JCH Ernæring & Træning

09/03/2026

To personer kan have samme BMI – og alligevel vidt forskellig metabolisk sundhed: hvordan deres kroppe håndterer sukker, fedt og energi på måder, der former sygdomsrisikoen.

Den ene kan allerede være på vej mod type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom, mens den anden ikke er.

“Vi ser den her uoverensstemmelse hele tiden i klinikken. Det var netop den, der motiverede os,” siger Rima M. Chakaroun, læge og forsker ved Wallenberg Laboratory, Sahlgrenska Universitetshospital i Göteborg. “BMI er let at måle, men det presser en enorm biologisk kompleksitet ned i ét tal. Det kan bruges på befolkningsniveau, men det er aldrig blevet lavet til at forklare individuel biologi.”

I klinikken mødte Chakaroun patienter, der så sunde ud, men havde svær insulinresistens, unormale lipidprofiler eller forhøjet blodtryk – og omvendt patienter med svær overvægt, som viste få metaboliske advarselstegn.

Problemet, indså hun, var ikke vægten i sig selv, men alt det, vægten ikke afslører biologisk.

For at få øje på den blinde vinkel analyserede Chakaroun data fra mere end 1.400 voksne i sit andet postdocforløb, hvor hun systematisk sammenlignede flere biologiske lag.

Genetik, livsstilsmål og flere omics-datasæt blev gennemgået – men det stærkeste og mest konsistente signal kom fra blodets metabolom alene.

Resultatet blev et nyt, datadrevet mål for metabolisk sundhed – metabolisk BMI, eller metBMI – beregnet ud fra cirkulerende metabolitter og designet til at fange biologisk risiko, som badevægten ikke kan se.

Opdagelsen af metabolisk uoverensstemmende overvægtstilstande rejser grundlæggende spørgsmål om, hvordan svær overvægt diagnosticeres, overvåges og behandles. For Chakaroun er hovedpointen ikke, at svær overvægt skal omdefineres – men at risikoen skal.

“Det handler ikke om at omdefinere svær overvægt,” siger hun. “Det handler om at omdefinere metabolisk risiko. Metabolisk sygdom starter ikke ved en BMI-grænse. Den starter i biologien.”

Målet er at kunne gribe ind, før sygdommen bliver tydelig – og langt sværere at vende.

Personer med normalt BMI, men forhøjet metabolisk risiko, kan i princippet identificeres år før traditionelle markører slår alarm. Timing er afgørende, understreger Chakaroun.

“Når type 2-diabetes eller hjerte-kar-sygdom først er etableret, er det meget vanskeligere at ændre forløbet,” siger hun. “Det er i de tidlige stadier – før sygdommen er klinisk åbenbar – at man virkelig kan gøre en forskel.”

I årtier har body mass index (BMI) været med til at definere, hvem der regnes for at svær overvægtig. Men et stort multi-omics-studie viser, at mennesker med et normalt BMI allerede kan bære...

05/03/2026

Uden forebyggende handling forventes hjerte-kar-sygdom i Europa at stige med 90 procent frem mod 2050.

Hjerte-kar-sygdom koster omkring 282 milliarder euro om året, og selvom næsten 80 procent af alle tilfælde af hjerte-kar-sygdom kan forebygges gennem livsstilsændringer, udgør forebyggelse under seks procent af de samlede sundhedsudgifter i EU.

Disse foruroligende beregninger samt en plan for at imødekomme udviklingen fremlægges i The Safe Hearts Plan, som blev publiceret den 16. december 2025.

På baggrund af fremskrivningen af hjerte-kar-sygdom giver en fælles europæisk plan for ’sunde hjerter’ ifølge Børge Nordestgaard rigtig god mening.

Han er klinisk professor ved Herlev-Gentofte Hospital og præsident for EAS (European Atherosclerosis Society).

”Det er klart, at vi i Danmark er nået langt i forhold til mange andre europæiske lande – også når det handler om forebyggelse. Men der er stadig plads til, at vi kan gøre det langt bedre. Og i Danmark er vi i øvrigt også afhængige af, at andre europæiske lande klarer sig godt. Det hjælper ikke, at vi her i landet lever længe, hvis vores europæiske medborgere dør tidligt. Vi skal i gang med en stor fælles indsats på baggrund af the Safe Hearts Plan, så vi kan stå stærkt over for eksempelvis USA.”

