15/01/2026
Et meget fint skriv om en kultur i forandring 🦄💜
Og i virkeligheden gælder det ligeså meget os mennesker selv, at vi også stopper op og mærker efter i os selv (som hestene jo gør).
At vi ikke bare ignorerer kroppens signaler om, at noget er i ubalance.
Hvis vi blot fortsætter, så risikerer vi, at der sker det samme med os, som med hesten... enten lukker vi ned så vi intet kan mærke og "kører på" eller også bryder vi ned og bliver syge med stress eller andre ting. 🫣😒
Så den kærligste opfordring i dag fra mig til dig:
Stop op og mærk efter, hvordan har din krop det med fx det tempo du bevæger dig i / arbejder i?
Hvordan ville det føles at være bare lidt langsommere og mere tilstede mentalt i det du gør?
At slå autopiloten fra og tage styringen, så du er bevidst om, hvordan du gøe det du gør.
Nogle gange skal vi skynde os og få noget gjort i en fart, men vi skal også huske, at sætte tempoet ned igen bagefter - deri ligger udfordringen i dagens Danmark (ifølge min oplevelse) 🙏🏻🙏🏻
Ønsker dig en dejlig dag 🥰🙌🏼
P.s. Skriv gerne en kommentar herunder eller sæt en emoji, hvis du kan nikke genkendende til det jeg skriver 🫶🏼
🔊📢Det er ekstremt vigtigt hvordan hesten reagerer og opfører sig, for det fortæller dig alt om hvordan din hest har det.📢🔊
Normalt kommenterer jeg ikke direkte på noget andre har skrevet på facebook, men i sidste uge lavede Aistis Vitkauskas
et opslag her på facebook, der i min verden slår hovedet på sømmet i den kæmpe kulturkløft vi pt. står over for i ridesporten. Du kan læse hans opslag her:
https://www.facebook.com/story.php?story_fbid=10235982866525999&id=1052940940&rdid=ukWDlJmEQSN3uGMp #
Der er mange ting i det opslag Aistis har skrevet her som jeg er uenig i, men der hvor han virkelig rammer hovedet på sømmet for mig, er i denne sætning.
"Det er ikke vigtigt, hvordan hesten reagerer og opfører sig, det vigtigste er, hvordan rytteren reagerer og opfører sig."
For det indkapsler alt hvad jeg synes der er galt med hesteverdenen i dag.
100% at underkende hestens perspektiv i vores træning med den, ikke at anerkende at den er et levende sansende væsen, og at alt den gør, har en betydning. Måden den reagerer på, måden den ”opfører” sig på fortæller os alt om hvordan den har det, hvad den oplevelse af det vi udsætter den for er.
👉 Hestens adfærd og reaktioner, store som små, er meningsfuld kommunikation, og vores manglende villighed til at lytte er et etisk problem.
❤ Vores manglende empati og forståelse for heste som levende, sansende væsner der hele tiden forsøger at kommunikerer med os, er et stort kulturelt problem, og så længe vi bliver ved med at negligere betydningen af deres adfærd, og deres store og små signaler på hvordan de har det, så bliver vi ved med at overskride deres grænser, lukke dem ned, tage deres stemme fra dem.
Vi taler om samhørighed, harmoni og partnerskab, og den lille smule af det vi rent faktisk kunne opnå, forsvinder når vi enten ikke anerkender vores hestes adfærd som deres sprog, eller oversætter det forkert, så det bliver nemmere for os.
💔 Så, jeg forstår godt hvor Aistis kommer fra med den sætning, hvad han prøver at sige, men for mig er den hjerteskærende, for det er desværre standarten for den kultur vi har i hesteverdenen, at hestens adfærd ikke relevant.
Og her kommer vi til mit næste ”take away”, som også fremhæver et af de store problemer med kulturen i hesteverdenen.
Vi tror ikke det kan være anderledes. Jeg har set mange professionelle støtte op om Aistes skriv, og jeg har hørt mange sige noget tilsvarende før Aistes skriv.
Vi har lavet et narrativ om at der kun findes to sandheder.
Jeg forstår godt dem, der har svært ved at forstå, hvorfor så mange hidser sig op over tilridningsvideoer, som ikke viser aggressiv eller voldsom ridning, og som ikke viser noget der ikke ses på ridecentrene hver dag.
🤔Men det er fordi vi har lavet en kultur, hvor vi slet ikke tænker det som en mulighed, at man INDEN man kravler på en tilridningshest har forberedt den så godt fra jorden, at den er helt tryg ved opgaven, og derfor ikke føler et behov for at bukke, sparke bakke, for at sige fra.
Der findes ryttere der slet ikke overvejer at når en hest begynder at bukke, fordi man har fået sat den i en uheldig situation, så kan man stoppe op, få ro på, og tage nogle bedre beslutninger, i stedet for at blive ved med at sætte den i den samme situation igen og igen og igen indtil den lukker ned og ikke siger fra mere.
Det er også den kultur der gør, kalder det at "redde en problem hest" når vi får den lukket ned, så den ikke længere råber højt, for så skal den ikke aflives. Og at rede dem fra aflivning undskylder alt.
Men vi glemmer de andre alternativer, vi kunne f.eks. finde ud af hvad grunden er til at hesten siger så kraftigt fra. Hvis du ikke kan ride en hest uden at den siger kraftigt fra, så har den helt sikkert ondt, og det er din opgave at finde ud af hvor den har ondt. Det er desværre ikke særlig svært at lukke ned for rigtig meget smerte adfærd, men det er ikke ensbetydende med at vi har redet den. Vi har bare lukket dens sprog ned, fordi vi ikke lytter til den, vi har lært den, at det kun bliver være, når man siger fra.
Derfor kommer der så store reaktioner på videoer, der viser heste som der igen og igen prøver at fortælle at de har ondt, at de ikke forstår opgaven, at de ikke har lyst til at være med, fordi deres protester 100% bliver ignoreret.
Problemet er, at det virker, og derfor kan det være svært at forstå at det er forkert.
✅Det virker at lukke hestene ned, det virker at vise dem at vi ikke lytter når de siger nej tak. Det betyder ikke at de nu er trygge, at de nu forstår opgaven, at de nu har det godt, at de ikke har ondt mere, det betyder bare at de har givet op.
En hest der går fra at råbe højt, til at være helt stille, er ikke blevet redet, den er blevet lukket ned, den har givet op, den har lært at mennesker ikke lytter.
Det er meget nemmere for os som ryttere, heste uden stemmer er meget nemmere at håndtere, men det er frygteligt nedbrydende for hesten.
Så derfor tillader jeg mig at svare direkte på dette skriv, fordi det slår hovedet på sømmet og fremhæver to af de, i min øjne, største problemer vi har med kulturen i hestesporten lige nu.
👉 Den manglende forståelse for at hestens adfærd og reaktioner, store som små, er meningsfuld kommunikation, og vores manglende villighed til at lytte er et etisk problem.
👉 Vores manglende accept af at der altid er et alternativ til at lukke hesten ned, hvad end det er med vold, eller ved blot at ignorere hvad den fortæller os. Vi er nødt til at finde ud af hvad de forsøger at fortælle os med deres adfærd, og rydde op i grunden, ikke bare lukke adfærden ned eller grinende neglicere den.
