Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 17:30 Tirsdag 08:00 - 17:30 Onsdag 08:00 - 17:30 Torsdag 08:00 - 17:30 Fredag 08:00 - 17:30

http://www.ernaeringogtraening.dk/

JCH Ernæring & Træning, Trillevej 1, Abild, Tønder (2026)

12/05/2026

Spiseforstyrrelser steg kraftigt under COVID-19-pandemien – og i Danmark er stigningen endnu ikke helt vendt.

Nye registerdata afslører en markant og vedvarende stigning, især blandt piger i alderen 10–14 år, hvilket giver anledning til bekymring for, at krisen kan sætte varige spor i en hel generation.

Dette afspejler en bredere stigning over to årtier:

Diagnoserne blandt piger i alderen 10–19 år i Danmark er fordoblet mellem 2005 og 2022 og tredoblet hos drenge i samme aldersgruppe.

Spiseforstyrrelser steg kraftigt under COVID-19-pandemien – og i Danmark er stigningen endnu ikke helt vendt. Nye registerdata afslører en markant og vedvarende stigning, især blandt piger i...

07/05/2026

Sikket gennembrud🥳 hér i Danmark!

En systematisk ernæringsindsats til indlagte kræftpatienter medfører store besparelser, mere livskvalitet og bedre overlevelse.

Hvem har mon udbredt kendskabet til den slags i over et årti?

Hvem har talt om betydningen af at opretholde (øge) muskelmassen i forhold til livskvalitet og overlevelse?

Det har jeg selv og mange andre, og vi er blevet kaldt alt muligt nedsættende i årevis.

Derfor er jeg særdeles glad for, at det nu endelig også er gået op for mennesker i det etablerede sundhedsvæsen, så vi kan hjælpe flere mennesker med at overleve samt sikre den bedst mulige livskvalitet for den enkelte (forløb skal individualiseres).

Nu håber jeg blot ikke, at det kommer til at tage årevis at implementere rundt om på sygehusene.

Jeg ønsker jer en fredsommelig forårsaften!

Sundheds- og forebyggelses-hilsener, Jon.

Læs mere om emnet herunder:

En systematisk, diætistdrevet ernæringsindsats til indlagte kræftpatienter kan spare hospitalerne omkring 22.000 kroner per patient, når der måles på udskrivelse efter 30 dage.

Det viser et samfundsøkonomisk notat udarbejdet af ph.d. og ledende klinisk diætist Randi Tobberup på Aalborg Universitetshospital, hvor hun har samlet den eksisterende dokumentation for effekterne af ernæringsindsatser.

Notatet peger samtidig på, at investeringen i ernæring også giver et klart klinisk afkast.

En lokal audit fra Aalborg Universitetshospital viser en markant forbedring af den systematiske ernæringsindsats på onkologisk afdeling efter ,at der blev ansat en fast afsnitsdiætist.

Afdelinger, hvor diætiststillingen er blevet nedlagt, har derimod oplevet en tydelig forringelse i auditresultaterne.

Dårlig ernæringsstatus påvirker ifølge forskningen stort set alle de parametre, man kan måle en kræftbehandling på.

Patienterne får flere komplikationer og har oftere behov for indlæggelse og genindlæggelse.

”Udover det ser vi dårlig livskvalitet hos patienterne med dårlig ernæring. De får flere indlæggelser, flere genindlæggelser, og de har mere brug for hjælp. Samlet set har patienter i dårlig ernæringstilstand også en dårligere overlevelse,” siger Randi Tobberup.

Som led i sin forskning har Randi Tobberup blandt andet gennemført en multimodal intervention til lungekræftpatienter, hvor fiskeolie, regelmæssig ernæringsrådgivning og fysisk træning blev kombineret.

Studiet viste, at det i højere grad var muligt at bevare muskelmassen hos patienter med stabil sygdom.

”Vi kunne vise, at vi med interventionen i højere grad kunne holde på muskelmassen hos de patienter, som havde stabil sygdom. Hos de patienter, hvor sygdommen buldrede af sted, var det sværere. Men studiet viste os, at vi kan gøre noget. Vi har bare ikke den endelige løsning på, hvordan vi skal gøre det,” siger hun.

Muskelmassen spiller ifølge Randi Tobberup en central rolle for kræftpatienters tolerans over for behandling – også hos patienter, der ikke nødvendigvis taber sig i vægt.

