere ind:
“Er du i tvivl?”
“Har du brug for tænketid?”
“Jeg prøver lige at komme med et par eksempler, så kan du måske hjælpe mig med, om der er et eller flere af dem, du også genkender”

Autistiske menneskers stemmer er vigtige!
De bidrager ofte med unikke perspektiver og vigtig viden.
Lad os sammen skabe rammer for gode og givtige samtaler, hvor alle stemmerne får taletid ❤️👏

04/05/2025

Det er højsæson for eksaminer, nervøsitet… og FREMTIDSTÅGE 😮‍💨

Mange unge og unge voksne går en eksamenstid i møde.

Det betyder fokus, spænding og nervøsitet.

Men for mange betyder det også en bekymring for fremtiden…

For hvad skal der ske med mig, når mine eksaminer er overstået?

❓Hvad skal jeg lave i ferien?
❓Hvad skal jeg lave efter ferien?
❓Hvordan får jeg et job?
❓Hvor skal jeg bo?
❓Hvornår og hvordan skal jeg flytte?

Osv., osv., osv.

Alt dette kalder jeg;

☁️ FREMTIDSTÅGE ☁️

Mange unge og unge voksne med neurodivergens er bedst til at forestille sig de ting og begivenheder, de allerede har erfaringer med.
Det betyder, at fremtiden kan føles ekstra tåget, uoverskuelig og utryg.

Fremtidstågen kan give ekstra nervøsitet og måske et fald i funktionsevne, der kan virke uforklarligt, eller som tolkes som ekstra nervøsitet pga. eksamensperioden.

Det er min erfaring, at nervøsitet for fremtiden ligger sig som en grundlæggende bund af nervøsitet, frygt - og for nogle også angst.
Og den øger tit eksamensnervøsitet og -angst, fordi nervesystemet allerede er i alarmberedskab.

Hvis du har en ung eller en ung voksen, der går en eksamensperiode i møde, kan du overveje at støtte med:

✨FREMTIDSOVERBLIK ✨

Fremtidsoverblik kan bl.a. bestå af overblik over, hvornår følgende sker:

- eksamenslæsning
- eksamen
- fejring
- ferie
- restitutionstid
- arbejde
- svar på studieoptagelse
- studiestart
- boligsøgning
- jobsøgning
- flytning
- osv.

Skab gerne overblik via fx:

- en kalender
- en tidslinje
- en måltrappe

Brug gerne forskellige farvekoder, så det er nemt at se, hvad der sker hvornår. Giv fx studierelaterede ting én farve, ferie en anden farve, arbejde en tredje farve, osv.
Hvis tingene endnu ikke er helt sikre, kan man bruge hele post-it’s eller klippe små stykker af post-it’s, så de passer til kalenderen. Så er der mulighed for at flytte rundt på post-it’sene efter behov.

Når vi skaber fremtidsoverblik, fungerer det ofte som en sikker grund at stå på, og energi og fokus kan bruges fuldt ud på det, der sker lige nu.

Husk blot på, at det ikke er alle, der kan overskue overblik, når de er mest pressede. Men nogle gange kan det være rart at andre arbejder i kulissen på at skabe overblikket, så det er klart, når presset letter, og man igen kan overskue lidt mere.

Rigtig god eksamenssæson ✨

18/04/2025

Har alle samme ret til støtte?

Som udgangspunkt er svaret ja.

- uanset om du er selvstændig eller ansat i det offentlige eller private.

Lige nu deles vandene i den offentlige debat, fordi en succesrig influencer med ADHD har delt glæden over bevilling på 15 timers personlig assistance om ugen til en takst af knap 140 kr./timen. Blandt andet TV2 skriver i deres nyhedsstrøm om en direkte sh*tstorm mod den pågældende.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi fastholder et generelt fokus på, hvad der skal til for at fastholde neurodivergente mennesker på arbejdsmarkedet frem for at skabe sh*tstorm mod enkeltindivider.

Jeg vil gerne bidrage med 3 pointer til debatten:

❗️2 ud af 3 voksne med ADHD står ifølge Social og Boligstyrelsen uden for arbejdsmarkedet…
Det er i høj grad ærgerligt for vores samfund, men bestemt også for de mennesker med ADHD, som med rette støtte vil kunne være i beskæftigelse og både bidrage aktivt til samfundet og øge egen livskvalitet.

❗️I Danmark har vi et princip om, at alle med en funktionsnedsættelse har lige ret til hjælp. Hvis man er uenig i dét princip, er det vores lovgivning, man skal gå i klinch med - ikke et enkelt individ.

❗️Man skal ikke forveksle kommunalt bevilget personlig assistance med en privat ansat personlig assistent, hvor man selv bestemmer assistentens arbejdsopgaver.
Personlig assistance er en indsats, som en kommunal rådgiver bevilger for at afhjælpe de udfordringer en borger med funktionsnedsættelser oplever i beskæftigelse. Formålet er at støtte borgeren i at forblive fastholdt på arbejdsmarkedet. I dagens Danmark bliver der meget sjældent bevilget støtte, som ikke er relevant - det er tværtimod ofte en kamp for mange at få tilstrækkelig støtte bevilget.

