Randers Osteopati

Randers Osteopati Tæt på E45 og Randers C – med gratis parkering og uden henvisning.

Randers Osteopati er en specialiseret klinik med helhedsorienteret tilgang til akutte og komplekse problemstillinger – med fokus på biomekanik, kroppens systemer og ro til behandling. Randers Osteopati blev fra april 2021 udvidet fra en enkeltmandsvirksomhed til én af Randers bedst beliggende sundhedsklinikker kun få 100m fra Randers C til/fra-kørslen på E45 med gratis parkering lige ved døren. Klinikken er etableret udenfor den offentlig sygesikring, hvilket betyder, at man IKKE behøver henvisning fra sin læge for at komme til behandling. Med udgangspunkt i et dybdegående sundhedsfagligt fundament indenfor traditionelle medicinske fag som anatomi, fysiologi, neurologi, patologi, embryologi og biomekanik imødekommer klinikken dagligt henvendelser fra adskillige borgere i alle livets faser fra barndom til alderdom. Vores store kompetenceområde gør os i stand til at tage hånd om alt fra komplekse, kroniske smerteproblematikker til akut opståede smerter med grundig klinisk udredning, behandling og vejledning til forebyggelse og generel sundhed. Hos Randers Osteopati arbejder vi ud fra filosofien:

“Mennesket skal ALTID mødes, forstås og behandles som en helhed.”

Michael Kristensen, klinikejer.

GOD PÅSKE FRA OS TIL JER 🐣Påsken er for mange en kærkommen pause – en tid til ro, nærvær og måske et øjebliks refleksion...
29/03/2026

GOD PÅSKE FRA OS TIL JER 🐣

Påsken er for mange en kærkommen pause – en tid til ro, nærvær og måske et øjebliks refleksion midt i hverdagens tempo. 💭

Hos Randers Osteopati vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle vores patienter, samarbejdspartnere og følgere en rigtig glædelig påske. 🤲🏻

Vi håber, I får tid til at lade op – hvad enten det er gennem en gåtur i forårssolen, tid med familien eller bare et velfortjent hvil fra en travl hverdag. 🙏🏻

Klinikken holder åbent mandag d. 30. marts til og med onsdag d. 1. april.
Herefter holder vi påskelukket og åbner igen tirsdag d. 7. april. 🗓️


RANDERS OSTEOPATI
Din specialiserede sundhedsklinik i Randers

23/03/2026

🧠 SYMPTOMER OPSTÅR SJÆLDENT ISOLERET!

Min 2-årige specialisering i Women’s Health kulminerede i weekenden – med én central erkendelse:

Kroppen skal forstås som et integreret og dynamisk system.

Det, der fremstår som en lokal problematik, er ofte resultatet af komplekse samspil mellem biomekanik, kredsløb og drænage, det autonome nervesystem, hormonelle og metaboliske processer samt bio-psyko-sociale faktorer.

Derfor er fokus ikke alene det sted, hvor symptomet viser sig – men de mekanismer, der påvirker kroppens samlede funktion.
Målet er ikke blot symptomlindring, men at understøtte kroppens regulering, funktion og kapacitet til adaptation.




RANDERS OSTEOPATI
Din specialiserede sundhedsklinik i Randers

🧠 NÅR SYMPTOMER IKKE KAN FORSTÅS ISOLERETI weekenden kulminerede min 2-årige post-graduate specialisering inden for Wome...
22/03/2026

🧠 NÅR SYMPTOMER IKKE KAN FORSTÅS ISOLERET

I weekenden kulminerede min 2-årige post-graduate specialisering inden for Women’s Health ved Molinari Institute of Health med det 12. og afsluttende seminar samt graduation. 📚👨🏻‍🎓

Et forløb, der i sin essens har handlet om én ting:

👉 At forstå kroppen som et integreret og dynamisk system.

På tværs af de kliniske cases blev det tydeligt, at symptomer sjældent opstår isoleret, men som resultat af komplekse samspil mellem flere systemer.

Selv lokale udfordringer som:
– kæbesmerter
– bækkensmerter
– fertilitetsudfordringer
– eller vedvarende muskulære spændinger

kan ofte relateres til en kombination af:
✔️ biomekaniske forhold/ubalancer
✔️ udfordringer med kredsløb og drænage
✔️ neurovegetativ regulering
✔️ hormonelle og metaboliske processer
✔️ bio-psyko-sociale udfordringer

Det stiller høje krav til den kliniske tilgang.