”Det er kunne holde på muskelmassen er meget vigtigt, for lungekræftpatienter og andre kræftpatienter er særdeles udsat for tab af muskelmasse, selv om de ikke taber sig i kilo. Og det er i høj grad muskelmassen, der er styrende for bivirkninger,” siger hun.

Set i lyset af de samlede omkostninger ved moderne kræftbehandling er konklusionen ifølge Randi Tobberup derfor klar.

”Det har vist sig både klinisk og økonomisk meget klogt at investere i ernæring, når man tænker på hvor dyr onkologisk behandling er. Til sammenligning kan en pose immunterapi betale en månedsløn for en diætist. Så forringelse af ernæringsbehandlingen vil ikke være en økonomisk besparelse – for hverken Aalborg Universitetshospital eller onkologisk afdeling.”

Patientakademiet

03/05/2026

Usund kost i graviditeten og tidlig barndom er forbundet med øget risiko for både tidlig hvæsen og astma.

Særligt blandt børn fra familier med lav socioøkonomisk status ses en øget risiko for astma.

”Det, vi viser i dette studie, er ikke bare, at usund kost i graviditeten øger risikoen for astma – det vidste vi i forvejen. Det nye er, at effekten er markant stærkere hos børn fra familier med lav socioøkonomisk status,” siger Bo Chawes, overlæge på Herlev Børneafdeling, Herlev og Gentofte Hospital, samt lærerstolsprofessor i pædiatri ved Københavns Universitet.

Blandt børn fra familier med lav socioøkonomisk status er risikoen for både tidlig hvæsen og astma således øget med omkring 30 procent.

Undersøgelsen peger dermed i retning af, at både kost og sociale forhold tidligt i livet kan spille en væsentlig rolle i udviklingen af astma.

Tidlige spor kobles til sygdom

Den usunde kost har generelt en proinflammatorisk effekt, som kan øge risikoen for flere forskellige sygdomme og skævvride det lille barns immunsystem i en sårbar periode af udviklingen, forklarer Bo Chawes.

Han peger samtidig på, at påvirkningen af barnets immunsystem og metabolisme kan starte allerede i fosterlivet og fortsætte i de første leveår, hvor udviklingen er særligt følsom.

”Den kost, moren indtager under graviditeten, påvirker ikke alene ét organ – den kan påvirke udviklingen af flere organsystemer, herunder immunsystemet og lungerne,” siger Bo Chawes og henviser til et andet studie, hvor forskerne har fundet en fedtsyre fra kosten, der kan påvirke måden, hvorpå de alveolære makrofager modnes.

”Det betyder, at lungernes immunforsvar og bakteriesammensætningen i lungerne påvirkes – og efterfølgende øges risikoen for at få luftvejsinfektioner og astma. Så der er både nogle mere specifikke proinflammatoriske effekter af kosten, men der er også nogle af kostens komponenter, der direkte kan påvirke lungernes immunforsvar, hvordan lungernes mikrobiom sammensættes, og barnets risiko for lungesygdom i barndommen,” forklarer professoren.

Forebyggelse begynder før fødslen

Ifølge Bo Chawes understreger resultaterne, at forebyggelse af astma ikke kun handler om behandling senere i livet, men også om faktorer tidligt i livsforløbet.

Studiet peger dermed på et potentiale for forebyggelse gennem kostinterventioner under graviditet og i de første leveår – særligt i udsatte befolkningsgrupper.

”Vi ser, at mødrenes usunde kostprofil i blodet også ses i barnets blod – hvilket er en selvstændig risikofaktor for udvikling af astma. Men det, barnet indtager i de første leveår, bidrager yderligere til risikoen – så der er både den prænatale programmering, men der er også en eksponering i barndommen. Fra andre studier ved vi, at de første par leveår er helt instrumentale for organernes og immunforsvarets udvikling. Derfor bør vi gribe ind tidligt,”

Patientakademiet

26/04/2026

Forskere advarer nu om, at den gængse risikovurdering af pesticider, er forsimplet, efter at de har påvist en markant sammenhæng mellem kræft og sprøjtemidler, der ellers ikke er vurderet som kræftfremkaldende.