I et bredere hjerte-kar-perspektiv arbejder Børge Nordestgaard sammen med kolleger for at den brede befolkning tilbydes regelmæssig screening allerede fra 35-årsalderen og derefter hvert femte år.

Forslaget går ud på at teste for forhøjet lipidniveau, altså forhøjede niveauer af fedtstoffer i blodet som kolesterol og lignende stoffer, der kan øge risikoen for blodpropper.

Samtidig skal der screenes for nyresygdom, som ofte udvikler sig uden tydelige symptomer, samt for diabetes, der kan skade både blodkar, hjerte og nyrer, hvis sygdommen ikke opdages i tide.

Tanken bag den tidlige og gentagne screening er at finde risikofaktorer, før de giver symptomer eller fører til alvorlig sygdom, så forebyggelse og behandling kan sættes ind tidligere.

Men er det realistisk set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, at det en dag bliver en del af dansk klinisk praksis og også europæisk praksis? Børge Nordestgaard mener bestemt ’ja.’

”Vi er et af verdens rigeste lande, og det kan vi nemt få råd til – især hvis man ser på, hvad det kan spare os for af udgifter på langt sigt. At have en rask befolkning betyder nemlig også, at man har en befolkning, som kan blive på arbejdsmarkedet i mange år og bidrage til samfundsøkonomien. Netop det slår EU-kommissionen også et slag for i the Safe Hearts Plan.”

Kardiovaskulær sygdom er nem at diagnosticere og forebygge, når man ved, hvem der er i risiko, siger Børge Nordestgaard.

Med kardiovaskulær sygdom menes sygdomme i hjerte og blodkar, for eksempel blodpropper i hjertet eller hjernen.

Patientakademiet

04/03/2026

Testosteron falder ikke kun med alderen.

Det påvirkes også af søvn, stress, kropsfedt – og sandsynligvis også af den mad, der fylder mere og mere i mange mænds hverdag: ultraforarbejdede fødevarer.

I rapporten ”Danskernes Sundhed 2023” fremgår det, at knap 22 procent af mænd har et usundt kostmønster – og her er de ultraforarbejdede produkter den helt store synder.

I et nyt internationalt studie har forskerne, heriblandt danske forskere, undersøgt effekten af ultraforarbejdede fødevarer på mænds hjertesundhed, hormonelle sundhed og fertilitet.

Studiet er et cross-over-studie, hvor deltagerne – i alt 43 mænd mellem 20 og 35 – blev delt op i to grupper: Den ene gruppe levede i tre uger af ikke-forarbejdet kost, mens den anden gruppe levede af ultraforarbejdet kost. Herefter byttede grupperne kostplaner efter en tremåneders nulstillingsperiode.

Hver af grupperne blev opdelt, så der var en undergruppe, der spiste svarende til kaloriebehovet, mens en anden undergruppe spiste mere end kaloriebehovet.

Ud over øget fedtprocent så forskerne også et direkte fald i flere vigtige hormoner i de ultraforarbejdede grupper.

Både testosteron og follikelstimulerende hormon (FSH) var lavere ved den ultraforarbejdede kost. Testosteron – mandligt kønshormon – er mandens vigtigste hormon, og det har stor indflydelse på såvel muskelmasse og fysisk præstation som humør, libido og generelt velvære.

Follikelstimulerende hormon styrer dannelsen af levedygtige sædceller, og det er således helt centralt for den mandlige fertilitet.

Resultatet stemmer godt overens med de tendenser, vi har set de seneste årtier, hvor det gennemsnitlige testosteronniveau og den mandlige fertilitet har været nedadgående – i trit med at indtaget af ultraforarbejdede fødevarer er steget.

Endelig konstaterede forskerne en øget forekomst af hormonforstyrrende stoffer i blodet – bl.a. ftalater – hos de deltagere, der fik ultraforarbejdede fødevarer.

En del af forklaringen findes formentlig i indpakningen af fx færdigretter og fastfood, som ofte er af plastik eller har en coating, der kan indeholde disse stoffer.