Som osteopat er det ikke tilstrækkeligt blot at behandle det område, hvor symptomet manifesterer sig. Det kræver en differentieret forståelse af, hvordan struktur, funktion og regulering gensidigt påvirker hinanden – lokalt såvel som systemisk.

Det er netop denne helhedsorienterede, integrative tilgang, der anvendes på klinikken.

En tilgang, hvor fokus ikke alene er symptomlindring, men også:
– optimering af kroppens cirkulation og vævsdynamik
– regulering af det autonome nervesystem
– understøttelse af hormonelle og viscerale funktioner
– og styrkelse af kroppens egen kapacitet til adaptation og restitution

Afslutningen på dette forløb markerer ikke afslutningen på læring, men en tydeliggørelse af, hvor kompleks og nuanceret kroppen er – og hvor vigtigt det er at møde den med faglig præcision, nysgerrighed og ydmyghed. 🙏🏻

Jeg er efterladt med stor taknemmelighed for Renzo Molinari og de øvrige undervisere, hvis hengivenhed og dedikation har præget min kliniske forståelsesramme inden for kvinders sundhed.

En stor tak også til mine medstuderende for sparring, refleksioner og et inspirerende fagligt fællesskab gennem hele forløbet.

Jeg ser frem til at bringe denne viden endnu mere aktivt i spil i mødet med mine patienter.


RANDERS OSTEOPATI
Din specialiserede sundhedsklinik i Randers

ER VINTERFERIEN = TID TIL EFTERSYN? 🤔❄️Vinterferien er en oplagt anledning til at prioritere din sundhed – og vi står kl...
09/02/2026

ER VINTERFERIEN = TID TIL EFTERSYN? 🤔❄️

Vinterferien er en oplagt anledning til at prioritere din sundhed – og vi står klar til at hjælpe dig hele uge 7.
Uanset om du har pådraget dig en akut skade, eller ønsker at få taget hånd om en længerevarende problematik, tilbyder vi en grundig sundhedsprofessionel vurdering samt målrettet behandling og vejledning.

Hos Randers Osteopati arbejder vi ud fra en helhedsorienteret og evidensbaseret tilgang, hvor undersøgelse og behandling altid tilpasses den enkelte klients behov. Med faglig ekspertise inden for både autoriseret fysioterapi og osteopati har vi fokus på at identificere de underliggende årsager til dine symptomer – ikke blot symptomerne i sig selv. Målet er at skabe de bedste forudsætninger for varig bedring og øget funktion i hverdagen.

Vi ønsker alle en rigtig dejlig vinterferie ❄️😊

Læs mere om klinikken her:
🔗 www.randersosteopati.com

📞 Kontakt os direkte:
📧 info@randersosteopati.com
📱 60 64 19 84


Randers Osteopati
Din specialiserede sundhedsklinik i Randers

TAK FOR 2025 – ET ÅR MED FAGLIG FORANKRING, BEVÆGELSE OG UDVIKLING✨Når vi ser tilbage på 2025, har det været et år præge...
31/12/2025

TAK FOR 2025 – ET ÅR MED FAGLIG FORANKRING, BEVÆGELSE OG UDVIKLING✨

Når vi ser tilbage på 2025, har det været et år præget af bevægelse – både helt konkret og i overført betydning.

For Randers Osteopati har året budt på markante forandringer. Flytningen af klinikken har været mere end en praktisk beslutning; den har været et valg om at skabe rammer, der giver ro til fordybelse, nærvær i behandlingen og bedre sammenhæng mellem faglighed, arbejdsliv og privatliv. Forandringer tager tid – og de kræver mod, tålmodighed og tillid til processen.

Samtidig har 2025 været et år, hvor fagligheden er blevet udfordret og nuanceret. Efteruddannelse og refleksion har været nødvendige for at kunne stå sikkert i mødet med mennesker, hvor symptomer, livsomstændigheder og belastninger ikke kan adskilles. Kroppen fungerer som en helhed – og det gør sundhed også.

Bag klinikken står også et menneske. Et år som dette minder én om, hvor vigtigt det er at finde balance mellem ambitioner, ansvar og restitution. At give plads til både udvikling og eftertanke. Det gælder i klinikken – og udenfor.

Jeg vil gerne rette en oprigtig og respektfuld tak til alle jer, der i 2025 har vist Randers Osteopati jeres tillid. Til klienter, som har delt deres historier og givet plads til et fælles, tillidsfuldt arbejde med sundhed, bevægelse og forståelse. Det er et ansvar, jeg møder med stor ydmyghed.

Samtidig skylder jeg en dybfølt tak til familie og nære venner, som – særligt hen over sommeren – har trådt til og bidraget, da rammerne for klinikken blev forandret. Jeres hjælp, opbakning og fleksibilitet har været afgørende og betyder mere, end ord helt kan rumme.

