Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 16:00 Tirsdag 09:00 - 14:00 Torsdag 09:00 - 14:00 Fredag 09:00 - 14:00

Kropsterapi og yoga v. Ditte Clemen, Bakkegårdsvej 5, Stenløse (2026)

24/03/2026

Måske du kender det? Du reagerer pludseligt og voldsomt på noget, du ikke helt forstår, udløser så stor en reaktion. Måske du bliver du overvældet af vrede, vildt ked af det eller lukker helt ned. Bagefter tænker du, hvorfor gjorde jeg egentlig det? Måske andre dømmer dig for at overreagere, være dramatisk eller gå i panik uden grund.

Men der er altid en årsag. Den bor i kroppen og har ofte ingen ord. Derfor kan vi med vores modne selv have svært ved at forstå, forklare og forsvare vores reaktion. Både over for os selv og andre.

Kroppen reagerer ikke altid med den modenhed, erfaring og forståelse, du har i dag. Når gamle traumer bliver vækket, reagerer kroppen med den alder og det nervesystem, du havde, dengang det skete. De overlevelsesstrategier, vi udvikler i situationer eller perioder, hvor vi er følelsesmæssigt belastet, bliver lagret i kroppen.

Når noget i nutiden instinktivt minder os om det, der skete dengang, tilpasser vi os, trækker os, kæmper med ord eller stivner i stilhed. Som vi gjorde det dengang. Måske er det et særligt tonefald, en dynamik i en relationer, følelsen af afvisning eller urimelige krav, der udløser reaktionen. Det sker helt subtilt og lynhurtigt, fordi kroppen reagerer hurtigere end tanken.

I et traumeinformeret perspektiv handler heling blandt andet om at slippe skammen over de reaktioner, du har svært ved at forstå, forklare og forsvare. Det handler om gradvist at skabe mere tryghed og kontakt til kroppen, så dit nervesystem kan opdage, at situationen er en anden i dag, end den var dengang.

Det handler også om at møde de dele af dig, der ikke havde et empatisk vidne dengang. Om at lade dit modne jeg møde dit indre barn med mildhed og fra et mere ressourcefyldt sted, så den del af dig, der stadig ikke er tryg, langsomt mærker, at situationen virkelig er en anden i dag.

Hvad lægger du mærke til i dig selv, når du bliver trigget?

19/03/2026

Det lyder måske mærkeligt. Er det ikke netop det, en terapeut skal?

Sandheden er, at tryghed ikke er noget, jeg kan skabe for dig. Tryghed opstår i nervesystemet, der konstant scanner dine omgivelser for tegn på trussel eller tryghed. Det sker lynhurtigt og med afsæt i de prægninger, du har med dig fra tidligere.

Det, der gør mig tryg, gør ikke nødvendigvis dig tryg. Nogle mennesker har oftere en oplevelse af tryghed end andre. I et helt genialt interview med i .dk fornylig taler han med om tillidskapital. For mig kredser det netop om det, vi i et polyvagalt perspektiv kalder neuroception. Altså hvad der skal til, før vi oplever at være trygge.

Min tillidskapital eller oplevelse af tryghed har ikke været særlig høj. Jeg har ofte følt mig forkert, når jeg har siddet i cirkel eller terapi og følt mig forkert, mens andre talte om, hvor trygt og transformerende det var. Men jeg var ikke forkert, og du er ikke forkert, hvis du ikke føler dig tryg hos mig. Det, du mærker, er sandt.

Jeg er opmærksom på det, der sker i rummet mellem os. Jeg er nærværende og lytter også til det, der ikke bliver sagt med ord. Jeg har haft klienter, der har haft i høj grad af tryghed fra begyndelsen. Jeg har også haft klienter, der har været trygge nok til at sætte ord på det, der ikke var trygt. Lige dér, oplever jeg, at den største heling sker.

Mødet mellem to mennesker er komplekst. Også i et terapeutisk rum. Tør vi være med det og møde det, der tidligere ikke har været plads til i vigtige relationer, så opstår muligheden for transformation, for heling. Men jeg kan ikke love dig andet, end at møde dig som et menneske.

12/03/2026

Hvad hvis vor tids aktivisme ikke begynder i gaderne, men i hjertet?

Jeg har været vred på verden den sidste tid. Bomber, filer, virkelighedsfjerne valg. Det føles meningsløst. Der er mindst tusind ting, jeg kunne gå på gaden og demonstrere mod. Men hvad hjælper det. Tiden kalder på noget helt andet, tror jeg. Tiden kalder på hjertekontakt.