Ud over at påvirke fx fertiliteten kan de hormonforstyrrende stoffer bl.a. også kuldsejle stofskiftet og øge inflammationsniveauet i kroppen.

Hormoner, stofskifte, immunsystem og nervesystem arbejder sammen i et komplekst samspil, så når de hormonforstyrrende stoffer skubber til balancen mellem dem, kan det have omfattende konsekvenser – både for den hormonelle sundhed og for udviklingen af fx autoimmune sygdomme.

Ny forskning tyder på, at ultraforarbejdet mad kan påvirke mænds hormoner på bare få uger

03/03/2026

Hovedbudskab:

At få en smartphone i en tidlig alder – især omkring 12 år eller før – er ifølge nyere forskning forbundet med både kort- og langsigtede fysiske og mentale sundhedsproblemer hos børn og unge.

Vigtige fund fra studierne:

Børn, der havde en smartphone som 12-årige, havde øget risiko for depression, fedme og utilstrækkelig søvn sammenlignet med jævnaldrende uden telefon.

Risikoen steg, jo tidligere børnene fik telefonen – hvert tidligere år var forbundet med højere risiko for søvnproblemer og vægtøgning.

Børn, der fik en smartphone mellem 12 og 13 år, udviste flere emotionelle symptomer og dårligere søvn end dem uden telefon.
Langsigtede effekter:

Undersøgelser antyder, at tidlig smartphone-brug kan være forbundet med lavere selvværd, svagere følelsesmæssig modstandsdygtighed, større psykisk stress og øgede selvmordstanker i voksen alder.

Effekterne var tydeligst hos unge, der fik telefon før 13 år.
Mulige årsager:

Smartphones kan forstyrre søvn og øge socialt stress gennem kontinuerlig sammenligning og sociale feedback-loops.

Anbefalinger til forældre:

Artiklen foreslår praktiske tiltag som at udsætte alderen for at eje en smartphone, holde enheder ude af soveværelset, sætte klare regler for brug og skabe sunde daglige rutiner for at reducere negative effekter.

Resumé af Mercola-artikel fra 16. januar 2026 12-årige i USA lever i en verden, hvor adgang til smartphones føles næsten uundgåelig, men beslutningen om at give et barn en smartphone i den alder har langt større betydning, end nogle forældre er klar over. Mange familier antager, at en telefon...

28/02/2026

Fremskrivningerne er bekymrende.

Antallet af kræfttilfælde ventes at stige fra omkring 20 millioner i 2022 til næsten 35 millioner i 2050 – en samlet stigning på knap 77 pct.

Stigningen ses især i fordøjelses- og gynækologiske kræftformer, som bliver stadigt mere almindelige blandt unge voksne.

Du har sikkert bemærket, at flere og flere venner eller bekendte rammes af sygdomme, man normalt forbinder med senere voksenliv; forhøjet blodtryk, type 2-diabetes eller måske endda den sygdom, vi alle frygter at nævne: kræft.

Millennials – mennesker født mellem 1981 og 1995 – er den første generation, der har større risiko for at udvikle kræft end deres forældre.

Mellem 1990 og 2019 steg antallet af kræfttilfælde blandt personer under 50 år på verdensplan med 79 pct., og dødeligheden med 28 pct.

Sandheden er, at omkring 80 pct. af alle kræftformer er “sporadiske”, hvilket betyder, at de ikke skyldes arvelige mutationer, men ydre faktorer, som over tid beskadiger vores dna.

Det handler blandt andet om, hvad vi spiser og indånder, hvor meget vi bevæger os, hvor godt vi sover, hvor meget stress vi oplever, og hvor udsatte vi er for skadelige stoffer.

Med andre ord: Det, der betyder mest, er ikke de gener, vi arver, men de livsstilsfaktorer, vi omgiver os med hver dag.

Og vi ved, at vores forældre og bedsteforældre levede meget anderledes liv end vi gør.

En af hovedårsagerne til denne “nye epidemi” er kosten.

Børnefedme begyndte at stige dramatisk i 1980’erne.

I 2022 var flere end 390 millioner børn og unge mellem 5 og 19 år overvægtige – heraf 160 millioner svært overvægtige, ifølge WHO.