Og allersidst: min største tak til min kone og vores børn. For tålmodighed, nærvær og forståelse i en periode, hvor arbejdsliv og familieliv i perioder har været ALT for tæt vævet sammen. Jeres støtte er fundamentet under det hele.

2026 står for døren som et nyt kapitel – med nye muligheder og et fortsat afsæt i de værdier, der har formet vores arbejde.

Tak for alt det, året der gik har lært os. 🙏🏻


RANDERS OSTEOPATI
Din specialiserede sundhedsklinik i Randers

GLÆDELIG JUL FRA OS TIL JER! 🌲✨Så er julefreden igen så småt ved at sænke sig – som når vinterens stilhed langsomt lægge...
24/12/2025

GLÆDELIG JUL FRA OS TIL JER! 🌲✨

Så er julefreden igen så småt ved at sænke sig – som når vinterens stilhed langsomt lægger sig over dagene, og tempoet får lov at falde en anelse.

I denne anledning vil vi hos RANDERS OSTEOPATI gerne sende en varm og oprigtig julehilsen til alle vores klienter, samarbejdspartnere, familier, venner og bekendte – og ønske jer en glædelig juleaften i selskab med jeres nærmeste. 🤝🏻

Julen minder os om vigtigheden af ro, nærvær og relationer. Om de stille øjeblikke, hvor der er plads til eftertanke, taknemmelighed og omsorg – for hinanden og for os selv. Om at give kroppen lov til at finde hvile, og sindet lov til bare at være. 🙏🏻

Alt det bedste fra os til jer – med et ønske om fredfyldte juledage fyldt med varme, fællesskab og tid sammen. 🤲🏻


RANDERS OSTEOPATI
Din specialiserede sundhedsklinik i Randers

🌲 VINDERNE AF 4. ADVENTSKONKURRENCE ER FUNDET!Tusind tak til alle jer, der deltog i vores 4. adventskonkurrence og delte...
23/12/2025

🌲 VINDERNE AF 4. ADVENTSKONKURRENCE ER FUNDET!

Tusind tak til alle jer, der deltog i vores 4. adventskonkurrence og delte jeres refleksioner om bevægelse, mindset og kroppens muligheder – også når udgangspunktet er udfordrende.

Hos Randers Osteopati arbejder vi konsekvent med at styrke klientens forståelse, handlekraft og egenrådighed. I vores kliniske tilgang findes der sjældent “rigtige” eller “forkerte” bevægelser – men der findes mere eller mindre hensigtsmæssige valg, afhængigt af den konkrete situation. Netop evnen til at finde work-arounds og nye veje frem er ofte en afgørende del af en bæredygtig bedring. 🧠💡

🏆 Vinderne af 4. adventskonkurrence er:

- Anne_timm
- Christina Tibirke Braagaard Lyager

Stort tillykke! ✨
Klinikken kontakter jer begge direkte med information om jeres præmie og det videre forløb.

Tak for et stærkt engagement gennem hele adventsforløbet. Det har været en fornøjelse at opleve jeres refleksioner, nysgerrighed og lyst til at tænke kroppen i en bredere og mere nuanceret sammenhæng.

🎄 Glædelig jul fra Randers Osteopati
– og tak fordi I følger med.


RANDERS OSTEOPATI
Din specialiserede sundhedsklinik i Randers

🌲 4. ADVENTSKONKURRENCE: FINDES DER MON “RIGTIGE” OG “FORKERTE” BEVÆGELSER? | KOMMENTER OG VIND! 🤔Hos Randers Osteopati ...
21/12/2025

🌲 4. ADVENTSKONKURRENCE: FINDES DER MON “RIGTIGE” OG “FORKERTE” BEVÆGELSER? | KOMMENTER OG VIND! 🤔

Hos Randers Osteopati arbejder vi konsekvent med at styrke klienters forståelse af deres egen situation – både fysisk og mentalt. I vores konsultationer lægger vi stor vægt på uddannelse, refleksion og empowerment, fordi varig bedring sjældent handler om én rigtig løsning, men om indsigt og handlemuligheder over tid.

