24/06/2024
I parsessioner veksler samtalen oftest og særligt den første tid, først mellem den ene part og jeg og derefter den anden.
I kommunikation der er fastlåst, er det mange gange, fra min stol, både nødvendigt og naturligt.
Vekslen skaber et rum for den der ikke taler, som forstærker ikke kun at høre, hvad partneren siger, men at lytte.
Trods at det ene er det andets forudsætning, er at høre og lytte ikke det samme. At høre er en sans vi er født med.
🤲🏻 At lytte er en aktiv proces og tillært.
Når vi lytter, slipper vi bedømmelse og vores egne forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert. Vi søger efter indsigt og forståelse, som kan skabe kontakt og nærvær, klarhed og håb.
Hører vi kun, er det som en registrering, der kan efterlade følelsen af ligegyldighed, for den der fortæller. Vores egne holdninger presser på, eller vi bliver tavse. Måske sker dette, fordi at vi helt enkelt er utrænede og ikke har lært andet, men som ofte betyder det, at kontakten brydes.
Parterapi rummer muligheden for at lytte til;
🌱 De svar fra partneren, vi tænker vi kender, har nuancer.
🌱 Ordene vi tænker ikke er der, kan finde vej.
🌱 Bag partnerens intention om at løse og undgå konflikt, kan gemme sig utryghed, fortvivelse, skam og skyldfølelse, dybe længsler og drømme.
🌱 Hvordan vores egen indre stemme finder ro eller mærker modstand.
Lytter du?
❤️