Dette handler ikke om udseende, men om sundhed: Fedme er forbundet med insulinresistens, kronisk lav grad af inflammation og hormonelle ændringer, som øger risikoen for tarm-, bryst- og livmoderkræft.

Endnu vigtigere: virkningerne af fedme i barndommen forsvinder ikke med alderen.

En metaanalyse fra Colon Cancer Foundation, der omfattede over 4,7 millioner mennesker, viste, at mænd og kvinder med et højt BMI som børn havde hhv. 39 og 19 pct. højere risiko for tarmkræft som voksne, sammenlignet med dem, der havde en sund vægt i barndommen.

KRONIK: Fremskrivningerne er bekymrende. Antallet af kræfttilfælde ventes at stige fra omkring 20 millioner i 2022 til næsten 35 millioner i 2050 – en samlet stigning på knap 77 pct. Stigningen ses især i fordøjelses- og gynækologiske kræftformer, som bliver stadigt mere almindelige blandt...

25/02/2026

Et af de største danske studier nogensinde viser, at mors kost under graviditeten kan forme barnets helbred langt ind i voksenlivet.

Fastfood som pizza og pommes frites øger risikoen for type 1-diabetes, fordi kosten kan forstyrre barnets immunforsvar, mens det udvikles i livmoderen.

Mors kost under graviditeten kan præge barnets helbred langt ind i voksenlivet.

Et nyt dansk studie viser som eksempel en tydelig sammenhæng mellem en proinflammatorisk kost under graviditeten og barnets risiko for at udvikle type 1-diabetes.

Resultaterne viser, at meget fastfood, ultraforarbejdede fødevarer, og rødt kød virker som benzin på bålet – de øger risikoen markant.

Omvendt fungerer frugt og grønt som en beskyttende barriere: de dæmper betændelsestilstanden og sænker barnets risiko for sygdom.

»Når vi taler om sygdom, taler vi ofte om modificérbare risikofaktorer. Her er kosten en af dem. Vi kan ikke udstede anbefalinger på baggrund af ét studie, men hvis resultaterne bekræftes, kan de danne grundlag for kostråd til gravide i familier med forhøjet risiko for type 1-diabetes,« siger professor og overlæge Flemming Pociot fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Forskningen er offentliggjort i Journal of Epidemiology and Community Health.

Forskerne undersøgte også betydningen af et højt glutenindtag under graviditeten samt betydningen af rygning.

»Inflammatorisk kost er hos voksne knyttet til øget risiko for type 2-diabetes, hjertekarsygdom og visse kræftformer. Her ville vi undersøge, om samme mønster gælder for type 1-diabetes hos barnet,« forklarer Rohina Noorzae, PhD-studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen og førsteforfatter på studiet.

»Vi kender endnu ikke alle mekanismerne bag koblingen mellem mors kost og barnets risiko for udvikling af type 1-diabetes, men sammenhængen er tydelig. Usund, proinflammatorisk kost ser ud til at øge risikoen, mens en sund kost er beskyttende. Vi er ikke dér, hvor vi kan lave officielle kostråd kun baseret på dette ene studie,” siger Rohina Noorzae.

“Men budskabet er klart: mors kost under graviditeten er ikke kun vigtig for hende selv – den kan forme barnets immunforsvar og helbred mange år frem.”

Et af de største danske studier nogensinde viser, at mors kost under graviditeten kan forme barnets helbred langt ind i voksenlivet. Fastfood som pizza og pommes frites øger risikoen for type...

22/02/2026

Der er nogle få ting, der ikke er til diskussion, når det gælder Alzheimers.

Alle er enige om, at Alzheimers ikke er en måde at afslutte livet på.

Selvom risikoen stiger med alderen, er det ikke alderen i sig selv, der er årsagen.

Det fremgår tydeligt af de mange 90+-årige, der ikke har tab af kognitive funktioner.

Færre end 1 % af Alzheimers-tilfælde skyldes gener.

Mindst halvdelen af Alzheimers-tilfælde kunne undgås ved at fokusere på forebyggelse.

Det skyldes, at de mest alvorlige kendte risikofaktorer i høj grad kan kontrolleres – hvad man spiser, hvilke kosttilskud man tager og hvordan man lever.