Vi siger ofte, at der ikke findes rigtige eller forkerte bevægelser. Til gengæld findes der bevægelser, belastninger og strategier, som er mere eller mindre hensigtsmæssige i forhold til den konkrete problemstilling, kroppen står overfor her og nu. Når vi arbejder med smerter, funktion og belastning, handler det derfor ofte om at finde realistiske work-arounds, der gør det muligt at bevæge sig videre – også når kroppen er udfordret. 🧠💡

Sådan deltager du i konkurrencen:

1️⃣ Kommentér: Tror du, der findes rigtige og forkerte bevægelser – eller handler det mere om hensigtsmæssighed i den givne situation? 💬
2️⃣ Del gerne en kort refleksion over, hvordan ændret forståelse eller tilgang til bevægelse kunne hjælpe dig selv eller andre. 🤔

🎁 Præmie:
Der trækkes to vindere, som hver modtager en rabatkode på 50% til deres næste osteopatiske behandling hos Randers Osteopati.

📅 Konkurrencevilkår:
• To vindere trækkes på tværs af Facebook og Instagram
• HUSK KONKURRENCEN ALLEREDE SLUTTER D. 23. DECEMBER kl. 12.00 ☝🏻
• Vindere annonceres i kommentarfeltet og kontaktes direkte
• Deltagelse er gratis og uforpligtende
• Ikke sponsoreret, støttet af eller associeret med Meta (Facebook / Instagram)

🤲🏻 Julen handler om omtanke, refleksion og at give plads til hinanden.
Tak til jer, der følger med og engagerer jer i vores faglige univers. Hvis denne refleksion kan give én person et nyt perspektiv på bevægelse, smerter eller muligheder – så har den allerede gjort en forskel. ✨


RANDERS OSTEOPATI
Din specialiserede sundhedsklinik i Randers

🌲 VINDERNE AF 3. ADVENTSKONKURRENCE ER FUNDET!Tusind tak til alle jer, der deltog i 3. adventskonkurrence og bidrog med ...
20/12/2025

🌲 VINDERNE AF 3. ADVENTSKONKURRENCE ER FUNDET!

Tusind tak til alle jer, der deltog i 3. adventskonkurrence og bidrog med jeres refleksioner om indlægssåler som et passivt supplement i en samlet behandlingsproces.

Hos Randers Osteopati arbejder vi ud fra en forståelsesramme, hvor passive tiltag – som fx indlægssåler – kan understøtte og skabe bedre forudsætninger for den aktive indsats. Jeres kommentarer har givet et fint indblik i, hvordan støtte fra foden kan opleves som en meningsfuld del af håndteringen af belastning, bevægelse og smerter i hverdagen. 🧠💡

🏆 Vinderne af ét sæt Formthotics-indlægssåler er:

• Marybundgaard
• Iben Sandberg

Stort tillykke! ✨
Vi kontakter jer begge direkte med praktisk information om udlevering af jeres præmie.

Tak for jeres engagement og nysgerrighed – og for at være med til at sætte fokus på, hvordan selv små justeringer kan have betydning for kroppens samlede belastning.


RANDERS OSTEOPATI
Din specialiserede sundhedsklinik i Randers

🌲FAGLIG SPARRING, FORDYBELSE OG UDVIKLING – MIDT I JULETRAVLHEDEN✨Hos Randers Osteopati er faglig udvikling, nysgerrighe...
18/12/2025

🌲FAGLIG SPARRING, FORDYBELSE OG UDVIKLING – MIDT I JULETRAVLHEDEN✨

Hos Randers Osteopati er faglig udvikling, nysgerrighed og kollegial sparring en grundlæggende del af vores faglige profil og identitet. Kontinuerlig efteruddannelse og faglig refleksion er en forudsætning for, at klinikken også fremadrettet kan tilbyde behandling på et højt og professionelt niveau. 📚

Sidste søndag, 3. advent, havde klinikken – midt i juletravlheden – fornøjelsen af at danne rammen om en faglig sparringsdag, hvor to dygtige, autoriserede osteopater (Jens og Jens) fra henholdsvis OsteoDanmark og Klinik Østerbye deltog. Fokus var vores fælles efteruddannelse og specialisering inden for kvinders sundhed. 👱🏻‍♀️👩🏻‍🦳👵🏻

Dagen bød på både fordybelse i den teoretiske forståelsesramme, praktisk manuel behandling samt aktiv inddragelse af en klient, hvilket skabte et solidt grundlag for klinisk relevant sparring og nuancerede faglige perspektiver. 🧠

Tak til OsteoDanmark og Klinik Østerbye for værdifuld faglig sparring og professionel videndeling. 🤝🏻

Og tak til klienten for deltagelse! 🙏🏻


RANDERS OSTEOPATI
Din specialiserede sundhedsklinik i Randers

🌲 3. ADVENTSKONKURRENCE: ER INDLÆGSSÅLER EN AKTIV ELLER PASSIV LØSNING? | KOMMENTER OG VIND! 🌟Hos Randers Osteopati indd...
14/12/2025

🌲 3. ADVENTSKONKURRENCE: ER INDLÆGSSÅLER EN AKTIV ELLER PASSIV LØSNING? | KOMMENTER OG VIND! 🌟

Hos Randers Osteopati inddrager vi ofte dialogen mellem aktive og passive løsninger i vores kliniske forståelsesramme, fordi vi er af den overbevisning, at behandling altid bør ses som et samspil herimellem i en samlet behandlingsproces. De passive tiltag har til formål at facilitere og understøtte en videre aktiv indsats, hvor klientens egen udvikling, bevægelse og handlekraft er i centrum.