Forskning fra HeartMath Institute beviser, hvad vi intutitivt har vidst på tværs af kontinenter og tider. Hjertet er kroppens stærkeste elektromagnetiske felt og rummer sin egen intelligens. Når vi tager kontakt til hjertet, mærker ro og taknemmelighed ændrer det vores fysiologi. Hjertet begynder at slå i en mere harmonisk rytme og synkroniseres med vores hjerne og nervesystem. Det kaldes hjertekohærens.

Tilstanden af hjertekohærens hænger sammen med bedre følelsesmæssig regulering, større kognitiv klarhed og kvaliteten af vores relationer. Men studier viser, at hjertekohærens ikke kun har betydning for vores egen krop og velvære. Hjertet elektromagnetiske felt kan måles flere meter værk fra kroppen med følsomt udstyr.

OG NU bliver det interessant. HeartMath Instuítute har gennem Global Coherence Initiative forsket i og målt, hvordan det kan påvirke jordens magnetfelt, når mange mennesker på en gang er i en tilstand af hjertekohærens. Ligesom vi hver især kan ændrer vores indre tilstand ved at tage kontakt til hjertet, kan vi sammen ændre klodens tilstand ved sammen at tage kontakt til hjertet.

Det er vildt ikke!?

På den måde er hjertekontakt ikke bare selvomsorg, men en måde at engagere dig i verden. Måske den mest meningsfulde måde lige nu. En stille form for aktivisme, hvor vi ikke bidrager til mere splittelser eller brænder ud, inden vi ser reelle forandringer. En stille form for aktivisme, hvor vi er bevidste om, at vi er en del af helheden. Nervesystemer i relation. Hjerter i resonans.

Lyd på videoen for en lille guidet hjertekontakt 🤍

09/03/2026

Årstidscirkler i . En ceremoniel aften for kvinder med somatisk yoga, saunagus, havbad og selvkærlige ritualer, der læner sig ind i naturens visdom.

Vi mødes i Temple Seabaths vidunderlige omgivelser på Bellevue Strand. Med havet foran os og stranden bagved ærer vi naturens rytme gennem de traditionelle nordiske årstidsfejringer og genfortryller forbindelsen til naturen og den helhed, vi er en del af.

Vi bevæger os med livets rytmer. Gennem somatisk yoga, dans, åndedræt, meditation, poesi, trommerejse, deling, saunagus og havbad skaber vi et ceremonielt, selvkærligt og hjertevarmt rum med fokus på det tema, som hviler i årstidens essens. Vi sår, vi spirer, vi høster, vi slipper. Vi restituerer og regenerer.

Under ceremonien vil jeg servere te eller safter brygget på nøje udvalgte urter, der understøtter aftenens tema og tilhører årstiden. Temaet varierer fra gang til gang afhængigt af hvilke af de otte årstidsfejringer, vi ærer.

Ceremonien vil altid begynde med en bevægelsespraksis, der inviterer dig til at lande i kroppen og lade din indre visdom guide. Hvor vi bevæger os hen her fra afhænger af aftenens tema, men der vil altid være tid til introspektion, refleksioner på skrift og frivillig deling. Måske bundet sammen af sang, poesi, trommerejse, meditation, dans eller anden sansestimulering. Aftenen afsluttes uanset årstid med saunagus og havbad.

Se datoer for de enkelte årstidsferjringer via link i bio. Jeg glæder mig til at tage imod dig.

09/03/2026

“Du kan godt,” ekkoer det igen fra lygtepælene. Imens læser jeg, at Den Nationale Sundhedsprofil igen igen viser, at særligt unge kvinder sover dårligere føler sig mere triste og oplever mere stress. Den mentale trivsel er blevet værre siden 2010.

Budskaber om, at vi bare skal
- tage os sammen
- tænke mere positivt
- være lidt mere robuste
- ikke være så følsomme
- stoppe med at overtænke

Budskaber, som IKKE virker, hvis vi har et nervesystem i alarmberedskab. Det er ikke viljen, der mangler. Det er fysiologien, der spænder ben.

Dit autonome nervesystem arbejder hele tiden på at vurdere, om du er tryg eller i fare. Neuroception kaldes det. En ubevidst registrering af sikkerhed eller trussel. Når nervesystemet registrerer fare, aktiverer det automatisk nogle biologiske strategier. Du kender dem sikkert. Kamp, flugt eller frys.

De overlevelsesstrategier kan se ud på mange måder og være så forfinede, at vi ikke genkender dem som overlevelsesstrategier.