Disse fakta er ubestridte.

Der er tre områder, hvor videnskaben og det medicinske “establishment”, som omfatter medicinalindustrien, er uenige: årsagen, den diagnostiske definition og behandlingen samt i hvilket omfang Alzheimers kan forebygges.

To andre tests – blodsukker eller HbA1c (langtidsblodsukker) – viser mængden af sukkerbeskadigede røde blodlegemer, og glutathion – en naturlig antioxidant, der reparerer kroppens celler.

Det er sådan, at diabetes diagnosticeres: forhøjet HbA1c.

Jo højere HbA1c er, desto værre er din diabetes, og desto højere er din risiko for demens og Alzheimers sygdom.

På samme måde gælder: jo mere sukker eller ultraforarbejdede fødevarer du spiser, desto større er risikoen for både hjernesvind (atrofi) og kognitiv tilbagegang.

Derudover øger en kost med højt sukkerindhold også mængden af homocystein markant.

Kapitel 8 forklarer det og hvorfor frugtsukker, fruktose, er særligt skadeligt.

Sukker – eller glukose (druesukker) – som kulhydrater nedbrydes til, er hjernens primære brændstof.

Det transporteres af insulin.

For meget sukker får ikke blot HbA1c til at stige, men gør også, at insulinet ikke fungerer, hvilket kaldes insulinresistens.

Dermed kan brændstoffet ikke leveres til hjernen, hvilket skaber hjernetåge og sukkertrang.

Hjernen kan bogstaveligt talt ikke FUNGERE ordentligt.

Bog af Patrick Holford Introduktion Der er nogle få ting, der ikke er til diskussion, når det gælder Alzheimers. Alle er enige om, at Alzheimers ikke er en måde at afslutte livet på. Selvom risikoen stiger med alderen, er det ikke alderen i sig selv, der er årsagen. Det fremgår tydeligt af de...

20/02/2026

Den intensive husdyrproduktion udgør en sundhedsrisiko for os og er nødt til grundlæggende at blive ændret.

Det mener Det Etiske Råd, som nu advarer mod den stigende antibiotikaresistens og landbrugets forbrug af antibiotika.

Rådet opfordrer derfor til en øget indsats i sundhedssektoren og grundlæggende ændringer i måden at producere animalske fødevarer på.

”Vi har et etisk ansvar for at begrænse vores antibiotikaforbrug – ikke kun for vores egen skyld, men særligt for de generationer, der kommer efter os,” siger Christine Nellemann, formand for Det Etiske Råd, i en pressemeddelelse.

Samtlige rådsmedlemmer er enige og anbefaler, at Danmark går foran med en grundlæggende omlægning af den intensive animalske produktionsform, for ellers risikerer vi ifølge rådet en yderligere forværring af antibiotikaresistens blandt mennesker.

Det vil ødelægge muligheden for at behandle selv ubetydelige infektioner og medfører dødsfald i et stort omfang, advarer rådet.

Avlsprogrammer øger sygdomsrisikoen
Rådet peger blandt andet på, at uhensigtsmæssige praksisser som avlsprogrammer målrettet store kuldstørrelser og lav fravænningsalder for smågrise, øger dyrenes sygdomsrisiko og dermed behovet for antibiotika. En omlægning i retning af den økologiske produktionsform vil ifølge rådet kunne forbedre dyrevelfærden og samtidig reducere antibiotikaforbruget markant.

”Når dyr holdes under forhold, der gør dem syge, og antibiotika bruges som kompensation, er der tale om en etisk problematisk produktionsform,” siger Ida Donkin, næstformand i Det Etiske Råd, og tilføjer:

”Vi bør ikke etisk acceptere, at fødevaresektoren med den ene hånd selv skaber et kunstigt stort behov for at bruge antibiotika - for så med den anden hånd at påberåbe sig hensynet til dyrevelfærd som etisk påskud for at bruge antibiotika som et middel, til at løse et problem man selv har skabt. Vi siger ikke, at der ikke skal bruges antibiotika til dyr. Men vi er stærkt imod, at antibiotika bruges som løsning på et selvskabt problem. Det er simpelthen ikke en etisk forsvarlig måde at disponere vores begrænsede økologiske råderum. ”

Rådet foreslår helt konkret, at økologien gøres til et pejlemærke for fremtidens landbrugsproduktion og påpeger, at niveauet for antibiotikaforbruget til økologiske fravænningsgrise kun udgør omkring 7 pct. af det konventionelles forbrug.