Sprøjtegifte er vidt udbredt i vores miljø, men koblingen mellem deres tilstedeværelse og risikoen for at udvikle kræft er svær at dokumentere, fordi adskillige faktorer kan spille ind.

I et nyt studie med et omfattende datagrundlag påviser forskere dog nu en stærk, konsistent sammenhæng mellem eksponering for 31 sprøjtegifte, heriblandt det vidt udbredte glyphosat, i landbruget i Peru og en øget risiko for at udvikle visse kræftformer.

Det på trods af at ingen af de undersøgte midler er kategoriseret af WHO som "kræftfremkaldende" (gruppe 1a eller 1b) - eksempelvis er glyphosat i kategori 3 som "slightly hazardous" (let farligt, red.).

Kræftrisikoen øges ifølge studiet tilmed ved doser, der ligger på eller under de niveauer, som normalt betragtes som ufarlige.

Det antyder, at de gældende grænseværdier for pesticider, der typisk fastsættes ved at teste ét stof ad gangen, kan undervurdere risikoen, når mange stoffer påvirker os samtidig over lang tid - den såkaldte cocktaileffekt.

Sammenhængen mellem eksponeringen og udviklingen af kræft er styrket ved, at forskerne har brugt forskellige metoder til at validere deres fund, hvilket reducerer risikoen for, at den skulle være tilfældig.

"Samlet set underbygger disse resultater i høj grad en årsagsmæssig sammenhæng mellem eksponering for pesticider og kræft, hvilket sætter spørgsmålstegn ved antagelsen om, at disse stoffer ikke er kræftfremkaldende for mennesker," skriver forskerne i studiet.

Ved at inddrage data fra næsten 160.000 patienter, der blev diagnosticeret med kræft mellem 2007 og 2020, kunne forskerne så identificere områder, hvor indbyggerne både er mere udsatte for sprøjtemidler og oftere rammes af visse kræftformer.

I disse områder var risikoen for at udvikle kræft mellem 1,4 og 9,38 gange højere end det normale niveau.

Forskere advarer nu om, at den gængse risikovurdering af pesticider, er forsimplet, efter at de har påvist en markant sammenhæng mellem kræft og sprøjtemidler, der ellers ikke er vurderet som kræftfremkaldende.

20/04/2026

Vælgernes partipolitiske overbevisning spiller en mindre rolle, når spørgsmålet om beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder er på dagsordenen.

Det viser en undersøgelse foretaget før folketingsvalget af Wilke for de danske drikkevands- og spildevandsværkers brancheorganisation Danva baseret på 1.039 interviews.

Her fremgår det, at 96 pct. af respondenterne, som stemmer rødt, bakker op om et sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder, mens henholdsvis 87 pct. af de blå vælgere og 83 pct. af Moderaternes vælgere støtter forbuddet.

Altså er der en smule større tilslutning blandt de venstreorienterede vælgere – ni procentpoint sammenlignet med højreorienterede - men ifølge Danvas direktør, Carl-Emil Larsen, viser undersøgelsen en klar tendens.

“Undersøgelsen cementerer, at ønsket om at sikre danskernes drikkevand ved brug af et sprøjteforbud er et emne, der hæver sig over partipolitiske konflikter,” siger Carl-Emil Larsen i en pressemeddelelse.

Desuden erklærer 91 pct. af de adspurgte, at de i høj grad ønsker et sprøjteforbud, mens 86 pct. ønsker beskyttelsen af drikkevandet indført inden for fem år.

En stor procentdel vælgere – uagtet politisk overbevisning – tilkendegiver i en undersøgelse, at de bakker op om et sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder.

19/04/2026

Landbruget bruger mange forskellige pesticider, når det dyrker dine grøntsager.

Se hvordan du undgår sprøjtegiftene.

Forestil dig en mark, der er 100 meter bred og 100 meter lang. Det er en hektar og svarer til to fodboldbaner.

På marken bliver der dyrket grøntsager. For eksempel gulerødder, spidskål og løg. Helt almindelige grøntsager som du kan købe i supermarkedet.

Hvert år bliver marken sprøjtet fem gange med sprøjtegift.

25 forskellige stoffer. 19,8 kg i alt.

Det kan man se i Miljøstyrelsens seneste opgørelse over landbrugets brug af sprøjtegift.