Det er mit håb, at vi i fremtiden har endnu mere fokus på bæredygtige indsatser, der kan fastholde neurodivergente unge og voksne i beskæftigelse.

Vi har som samfund brug for neurodivergente borgeres kapacitet.
Vi har i høj grad også brug for, at færrest muligt ender uden for arbejdsmarkedet, fordi vi ikke formår at sætte relevant og rettidigt ind.

13/04/2025

Nyt skandinavisk studie underbygger, at der ikke er øget risiko for udviklingsforstyrrelser, når mor tager ADHD-medicin under graviditeten 👏

Den danske forsker Kathrine Bang Madsen har sammen med dygtige kollegaer gentaget tidligere studier af ADHD-medicin. De finder samme svar som de tidligere studier: Ingen øget risiko 👌

I takt med at flere kvinder tager ADHD-medicin, er det endnu vigtigere, at forskningen hjælper med at stille viden til rådighed, så alle kan tage velinformerede beslutninger om, hvad der er rigtigt for dem 🥳

The use of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD) medications during pregnancy is increasing, raising concerns about potential long-term effects on offspring. This study investigates in utero exposure to methylphenidate, amphetamines and atomoxetine and risk of offspring neurodevelopmental....

15/03/2025

Kan vi fikse børn og unges mistrivsel?

Det korte svar er nej.

Men vi kan:

💡Forstå, udholde og håndtere ubehag sammen 💡

1️⃣ Hvis vi ikke forstår årsagen til og det ubehag, det medfører, bliver vi handlingslammede eller sætter indsatser i gang med lille effekt.

2️⃣ Hvis vi ikke formår at udholde ubehaget i en periode sammen med vores børn og unge, er det svært at afdække baggrunden og fastholde indsatser længe nok til, at vi kan se, om de virker.

3️⃣ Hvis vi ikke har rammer og redskaber til at håndtere barnets/den unges ubehag bliver det svært at vende mistrivsel til trivsel.

Rækkefølgen i vores tilgang bliver afgørende, når vi gerne vil hjælpe både børn og unge generelt - men i særdeleshed vores børn og unge:

Når de generelle indsatser ikke har den ønskede effekt, er vi nødt til at vende tilbage til nr. 1️⃣ og skabe mere forståelse.

Det kan være rigtigt svært at udholde nr 2️⃣ ubehaget og undlade at handle, mens man afdækker og afventer effekt af indsatsen.

Men hvis vi ikke afdækker problemerne, rammer vores løsninger fra nr. 3️⃣ alt for ofte skævt.
Særligt hvis man har og / , er det ofte nødvendigt at kende den individuelle profil og finde de bedst mulige løsninger i miljøet.

Så tilbage til nr. 1️⃣!

På ADHD-foreningens forårskonference d. 22/4 i Århus glæder jeg mig til at dykke ned i ovenstående pointer og se mere på, hvordan vi kan forstå de forskellige stresstilstande:

- Burnout
- Boreout
- Eksistentiel stress

Med de tre begreber finder vi nemlig ofte svar, som har stor betydning for vores tilgang til mistrivsel og ubehag.

Se link til information om konferencen i kommentarfeltet 👇

13/03/2025

Inklusion af børn og unge med autisme og ADHD/ADD i folkeskolen👏

Vores folkeskoles rammer er blevet tiltagende pressede på fx:

- Færre voksne til flere elever i klasserne
- Længere skoledage og dobbeltlektioner uden pauser
- Udvidelse af curriculum.

Samtidig viser en nyere rapport fra VIVE, at knap 25% af børn og unge i folkeskolen vurderes med særlige behov.

Oveni får flere børn og unge diagnoser som og / , og mange af disse børn udvikler også , når hverdagen ikke passer til deres styrker og udfordringer.

Samlet medfører ovenstående, at flere og flere børn og unge har brug for at lave særlige aftaler i skolen, fx:

✔️Mulighed for at tage flere små pauser
✔️Hjælp til at få flere skabeloner til at danne overblik over opgaver og bryde dem ned i mindre dele, der er lettere at løse
✔️ Mulighed for at få hjælp til at indgå i det sociale.

Når jeg underviser i af disse børn og unge, er én af mine hovedpointer:

💡 Gør de særlige tiltag til det nye normale 💡

I de nuværende rammer og betingelser i folkeskolen har de fleste børn og unge nemlig glæde af de “særlige” tiltag, som er listet ovenfor.

Nogle børn og unge har selvfølgelig brug for flere og mere specialiserede tiltag - det er der ingen tvivl om.

Men nogle gange må vi høste de lavthængende frugter først for at skabe overskud til at kunne nå frugterne lidt højere oppe.

Vi kan derfor med fordel bl.a. se på, hvilke af de særlige aftaler, der med fordel kan gælde for alle samtidig.
For når 25% virkelig har brug for tiltagene, er der helt sikkert også mange af de resterende 75 %, der vil have stor gavn af dem.

Dette og de mere omfattende indsatstyper uddyber jeg på kurset “Neurodivergente børn og unge i folkeskolen”, som Seminarer.dk udbyder hhv:

- D. 8/4 i Hvidovre
- D. 9/4 i Silkeborg

Der er stadig et par ledige pladser, så tjek linket i kommentarfeltet ud, hvis det er noget for dig 👇