Samtidig peger rådet på, at der er behov for en forstærket indsats i den humane sundhedssektor. Selvom Danmark allerede ligger blandt de EU-lande med det laveste antibiotikaforbrug, viser udviklingen, at forbruget igen er begyndt at stige.

Det er uetisk at holde dyr så intensivt, at det øger behovet for antibiotika, mener Det Etiske Råd, som advarer mod stigende antibiotikaresistens. Et enstemmigt råd anbefaler, at husdyrproduktionen bliver mere som den økologiske, der har et langt lavere antibiotikaforbrug. Landbrug & Fødevarer...

04/02/2026

Et treårigt struktureret og superviseret træningsprogram har imponerende effekt på tilbagefald hos patienter, der har fået opereret tarmkræft og efterfølgende kemoterapi.

Det viser et nyt internationalt studie.

Effekten er så stor, at den kan sammenlignes med dyr moderne onkologisk medicin, og vi bør arbejde på at indføre det i sundhedsvæsenet hurtigst muligt, siger ledende overlæge Laurids Østergaard Poulsen.

I det internationalt ledede fase III-studie CHALLENGE, publiceret i New England Journal of Medicine, blev 889 patienter med opereret stadie II eller III tyktarmskræft (coloncancer) delt op i to grupper efter afsluttet kemoterapi.

Den ene gruppe deltog i et treårigt træningsprogram med supervision, mens den anden gruppe blot fik almindelig sundhedsinformation.

Ved en gennemsnitlig opfølgningstid på knap otte år viste det sig, at træningsgruppen klarede sig bedre.

Risikoen for tilbagefald, ny kræft, eller død var lavere i denne gruppe.

Fem år efter var 80,3 procent af deltagerne i træningsgruppen stadig sygdomsfrie og i live, sammenlignet med 73,9 procent i kontrolgruppen.

Det svarer til en forskel på 6,4 procentpoint.

Træning var også forbundet med en længere samlet overlevelse.

Efter otte år var 90,3 procent i live i træningsgruppen, mens det gjaldt 83,2 procent i kontrolgruppen – en forskel på 7,1 procentpoint.

Dog blev der også registreret flere bivirkninger i form af problemer med muskler og led: 18,5 procent i træningsgruppen oplevede det, sammenlignet med 11,5 procent i kontrolgruppen.

”Det er ikke overraskende, at fysisk træning kan forebygge nye kræfttilfælde. Men det nye her er, at vi nu har evidens for, at det også reducerer risikoen for recidiv – og endda forbedrer overlevelsen,” siger Laurids Østergaard Poulsen.

Han fortsætter:

”Samtidig viser resultaterne en effekt, som matcher det, vi ser med godkendte lægemidler – både inden for bryst-, lunge- og tarmkræft. Der blev nævnt forbedringer på syv til otte procentpoint – det svarer til, hvad vi nogle gange godkender medicin på baggrund af.”

Tror du, at effekten af træningen har noget specifikt med tarmkræft og medicinen at gøre?

”Jeg tror egentlig, at effekten af den regelmæssige træning vil kunne overføres til andre behandlingsregimer. Mekanismen er nok, at man gennem træningen styrker kroppens egne ressourcer og immunforsvaret. Det handler ikke om at forstærke effekten af en konkret medicin, men om at styrke kroppens evne til at håndtere tilbageværende cancerceller.”

Patientakademiet

23/01/2026

Mødre med type 1-diabetes kan ubevidst påvirke deres sønners hjerte-kar-sundhed længe før fødslen.

Ny forskning tyder på, at unge mænd, der har været udsat for moderens type 1-diabetes i livmoderen, allerede kan vise tegn på dysfunktion i blodkarrene – år før de traditionelle risikofaktorer melder sig.