Sprøjtegiftene er lavet til at slå insekter, svampe og ukrudt ihjel.

Men de har også negative konsekvenser for naturen omkring markerne, vores sundhed og drikkevand.

Rapporten fra Miljøstyrelsen er fra april 2025, men data er fra sæsonen 2022/23.

På bare de par år er fem af sprøjtegiftene på listen gjort ulovlige og trukket tilbage i EU, fordi de er særligt problematiske.

Det drejer sig om Dimethomorph, Mancozeb, alpha-cypermethrin, cypermethrin og indoxacarb.

Tilsammen blev der brugt lige over to kg af de særligt problematiske sprøjtegifte på hver hektar grøntsagsmark.

Det viser, at vi hele tiden bliver klogere.

Men det viser også, at godkendelsen af sprøjtegifte ikke er tilstrækkelig.

Dine grøntsager sprøjtes med gift fem gange om året

17/04/2026

Et forskerhold har identificeret, at tarmbakterier hos personer med tarmkræft oftere er inficeret med virus.

Det peger på, at det ikke kun er bakterierne selv, men også det, der lever inde i dem, der kan spille en afgørende rolle for udviklingen af sygdommen.

Når personer udvikler tarmkræft, er der højere sandsynlighed for, at deres tarmbakterier rummer bestemte virus.

Det er opsigtsvækkende, fordi næsten alle mennesker bærer bakterierne – uden at blive syge.

Et nyt studie, hvor bakterier fra raske personer er sammenlignet med dem fra personer med tarmkræft, peger på, at det ikke kun er bakterierne selv, der betyder noget, men også de virus, de bærer – og som kan ændre deres adfærd.

Det peger på et centralt spørgsmål: om det i virkeligheden er bakterierne – eller det, der lever inde i dem – der driver koblingen til kræft.

“Paradokset er, at stort set 100 pct. af alle mennesker har disse bakterier i tarmene, men at de samtidig er koblet til udvikling af tarmkræft. Hvis vi kan bekræfte vores fund i dette studie, åbner det op for, at vi muligvis kan bruge screeninger for disse virus til at identificere personer med øget risiko for udvikling af tarmkræft eller benytte behandlinger mod disse virus til at minimere risikoen for udvikling af tarmkræft,” fortæller professor og overlæge Ulrik Stenz Justesen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Communications Medicine.

Hvad adskiller bakterier hos patienter med og uden tarmkræft?

Tidligere har Ulrik Stenz Justesen med sine kollegaer identificeret, at patienter med tarmkræft har en overrepræsentation af bakterier af typen Bacteroides fragilis i blodet.

Det vil sige, at der eksisterer en kobling mellem dem og risikoen for at udvikle tarmkræft.

Koblingen har været svær at forklare: næsten alle mennesker har disse bakterier i tarmene, men kun nogle udvikler tarmkræft – måske fordi bakterierne ikke er helt de samme – genetisk set.

Derfor ønskede holdet at komme et spadestik dybere og finde ud af, hvad der adskiller bakterier hos personer med tarmkræft fra bakterier hos raske.

Til formålet blev bakteriernes arvemateriale analyseret fra både personer med tarmkræft og raske.

“Vi tænkte, at der måske var små genetiske forskelle, som kunne forklare en forskel, men for at undersøge det, skal man tygge sig igennem store mængder genetisk data, og det er krævende og tager tid,” forklarer Ulrik Stenz Justesen.

Netop denne databehandling stod Ulrik Stenz Justesens kollega ph.d.-studerende Flemming Damgaard for.

Virus – ikke bakterierne alene – skiller patienter fra raske

Analysen viste forskelle mellem bakterier fra raske og fra patienter med tarmkræft.

Da de kiggede nærmere, viste det sig, at forskellene ikke lå i bakterierne selv, men i, hvad der levede inde i dem: to forskellige virus, indlejret i deres arvemateriale – altså indbygget i bakteriernes DNA – hvor de kan ændre, hvordan bakterierne fungerer.

Nogle af bakterierne hos personer med tarmkræft var inficeret med den ene virus, mens andre var inficeret med begge.

I bakterier fra raske personer fandtes disse virus derimod slet ikke – og dermed heller ikke den samme påvirkning af bakteriernes adfærd.