KAMP kan være et stort behov for kontrol eller perfektionisme, irritation over små ting og hårde argumenter. Det er også høj puls, spændte muskler og en krop, der gør sig klar til at handle. Nervesystemet prøver at genvinde kontrollen over situationen, som ikke nødvendigvis er en isoleret oplevelse, men et konstant pres om at skulle passe ind.

FLUGT kan være tankemylder, konstant travlhed og mange stimuli. Det er rastløshed og hurtig vejrtrækning og kan udvikle sig til angst. Nervesystemet prøver at undgå eller slippe væk fra ubehaget.

FRYS kan være ubeslutsomhed, følelsen af at være ved siden af sig selv eller gå i sort. Det er en tung krop, følelsesløshed og nedsat respons. Nervesystemet er så overvældet, at det beskytter dig ved at lukke ned.

Uanset hvilken strategi, kroppen vælger, så vælger den hurtigere end den bevidste tanke. Derfor kan vi ikke bare tage os sammen ved at tænke; jeg kan godt. Kroppen må først føle sig tryg.

Læs i kommentaren hvordan, du kan støtte den i det

27/02/2026

Katastrofetanker, bekymringer og selvsaboterende tankemylder har været et tema i mine sessioner det seneste stykke tid. Jeg forstår.

Verden skælver. Det er svært at undgå den allestedsnærværende strøm af beskrivelser og billeder af krig, overgreb og ødelæggelse. De magtstrukturer, vi kente, er under opløsning. Det samme er de indre. Vi er en del af helheden. Også vores indre grænser er til forhandling. Også de indre filer, vi har gemt på med overgreb, diskrimination og andre ødelæggende oplevelser, vil frem i lyset.

Selv hvis vi fornemmer, at en bedre verden kan opstå af asken fra den gamle, er hjernen på overarbejde for at tilpasse sig en ny virkelighed. Særligt hvis vi har lært, at vi kognitivt skal forstå, forklare og forsvare os og vores måde at være i verden.

Måske ved vi, at katastrofetankerne, bekymringerne og de selvsaboterende tanker er irrationelle, men vi prøver alligevel at bekæmpe det med den rationelle del af hjernen. Det kan vi ikke på grund af måden, hjernen er oraniseret på.

Forsimpelt består hjernen ifølge blandt andre cand.psych. PhD Susan Hart af tre lag:

* Et tænkende, præfrontalt lag, der udgør 30 procent af hjernen og først er færdigudviklet, når vi er omkring 25 år. Det er i denne del af hjernen, at vi udvikler evnen til at reflektere, analysere og regulere vores behov, så vi ikke kun er impulsstyret.

* Et følende lag, som kaldes også det limbiske system. Det inkluderer blandt andet hippocampus, som relaterer sig til vores korttidshukommelse og overblik, og amygdala, som er kroppens alarmsystem og følelsescenter. Denne del af hjernen deler vi med pattedyrerne, og den udvikles hos os som mennesker fra vi er tre måneder til cirka et år.

* Et sansende, autonomt lag, der udgøres af hjernestammen og blandt andet kontrollerer åndedræt, impulser og arousal. Denne del af hjernen deler vi med krybdyrerne, og den er både historisk og i os hver især som mennesker den tidligst udviklede del af hjernen. Tilsammen udgør det følende og det sansende lag 70 procent af hjernen.

Læs mere om betydningen af organiseringen, og hvad du kan gøre for at slippe katastrofetankerne i kommentaren…

23/02/2026

Heling handler ikke om at optimere dig selv, udnytte dit fulde potentiale, blive mere rigtig/rolig/spirituel/succesfuld. Heling handler om at favne de dele af dig, du allerhelst vil gemme væk.

Den vrede
Den stille
Den kontrollerende
Den skamfulde
Den kolde
Den jaloux
Den, der stikker af
Den, der eksploderer
Den, der lukke ned

Da jeg uddannede mig coach for 10 år siden, kaldte vi det skyggesider. I polyvagalteorien er det tegn på et nervesystem, der har gjort sit bedste for at beskytte dig. Vrede, indadvendthed og kontrol er ikke karakterbrist, men biologisk intelligens. De opstod ikke for at sabotere dig, men for at rede dig. Som et individuelt udtryk for kamp, flugt eller pleasing.

Ligesom skygger forsvinder de tilstande ikke, når vi forsøger gør dem forkerte og forsøger at skubbe dem væk. De forandres, når vi kaster lys på dem. Når de mærker kontakt i stedet for afvisning, begynder nervesystemet at regulerer sig. Ikke fordi du tog dig sammen, rationaliserede dig fra det eller undertrykte, men fordi du blev mødt og mødte dig selv som et helt menneske.

