11/12/2025
Holdet er fuldt booket! Tak for alle henvendelser :) det er overvældende så mange der gerne vil hjælpe mig.
🎄⭐️Prøvekaniner søges 🐰🐕🦺
Eller rettere prøvehunde og deres lærevillige ejere🐶😁 Hvalpe, unghunde og ældre hunde er velkomne.
-------------------------------------------------------------------
Jeg er nået så langt i min uddannelse som Mindful Dog Hundetræner at jeg skal til at øve mig på andre end min egen hund og mig selv. Sidstnævnte er sværest at undervise 😅
Metoden jeg arbejder ud fra er at vi ser på hele billedet hvor ejer naturligvis fylder en hel del. Vi arbejder med ro, meditation og at se indad i ejeren for at forstå hvordan vi bedst træner med vores hund. Vi træner ud fra positiv indlæring med klikker og godbidder.
Som prøvekanin vil du blive udsat for min vejledning i hvordan vi træner hunden helt fra bunden i grundforståelse af sig selv og øvelser der giver grobund for al videre indlæring. Jeg filmer min vejledning og os der øver sammen. Det er ikke dig der skal præstere! Det er mig der skal øve, fejle, lære og blive bedre :)
Det er en klar fordel at vi ikke bor langt fra hinanden. Jeg bor i 4295 Stenlille.
OBS! Det er ikke et legehold. Dvs. hundene skal ikke have kontakt med hinanden før jeg vurderer at de er klar til at hilse. Det er udelukkende individuel træning og ikke et hold hvor hundene på noget tidspunkt løber frit.
-----------------------------------------------------------------------
Jeg skal bruge:
🐶1 hund + ejer til individuel træning 5-6 gange af ca. 1-2 timer måske lidt længere. Vi skal kunne mødes 1. gang mellem jul og nytår. De efterfølgende datoer aftaler vi sammen. Der kommer til at gå 1-2 uger mellem vores mødedage.
🐶5 hunde + ejere til hold træning ligeledes 5-6 gange måske 7 af 1-2 timers varighed.
Holdtræning og individuel finder som udgangspunkt sted lørdag formiddag i 4295 Stenlille i februar, marts, april. Datoer til hold kommer snarest.
-----------------------------------------------------------------------
Det er vigtigt hvis du siger ja:
⭐️ at du vil træne/øve dig hjemme med din hund,
⭐️ at du kan komme og være med alle gangene. Der kan selvfølgelig ske uforudsete ting men som udgangspunkt er det virkelig vigtigt for mig og min uddannelse at du kommer som aftalt.
Tilbuddet er derfor til dig der gerne vil arbejde sammen med din hund, lære nyt, forstå dig selv bedre, forstå din hund bedre og generelt gerne vil få et tættere samarbejde med din bedste ven.
------------------------------------------------------------------------
Hvis du er interesseret så kan du skrive her i tråden om det er individuel eller holdtræning du vil være med på evt. begge, hvor i landet du bor samt vise et billede af din hund.
Billedet er ikke vigtigt for aftalen, men bare fordi jeg elsker at se jeres smukke dyr 🥰
Jeg kontakter dig via pb for nærmere aftale.
------------------------------------------------------------------------
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Hvis du vil læse mere om Mindful Dog Metoden så kan du se på Graces hjemmeside lige her:
https://www.mindful-dog.dk/