“Pludselig falder nogle puslespilsbrikker på plads. Vi og andre har lavet mange undersøgelser af disse bakterier og har ikke kunnet finde ud af, hvorfor de er associeret til udvikling af kræft hos nogle mennesker, men ikke hos andre. Det tyder på, at det ikke kun handler om bakterierne selv, men også om de virus, de bærer, og hvordan de ændrer dem,” siger Ulrik Stenz Justesen.

For at teste fundet blev bakterier fra afføringsprøver fra mere end 800 personer med eller uden tarmkræft også undersøgt.

Her genfandt de samme mønster: det var igen bakteriernes virus, der skilte patienter fra raske.

Et forskerhold har identificeret, at tarmbakterier hos personer med tarmkræft oftere er inficeret med virus. Det peger på, at det ikke kun er bakterierne selv, men også det, der lever inde i...

08/04/2026

Verdens lande er langt fra at indfri målet om at halvere pesticidrisici i landbruget inden 2030.

Tværtimod er den samlede pesticidbelastning verden over steget markant i de år, som FN-landene skal måle fremtidige reduktioner i forhold til.

På FN’s biodiversitetskonference COP15 i Montreal i 2022 forpligtede landene sig til at reducere pesticidrisici med 50 pct. i forhold til niveauet i perioden 2010–2020.

Det nye studie, der analyserer udviklingen fra 2013 til 2019, viser imidlertid, at pesticidernes samlede miljøtoksicitet voksede for de fleste grupper af organismer, som indgår i den internationale risikovurdering af pesticider; kort sagt voksede presset fra pesticider på de fleste organismer.

Jakob Wolfram, der er studiets hovedforfatter og økotoksikolog ved det tyske RPTU Kaiserslautern-Landau, siger til The Guardian, at han er "meget bekymret" over udviklingen, især i udviklingslande og regioner med høj biodiversitet.

"Det bør ses som en kraftig advarsel om, at anvendt giftighed stadig er stigende i mange regioner, især for artsgrupper, som har vigtige økologiske funktioner," siger han til den britiske avis.

Det kan sandsynligvis kun opnås ved at skifte til mindre giftige aktive stoffer og ved at udvide overgangen fra konventionelt til økologisk landbrug, hvilket samtidig vil gavne biodiversiteten bredt.

— Jakob Wolfram, økotoksikolog og studiets hovedforfatter, RPTU Kaiserslautern-Landau
Den globale pesticidtoksicitet er steget for seks ud af otte organismetyper og er størst for landlevende insekter, jordorganismer og fisk, mens kun vandplanter og landlevende hvirveldyr samlet set har oplevet faldende toksicitet.

"Stigningen skyldes, dels at der bruges større mængder pesticider grundet et voksende landbrugsareal og intensivering af landbruget, dels at aktivstofferne i stigende grad er mere giftige - især insekticider," siger medforfatter Ralf Schulz, professor i økotoksikologi ved tyske RPTU Kaiserslautern-Landau, i en pressemeddelelse.

På et internationalt topmøde i 2022 aftalte verdens ledere at reducere pesticidbelastningen på økosystemer, men globale data peger på, at udviklingen går den modsatte vej. Forskere råder bl.a. til at udbrede økologi mere.

07/04/2026

Det er ikke overvægt i barndommen i sig selv, der øger risikoen for hjertesygdom senere i livet – men hvornår i opvæksten vægtøgningen sker.

Børn, der når normalvægt inden ungdomsårene, har ikke forhøjet risiko som voksne, mens risikoen er højest hos dem, der først tager på i puberteten.

Risikoen for at udvikle koronar hjertesygdom – som blandt andet dækker blodprop i hjertet og angina pectoris – begynder at opbygge sig langt tidligere i livet, end man hidtil har troet.

Hvor sygdommene længe har været forbundet med alderdom, viser ny forskning, at kimen til sygdommen allerede bliver lagt i barndommen og de tidlige ungdomsår.

Når forskerne følger deltagere fra barndommen og frem til voksenlivet, tegner der sig et tydeligt mønster: Voksne, der havde overvægt som børn, men var normalvægtige som unge voksne, bliver ikke oftere ramt af koronar hjertesygdom end dem, der havde normalvægt hele vejen.

Det tyder på, at kroppen til en vis grad kan “indhente” en høj vægt i barndommen – men ikke hvis vægtøgningen først sker i puberteten.

