01/06/2026
I England – et land med stærke og lange konservative traditioner – har man i højere grad tilpasset den sidste afsked til den person, afdøde var. Her er der ofte større fokus på at afspejle liv, personlighed og værdier i ceremonien.
Netop dette er en debat, der i øjeblikket udvikler sig i Danmark. Menighedsråd, præster og vi bedemænd drøfter, hvor langt man kan og bør gå i retning af mere personlige begravelser og bisættelser, eller om man skal holde fast i de traditioner, der har præget den danske folkekirkelige begravelsesskik gennem omkring 800 år.
Hvordan ser du på det? Skal den sidste afsked først og fremmest følge traditionerne – eller afspejle det menneske, der levede livet?