Fordi endoteldysfunktion er en tidlig og potentielt reversibel tilstand, åbner resultaterne også for muligheden for tidligere indgriben – selv om den kliniske sygdom først kan opstå årtier senere. Samtidig peger arbejdet på en bredere udfordring i omsorgen for gravide kvinder med type 1-diabetes.

"Vi har længe haft en hypotese om, at glykæmisk kontrol hos moderen ikke er tilstrækkelig i sig selv," siger Zhao.

Deng er samtidig omhyggelig med ikke at love for meget. "Vi foreslår ikke behandling i morgen," siger hun. "Men når man først forstår, hvad der driver dysfunktionen, har man et rationelt udgangspunkt."

Studiet kan desuden have betydning langt ud over type 1-diabetes.

Qiaolin Deng, der forsker ved Karolinska Institutet og Stockholms Universitet peger på, at hendes gruppe og andre allerede ser kardiovaskulære effekter knyttet til andre graviditetstilstande:
"Mødre med fedme påvirker også afkommets kardiovaskulære funktion."

Allan Zhao, ph.d.-studerende ved Karolinska Institutet supplerer, at lignende mønstre dukker op på tværs af meget forskellige maternelle påvirkninger:
"Vi tror, at forskellige miljøer kan konvergere mod den samme form for langvarig biologisk ’hukommelse’."

Denne hukommelse er formentlig ikke rent genetisk. I stedet mistænker forskerne en vedvarende biologisk programmering – muligvis via oxidativt stress, placentarelateret hypoksi eller epigenetiske ændringer – som ændrer vævsreaktioner gennem hele livet.

"Selv hvis mennesker lever den samme livsstil," siger Zhao, "kan de ende med forskellige udfald, fordi nogle bærer denne ekstra sårbarhed."

Mødre med type 1-diabetes kan ubevidst påvirke deres sønners hjerte-kar-sundhed længe før fødslen. Ny forskning tyder på, at unge mænd, der har været udsat for moderens type 1-diabetes i...

16/01/2026

Et nyt dansk studie viser, at personer med type 2-diabetes, som også har fået nerveskader på grund af sygdommen, har en mere end fire gange så stor risiko for at udvikle demens som andre med type 2-diabetes.

Studiet viser også, at samme gruppe har 50 procent større risiko for at få en blodprop eller blødning i hjernen.

Forskerne bag studiet vurderer, at der måske kan være mulighed for at forebygge demens hos nogle personer med diabetes.

De nye resultater åbner ifølge forskerne for flere klinisk relevante spørgsmål.

Hvis sammenhængen mellem diabetisk perifer neuropati og hjernesygdom bekræftes i kommende studier, kan det få betydning for både udredning, opfølgning og måske endda fremtidig behandling af patientgruppen.

“Hvis sammenhængen mellem perifer neuropati og demens bekræftes i fremtidige studier, kan det få kliniske konsekvenser,” siger Astrid Wiggers.

“Man kunne overveje at screene patienter med perifer neuropati for kognitiv svækkelse, da kognitive forstyrrelser er associeret med nedsat behandlingscompliance, påvirket livskvalitet og øgede socioøkonomiske omkostninger. På længere sigt kan det måske også hjælpe os med at identificere patienter, som er målgruppen for nye forebyggende demensbehandlinger.”

Patientakademiet

08/01/2026

Godaften👋, kære følgere!!

Så blev det tid tid til del 2 i serien om årets første spørgsmål i forhold til om træning er nødvendigt for at tabe sig.

Som vi fandt ud for et par dage siden, så er svaret nej.

Det vigtigste, hvis man ønsker at reducere kropsvægten, er at sørge for at indtaget af energi er under ligevægtsindtaget - opretholder man en sådan strategi, da vil man, over tid, tabe sig(hastigheden er naturligvis påvirket af mængden af den tilførte energi).

Hvordan man så griber processen an derudover, er stærkt afhængig af hvad man kan, hvor meget man ønsker at investere, ens personlighed/karakter og utallige andre faktorer(det er jo netop den del af ligningen jeg forsøger at hjælpe mennesker med, som sundhedsdetektiv på deres vegne).

Når jeg holder foredrag, så husker jeg at minde om, at min måde er én måde at opnå fedttab på(husk på, at vi hellere vil tale om fedttab i stedet for vægttab, som I nok husker fra opslaget tidligere på ugen).