Den højeste risiko ses derimod hos dem, der var normalvægtige som børn, men tog på gennem puberteten og forblev overvægtige som unge voksne.

De har en markant højere risiko for koronar hjertesygdom end både dem, der var normalvægtige hele vejen, og dem, der havde overvægt både som børn og som unge voksne – også når forskerne tager højde for forskelle i blandt andet socioøkonomi og helbred senere i livet.

Resultaterne udfordrer en udbredt antagelse i både forskning og forebyggelse: at risikoen for hjertesygdom fastlægges én gang for alle i barndommen.

Det afgørende er, hvordan vægten udvikler sig i puberteten og frem mod den unge voksenalder.

“Overordnet viser studiet, at risikoen for koronar hjertesygdom ikke bliver fastlagt én gang for alle i barndommen. Det afgørende er, hvordan vægten udvikler sig frem mod den unge voksenalder, og vores data tyder på, at vi ikke ser nogen ekstra risiko hos dem, der har normalvægt som ung voksen, også selv om de har haft overvægt som barn,” siger Jenny M. Kindblom, overlæge i klinisk farmakologi ved Sahlgrenska Universitetssjukhuset og professor ved Göteborgs universitet.

“Det er et meget håbefuldt forskningsresultat og vigtigt at få ud i samfundet. For det tyder på, at vi kan forhindre børn i at udvikle alvorlig hjertesygdom som voksne ved at forebygge overvægt i puberteten.”

Det er ikke overvægt i barndommen i sig selv, der øger risikoen for hjertesygdom senere i livet – men hvornår i opvæksten vægtøgningen sker. Børn, der når normalvægt inden...

06/04/2026

En gennemgang af studier over en 20-årig periode viser, at en gruppe udbredte insektgifte, som indtil for nylig er blevet brugt i EU, er skadelige for sædkvaliteten hos hanrotter og -mus.

Forskerne bag gennemgangen vurderer, at der er risiko for lignende skader hos mænd.

Der er fundet en klar sammenhæng mellem flere såkaldte neonikotinoider - en gruppe af insektgifte, som kemisk minder om nikotin - og nedsat fertilitet.

Det viser en gennemgang af 21 eksperimentelle studier fra perioden 2005-2025.

Studierne peger konsekvent på, at eksponering for neonikotinoider kan have negative konsekvenser for menneskers sundhed — særligt den mandlige reproduktive sundhed, oplyser George Mason University på sin hjemmeside.

Samtidig viser gennemgangen, at der simpelthen mangler undersøgelser af, hvordan mennesker potentielt kan blive påvirket af midlerne.

Sumaiya Safia Irfan, alumne fra George Mason Universitys College of Public Health, og Veronica Sanchez, studerende ved College of Science, har i samarbejde med undervisere fra fakulteterne for folkesundhed og naturvidenskab gennemgået de mange studier på området.

"Vi konkluderede, at eksponering for disse kemikalier muligvis kan sænke sædkvaliteten, forstyrre hormoner og beskadige væv i testiklerne," siger Sumaiya Safia Irfan, der i 2024 afsluttede en kandidatuddannelse i epidemiologi med speciale i folkesundhed.

Den mandlige reproduktive sundhed har været i markant tilbagegang i årtier.

På verdensplan kæmper mellem 10 og 23 pct. af alle par med ufrivillig barnløshed, og i knap en tredjedel af tilfældene ligger årsagen hos manden, viser tal fra WHO.

I Nord- og Sydamerika er andelen af mennesker, der på et eller andet tidspunkt i deres liv har oplevet ufrivillig barnløshed, i dag 20 pct. - en drastisk stigning fra 1960'erne, da andelen lå på 7-8 pct.

Samtidig er sædkvaliteten faldet med 50 pct. over de seneste 50 år.

Forskerne nævner i studiet, at der ligger flere faktorer bag udviklingen som miljøforurening, medfødte misdannelser og genetiske forhold, men de henviser til, at forskning også peger på, at eksponering for pesticider kan påvirke både mænds og kvinders frugtbarhed negativt.

En særlig bekymring knytter sig til pesticidernes hormonforstyrende egenskaber: Når kroppens hormonsystem forstyrres, kan det svække produktionen og funktionen af de hormoner, der er afgørende for reproduktionen, og konsekvenserne viser sig ofte først i voksenlivet.