Indlægssåler fra Formthotics er et eksempel på et sådant passivt supplement i behandlingsforløbet. Vores valg af Formthotics har til hensigt at øge komforten, mindske belastning og samtidig forebygge skader og smerter i større dele af kroppen. Det primære formål med indlægssåler er at støtte foden mod en mere neutral ledstilling, hvilket i mange tilfælde kan være medvirkende til at reducere risikoen for overbelastningsrelaterede problemstillinger markant.

Sådan deltager du i konkurrencen:
1️⃣ Kommentér hvilken fordel ved indlægssåler, der betyder mest for dig – og hvorfor. 💬
2️⃣ Beskriv kort, hvordan støtte fra foden kunne gøre en forskel i din hverdag, aktivitet eller træning. 🤔

🎁 Præmie:
Der trækkes to vindere, som hver vinder ét sæt Formthotics-indlægssåler. 🦶🏻

📅 Konkurrencevilkår:
• To vindere trækkes på tværs af Facebook og Instagram
• Konkurrencen slutter 20. december kl. 12.00
• Vindere annonceres i kommentarfeltet og kontaktes direkte
• Deltagelse er gratis og uforpligtende
• Ikke sponsoreret, støttet af eller associeret med Meta (Facebook/Instagram)

🤲🏻 Julen handler om at give og skabe plads til hinanden.
Tak til jer, der følger med og engagerer jer i vores faglige univers. Hvis du har lyst, må du gerne lade andre få glæde af konkurrencen – og måske samtidig blive lidt klogere på, hvordan støtte fra bunden kan påvirke hele kroppen. ✨


RANDERS OSTEOPATI
Din specialiserede sundhedsklinik i Randers

🌲 VINDERNE AF 2. ADVENTSKONKURRENCE ER FUNDET!Tusind tak til alle, der deltog i konkurrencen og delte deres refleksioner...
13/12/2025

🌲 VINDERNE AF 2. ADVENTSKONKURRENCE ER FUNDET!

Tusind tak til alle, der deltog i konkurrencen og delte deres refleksioner over, hvilken af klinikkens plakater om moderne smerteforståelse der taler mest til dem.
Hos Randers Osteopati anvender vi disse plakater som en overordnet forståelsesramme i vores kliniske tilgang, fordi de formidler centrale principper om smerter, nervesystemets rolle og betydningen af gradvis belastning på en enkel og meningsfuld måde.

Plakaterne bruges aktivt i konsultationerne som et pædagogisk redskab, der hjælper med at skabe struktur, tryghed og nye perspektiver – særligt når smerter har fyldt længe og kan være svære at forstå. 🧠💡

🏆 Vinderne af en rabatkode på 50% til deres næste osteopatiske behandling er:

• Lonnie Boe Pedersen
• Lene Johansen S-Jensen

Stort tillykke! ✨
Klinikken kontakter jer begge direkte med jeres personlige rabatkode, som kan anvendes ved booking af jeres næste konsultation.

Tak for det store engagement og de mange reflekterede bidrag.
Der venter fortsat flere adventskonkurrencer de kommende søndage – alle med mulighed for at vinde 50% rabat på en behandling. 🎁🌲


RANDERS OSTEOPATI
Din specialiserede sundhedsklinik i Randers

Adresse

Bøgebakken 8
Stevnstrup Stationsby
8870

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 07:30 - 20:00
Tirsdag 07:00 - 20:00
Onsdag 08:00 - 20:00
Torsdag 07:00 - 20:00
Fredag 08:00 - 20:00
Lørdag 09:00 - 16:00
Søndag 09:00 - 16:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Randers Osteopati sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

B.Sc. Fysioterapi & Osteopat DO M.R.O. DK

Med afsæt i et solidt sundhedsvidenskabeligt fundament baseret på en bachelorgrad i fysioterapi og diplom i osteopati er den enkelte altid sikret et effektivt og resultatorienteret forløb.