Heling er ikke selvoptimering, det er en dybere forbindelse til dig selv og en større kapacitet til at være med både skyggerne og lyset.

18/12/2025

Til dig, der har mistet i år. Og til dig, der mistede for fem eller 35 år siden. Dig, der sørger over det, der aldrig blev, eller det, som blev og aldrig skulle have været.

Julefreden sænker sig, når vi også rummer julesorgen.

Glædelig jul og godt nytår 🕯️

16/12/2025

Der er noget i luften på denne tid, som minder mig om dengang, jeg overgav mig til en stressysgemelding. Det var på denne tid af året. Det var efter jeg inden for fem år var blevet selvstænding, mor til to og var flyttet på landet. Mit system var overvældet. Jeg overlevede. Men kunne ikke længere fortsætte på den måde, måtte jeg erkende.

Tilpasningsreaktion, kaldte lægen det. “En klinisk tilstand, der opstår i slutningen af en svær eller langvarig psykosocial bealstning.” Jeg husker, at jeg slog mig lidt på diagnosen. Jeg som var så god til at tilpasse mig.

Jeg fik det ikke bedre i den første tid efter sygemeldingen. Tværtimod. Følelsen af utilstrækkelighed trængte sig på. Også på tidspunkter, hvor jeg havde tid til at hvile og fordøje. Jeg søgte desperat hjælp. I utallige bøger om børneopdragelse (eller det modsatte), langsom livsstil og vejrtrækningsøvelser. Jeg gik i haven, lyttede til podcast om moderskab og selvforsyning. Ubehaget inden i voksede.

Så begyndte jeg at læse Deb Danas formidling af Polyvagal teorien. Det blev et vendepunkt. Særligt en øvelse, hvor Dana inviterede til at beskrive de forskellige tilstande i nervesystemet som landskaber blev afgørende for mig ~ og min måde at være i verden.

Som et ydre spejl på det indre, lærte jeg det bakkede istidslandskab, skoven og søen som omgav mit nye hjem at kende. Mine fødder vænnede sig til at gå på smattet skovsti i stedet for stenbro, samtidig med at jeg blev mere bevidst om, at jeg også på det indre plan kunne bevæge mig anderledes.

Jeg begyndte at forstå lægens diagnose på en lidt anden måde. Langsomt gik det op for mig, at jeg ikke var syg, fordi jeg ikke evnede at tilpasse mig, men fordi jeg alt for længe og i alt for stort omfang havde tilpasset mig frem for at lade mig guide indefra.

Fortsættes i kommentaren…

26/11/2025

I 1980erne introducerede den buddhistiske lærer og psykoterapeut John Welwood begrebet spirituel bypassing. Det er tendensen til at bruge spirituelle ideer og praksisser til at undgå de følelser, vi ofte karakteriserer som negative, tunge eller mørke. Måske du har hørt om den? Men har du hørt om kognitiv bypassing? Sansynligvis ikke. Vi har en tendens til at hylde og dyrke det kognitive, men som neuroforsker og angstekspert Russell Kennedy har beskrevet, kan det ensidige fokus på at forstå, forklare og forsvare også være en måde at bypasse livet.

Kognitiv bypassing er tendensen til at forklare følelser i stedet for blot at sidde med dem, lade dem strømme gennem kroppen og integrere sig. Vi lever mere i hovedet end i kroppen og har ofte et automatbehov for at arbejde med vores følelser. Frem for blot at føle dem. Men hvis vi ikke tør leve livet i kroppen, risikerer vi at blive fanget i tankerne.

Selvom vi kan have brug for et sammenhængende narrativ, en fortælling om os selv, så heler den kognitive forståelse ikke vores tab og traumer. Ikke i sig selv. Vi kan ikke få ubehagelige følelser til at forsvinde med (tvangs)forklaringer eller undgå dem ved kun at tænke og derved tiltrække det positive, som nogle prædiker.

Kennedy inviterer os til at omfavne følelserne i kroppen frem for at holde fast i tankerne i sindet. Særligt sørgende bliver drevet ind i deres hoveder som en måde at undgå følelser på, siger han. Sorgen ~ over en pårørendes død, forældrenes skilsmisse, misbrug i barndommen, omsorgssvigt og andre store tab ~ bliver konstant skubbet til side i vores samfund. Vi må videre. Og når vi alligevel tvinges til at stoppe op, så er det ofte forklaringen, vi søger. Eller et forsvar for, hvorfor vi ikke fungerer som før.