En gennemgang af studier over en 20-årig periode viser, at en gruppe udbredte insektgifte, som indtil for nylig er blevet brugt i EU, er skadelige for sædkvaliteten hos han-rotter og -mus. Forskerne bag gennemgangen vurderer, at der er risiko for lignende skader hos mænd.

04/04/2026

Vi taler gerne om patientens rettigheder.

Men alt for ofte tier vi om dem, der holder hverdagen sammen, når stroke eller anden sygdom vender op og ned på en familie. De pårørende.

De bliver kaldt en ressource. I praksis bliver de behandlet som en selvfølge, mener Anne Hertz, direktør i Hjernesagen og Jens Bilberg, landsformand i Hjernesagen.

De ønsker, at politikerne vedtager rettigheder for pårørende.

Når en mor, ægtefælle, søn eller datter pludselig står med ansvar for medicin, møder med kommunen, kontakt til hospitalet, økonomi, transport, koordinering og følelsesmæssig støtte, kalder vi det kærlighed.

Og ja, det er det også.

Men det er ikke kun kærlighed. Det er arbejde. Hårdt arbejde.

Og det er arbejde, som vores system alt for ofte skubber videre til familierne uden rettigheder, uden systematisk støtte og uden reel aflastning.

Den historie kender alt for mange.

En ægtefælle følger med til samtaler, ringer til sagsbehandleren, forklarer igen og igen følgerne af hjerneskaden, holder styr på træning, hjælpemidler og aftaler.

Samtidig skal eget job passes og børnene skal der også ses til.

Udadtil ser familien måske velfungerende ud. Indadtil er der søvnmangel, angst, dårlig samvittighed og et arbejdsliv, der langsomt skrider.

Det er ikke en enkeltstående historie. Det er blevet en struktur.

Et system, der alt for ofte bygger på, at de pårørende tager over, når hjælpen i det offentlige ikke slår til.

Hjernesagens egen handleplan siger det uden omsvøb.

Rundt om de cirka 110.000 danskere, der lever med stroke, er der mellem 200.000 og 300.000 nære pårørende, og mange oplever, at de får for lidt hjælp og støtte i sundhedsvæsnet.

Dertil kommer de mange børnepårørende, der ikke forstår, at mor eller far ikke bliver den samme efter stroke.

Det er heller ikke bare en oplevelse. Det er dokumenteret.

En national undersøgelse fra Danske Patienter og VIVE viser, at pårørende i Danmark løfter en omfattende omsorgsopgave, som ofte har konsekvenser for både trivsel, helbred og arbejdsliv.

Undersøgelsen viser, at 45 procent af den voksne befolkning er pårørende, at 31 procent er involverede pårørende, altså de yder selv hjælp.

Det betyder, at mere end hver tiende bruger 10 timer eller mere om ugen på pårørendeopgaver. Desværre må seks ud af ti pårørende kæmpe for hjælp til deres nærtstående.

Og så kommer det store spørgsmål: Hvorfor er vi stadig overraskede?

Vi ved det jo godt. Vi ved, at pårørende er afgørende for, at hverdagen hænger sammen.

Vi ved, at de ofte bliver den ramtes uofficielle sagsbehandler, koordinator og omsorgsperson.

Vi ved også, at faglige anbefalinger allerede peger på, at indsatser til pårørende – herunder børn – bør indgå i rehabiliteringsforløbet, når der er behov for det.

Alligevel er hjælpen stadig afhængig af postnummer, tilfældigheder og den enkelte families overskud til at råbe højt.

Det er her, debatten må skærpes. Pårørende mangler ikke varme ord.

De mangler rettigheder.

Patientakademiet

JCH Ernæring & Træning

12/05/2026

07/05/2026

03/05/2026

26/04/2026

20/04/2026

19/04/2026

17/04/2026

08/04/2026

07/04/2026

06/04/2026

04/04/2026

Adresse

Hvad er åbningstiderne?

Telefon

Internet side

Underretninger

Kontakt Praksis

Genveje

Del

Type

Mandag	08:00 - 17:30
Tirsdag	08:00 - 17:30
Onsdag	08:00 - 17:30
Torsdag	08:00 - 17:30
Fredag	08:00 - 17:30