Tilbage til spørgsmålet om træning.

Hvad gør træning så, hvis ikke man behøver at træne for at tabe sig?

Man må gerne træne - min anbefaling er, at man prioriterer træning/fysisk aktivtet på trods af, at træning ikke er afgørende for, om man kan opnå vægttab/fedttab.

Træning hjælper os på mange måder, som intet andet kan, og kan fremskynde et fedttab, hvis man ved, hvad man laver.

Fysisk aktivitet/træning gør en masse for din krop, din mentale velvære og din sundhed, som ikke kan opnås på anden vis.

Hvis man kunne proppe sundheds-effekten af træning i en pille, så var det verdens mest anvendte medikament - intet slår effekten af træning(den skal individualiseres, så den tilpasses det enkelte menneske, hvilket sjældent sker, når man vejledes i det etablerede system).

Der er forskel på træning herunder varighed, intensitet, hyppighed og den enkeltes tolerance for ubehag(vi taler hér om ubehag - ikke smerte - aldrig smerter, så er der noget galt - stop dig selv!).

De fleste af jer har sikkert læst artikler, eller hørt om træningens betydning for sundhedstilstanden i medierne, og jeg er særdeles glad for, at vi nu opprioriterer træningens betydning i forhold til at forebygge livsstilssygdomme og for tidlig funktionsnedsættelse, som flere og flere og yngre og yngre, desværre, lider af.

Man bør fokusere på den træningsform man bryder sig om, for så er sandsynligheden for at man gennemfører den meget større.

En udfordring jeg ofte støder på, er, at intensiteten er for lav(det er en måde at snyde sig selv på).

Generalt er det sådan., at er intensiteten lav, så kan du vedblive med at arbejde i dén zone i meget lang tid - vi taler hér om timer.

Arbejder man ved nær-maks ydeevne, så kan man "kun" opretholde arbejdet i sekunder eller minutter, hvis man er veltrænet.

Forskellen på kroppen er signifikant og kan slet ikke sammenlignes.

Som regel:

Høj intensitet færre træningsdage/mere hvile/regenerering.

Lav intensitet kan gennemføres hyppigt/dagligt og kræver minimal hvile.

Husk! For de flestes vedkommende skal formen opbygges gradvist(det er meget lettere at opretholde en god form, end det er at opbygge den).

Kroppen kan udholde megen stress, men den må ikke overmandes i længere tid, hvilket mange desværre gør(skader/overbelastninger som gentager sig).

Hvis man kun vælger én træningsfrom, så skal man prioritere styrketræning, som understøtter funktionsevnen i særlig grad(man kan sagtens få pulsen op ved at ændre på længden af hvile og reducere belastningen, så man kan gennemføre 15-20-25 repetitoner pr. sæt).

Spørg blot Michael Christian Bloch, som stadig har all-time rekorden med både 115 kg, 120 kg og 125 kg på stangen i squat, og han gennemførte 20-15-10 repetitoner i de tre sæt.

Han manglede en smule ilt efter rekorderne, og på daværende tidspunkt kunne han cykle 5,4 km på 5 minutter på spin-cykel(det var til opvarmning, altså inden han gennemførte de sæt i squat).

Sikke minder! Sikke præstationer!

Michael var/brugte, ligesom jeg selv, træningen til selvudvikling(vi skulle ikke se ud på en bestemt måde - mere muskelmasse, mere styrke og lavere fedtprocent var en bonus i forlængelse af en periode med en dedikeret indsats).

Hvis man derudover træner med høj intesitet(når man er klar tid dig) et par gange om ugen(jeg bruger cyklen, da det slider mindst/jeg kan eksempelvis ikke svømme, som også en skånsom aktivitet) samt går en tur dagligt, så står man på et stærkt fundament.

Ovenstående strategi forsøger jeg selv at efterleve(og er min anbefaling til de fleste mennesker, da jeg kan se, at den giver et godt afkast og folk undgår skader).

I del 3 vil jeg nuancere flere relevante emner med betydning for fedttab med og uden træning.

Sov godt - vi ses snart hér på siden igen!

Sundhedshilsener -

Jon, JCH Ernæring & Træning.