Men du er ikke forkert. Du må gerne have det, som du har det. Først når du giver det plads, mærker, sanser, rummer, kan forandringen opstå. Når vi ikke har lært det som børn, så kræver det ofte støtte at begynde at mærke os selv på den måde. Det er netop det, den blide og traumeinformerede kropsterapi kan. Støtte dig i at sanse og rumme livet, som det er. Lige nu. Lige her.

18/11/2025

Ensomhed er ofte et tema i mit terapirum. Mange oplever, at det er svært at tale om det, der smerter både med nære og mere perifere relationer. Manglen på erfaringer med at blive mødt som et helt menneske i livets mest sårbare stunder, får mange af os til at tilpasse os frem for at dele autentisk. Særligt fordi vi har en meget menneskelig (men ikke særlig hjælpsom) tendens til at:

🪶 at ville fikse

🪶 at ville dele sin egen historie med at være i krise

🪶 at holde sig til floskler som “i det mindste…” eller “det bliver bedre, når…”

Alle tre måder at møde mennesker på skaber afstand. I virkeligheden har de fleste brug for et rum, hvor de uden at føle sig besværlige, forkerte eller på andre måder dømt, kan fortælle om det, der er svært. Derfor er det bedste, du kan sige til et menneske i krise muligvis ingenting. Måske skal du bare lytte.

Det lyder måske enkelt. At lytte. Men faktisk er det noget af en kunst. Når vi lytter, opfanger vi helt op til 500 ord i minuttet, mens menneskets talehastighed kun ligger på mellem 100 og 150 ord i minuttet. Vi har altså masser ledig hjernekapacitet til at dømme den andens ord, planlægge hvad vi selv skal sige og være optaget af os selv eller en anden samtalen i rummet, MENS vi lytter.

Problemet er, at nærværet ryger, og følelsen af ensomhed bliver endnu større, hvis vi oplever, at den anden ikke lytter, men i stedet er optaget af at ville fikse, dele sin egen historie eller sige det rigtige.

Vil vi møde hinanden i en samtale, der styrker følelsen af forbundet, kan der være guld at hente i psykoterapeuten Carl Rogers tanker om Aktiv Lytning.

Han beskrev i 50’erne, hvordan han mødte sine klienter med total opmærksomhed og viste sin accept gennem kropsholdning, stemmeføring og mimik. Han fortolkede ikke, fortalte ikke klienten hvad han skulle gøre, tænke eller føle. Den form for aktiv lytning kræver træning, fordi vores tankestrøm er konstant og fuld af spørgsmål, spejlinger og reaktioner. Uanset om vi er terapeuter, veninder, kolleger, kærester eller forældre har vi brug for bevidst at slukke for den indre dialog for at lytte opmærksomt.

Jeg deler principperne i aktiv lytning i kommentaren nedenfor:

10/11/2025

Men hvorfor får jeg ondt i lænden nu?
Hvorfor har jeg så tit ondt i halsen for tiden?
Hvorfor er jeg så træt hele tiden?

De spørgsmål hører jeg ofte. Stillet med både undren og en anelse irritation efter en presset periode netop er ovre, svære valg er truffet, og der er en længeventet følelse af retning. Og så tvivlen. For hvorfor kommer smerterne og symptomerne nu?

Ifølge polyvagalteorien stiger vores smertetærskel, når vi er i overlevelsestilstand. Det er smart. Det er ikke hensigtmæssigt, at vi kan mærke benene syre til, hvis vi skal løbe fra en tiger, eller maven, der skriger, fordi der ikke er mad nok. Kroppen lukker ned for at hjælpe os med at overleve.

Når vi så er kommet i sikkerhed og mærker tryghed, falder smertetærsklen igen. Kroppen reagerer og regulerer. Vi mærker mere. Også smerterne.

Smerten i lænden må gerne være der for en stund. Trætheden må gerne få plads. Det er et tegn på, at kroppen ikke længere er i alarmberedskab. At du ikke længere skal løbe fra tigeren ~ som i hverdagskontekst kunne være at (over)præstere, (over)tilpasse eller på anden måde overkompensere.

Du skal ikke klemme ballerne sammen mere.
Du skal ikke sluge dine grænser længere.
Du skal ikke holde mere ud.

Kropsterapi og yoga v. Ditte Clemen

24/03/2026

19/03/2026

12/03/2026

09/03/2026

09/03/2026

27/02/2026

23/02/2026

18/12/2025

16/12/2025

26/11/2025

18/11/2025

10/11/2025

Adresse

Hvad er åbningstiderne?

Internet side

Underretninger

Kontakt Praksis

Genveje

Del

Type

Mandag	09:00 - 16:00
Tirsdag	09:00 - 14:00
Torsdag	09:00 - 14:00
Fredag	09:00 - 14:00