25/01/2026
Vinterkroppe del 2 – lidt om bevægelse …
Hestenes daglige bevægelse er fordelt mellem fold og træning. Om vinteren bliver vores muligheder for motion ofte begrænset til frostsikrede baner og ridehuse, samtidig med at hestene bliver flyttet over på mindre vinterfolde, og deres foldtid bliver kortere pga. mindre dagslys. Det betyder altsammen at hestene får mindre motion med mindre variation næsten uanset hvad vi gør. Og det giver strammere og mere spændte kroppe og understimulerede hjerner.
Mudder og is
Ingen af os synes det er fedt at stavre rundt på isknolde eller i tungt mudder, og det samme gælder for hestene. Så vores heste bevæger sig mindre og med mere spænding i kroppen, når foldene skifter fra sommer til vinter. Mudder er ikke farligt. Jeg hører tit folk være glade for, at hestene kommer ind fra fold med rene ben nu her imens det er minusgrader, men hvis jeg kunne vælge, så er mudder klart at foretrække frem for frosne knoldede folde. Mudder kan selvfølgelig bl.a. give tabte sko, hovbylder og muk, men is kan give forvridninger, såleknusninger og også hovbylder, og i det mindste kan de stå fast i mudder 😅
Til gengæld bør alle heste have et sted på folden, hvor der er nogenlunde tørt og plant! Det er ikke fair, hvis hestene går på en fold, hvor de ikke kan komme væk fra mudderet, hvis de gerne vil. De skal have valget. Tilsvarende kan jeg godt lide at sørge for, at mine heste kan finde steder, hvor de kan stå blødt, når foldene er hårde af frost. Jeg har lagt sand i løsdriftskurene, og det er stadig blødt og rart på trods af frosten, og jeg lader stråfoderet ligge omkring høkasserne, selvom det ser rodet ud. Mine heste er nogle rodehoveder med deres stråfoder, men det bliver først fjernet, når det bliver mere stabilt tøvejr. Lige nu får det lov til at blive liggene, så hestene kan vælge at stå blødt, mens de spiser, og de kan også godt lide at ligge i det. To af mine foldbumser uden sko har lidt følsomme såler på forbenene, så det er en nem måde at hjælpe dem, uden at jeg behøver at bøvle med boots eller sko med såler.
Vinter er en risikabel tid at være hest
Der er desværre en del ekstra sundhedsudfordringer ved at være hest om vinteren. Der er mange kolikker pga. den mindre motion og nedsat vandindtag. Vi hører hele tiden, at hestene foretrækker lunkent vand. Det passer ikke helt – hvis hestene må vælge, så vælger de koldt vand (ifølge et videnskabeligt studie), men de drikker mere, når vandet er lunere, så lunkent vand er stadig en god idé, bare af en lidt anden årsag. Om sommeren prøver vi at opnå ekstra motion ved at placere høbure og vandkar langt fra hinanden, men om vinteren må vi vælge: vand eller motion? Hestene orker ikke at kæmpe sig gennem isknolde eller mudder for at komme over til vandet, og derfor skal vi gøre det nemt for dem, selvom det betyder færre skridt. Overvej at flytte vandkarret eller sæt ekstra vandstationer op, og så må vi sørge for ekstra motion på andre måder. Og tjek at der er hul på vandet. Vi ser også flere tabte sko, ømme såler, såleknusninger og hovbylder, især hvis hestene bliver presset sammen på små vinterfolde.
Men hvordan kan vi få mere bevægelse i hestene om vinteren?
Behøver vi at skifte mellem sommerfolde og vinterfolde?
Mange vælger at flytte hestene fra sommerfolde til vinterfolde, som typisk er væsentligt mindre og med mindre græs. Det betyder, at vi vælger at flytte hestene over på en fold, hvor de har mindre plads til bevægelse og mindre mulighed for græsningsadfærd netop på det tidspunkt, hvor vi også giver dem kortere foldtid, skovstierne er frosne, og de har mindre lyst til at bevæge sig pga. bundforhold og mad samlet i høbure… Jeg er klar over, at der kan være reelle begrænsninger, som gør at folk vælger vinterfolde. Heste er særligt slemme til at mase jorden hårdt sammen pga. deres vægt, der er koncentreret på fire forholdsvis små cirkler, og det gør dræning svær og er med til at give alt det træls mudder. Jeg bor på Sjælland med lerjord, så jeg kender det rigtig godt. Men hvis der er god plads og/eller god muddersikring i højaktivitetsområderne, så overvej at lade hestene blive på sommerfoldene i det mindste de dage, hvor det ikke vælter ned med regn. Det giver mere bevægelse, græsningsadfærd, og i foråret betyder det at hestene græsser sig selv ind.
Jeg hører nogle gange, at græsset skal have lov til at gro. Hvis der skal høstes stråfoder inden hestene kan komme ud, så kan der måske skiftes mellem folde, eller hestene kan blive taget væk fra sommerfoldene i en periode efter græsset er begyndt at gro, men blive gående nu her hvor græsset holder vinterferie? Hvis det er fordi hestene skal leve af græsset, mens de er på døgnfold om sommeren, så er problemet for danske heste sjældent, at der er for lidt græs - i hvert fald hvis vejret er som det plejer. Og hvis vi får tørke, så er det som regel lige meget, hvor meget græs der var fra starten, for det ‘brænder’ af. Overvej hvad der er vigtigst i jeres setup, og om der kan laves justeringer eller kreative løsninger, som gør at så mange af kravene kan opfyldes som muligt. Jeg anerkender den økonomiske vinkel i det her, for stråfoder er dyrt at købe i forhold til græsset på marken. Den perfekte løsning findes desværre ikke med mindre vi flytter sydpå (der er en grund til at rige amerikanere flytter deres heste mellem nord og syd hvert halve år), men vi kan prøve at optimere i stedet for bare at gøre som vi plejer, med mindre ‘plejer’ er godt.
Hestene får også mere motion, hvis de har minimum 1 ven på folden (det er også dokumenteret i studier). Adfærdsfolkene må endelig rette mig, men min oplevelse er, at gode venner er vigtigere end størrelsen på folden både for motion og trivsel. Vi skal nok ikke begynde at introducere for mange flokændringer lige nu her, hvor foldene er svære at være på eller små med trang plads om høburene, men overvej en langsigtet plan frem mod næste vinter.
Er der andre veje til bevægelse?
Nogle af mine kunder har kun udendørsbane og i perioder er deres vintergrusveje ikke trailer-venlige, så de er fanget derhjemme. Der kan man gøre meget for hestene ved at holde fast i så mange af rutinerne som muligt. Selvfølgelig fold hvis muligt, men også tid sammen med hesten i stalden. Kroppen har godt af at blive gnubbet igennem – hesten skal nok fortælle os hvor og hvor hårdt og hvor meget og hvilken gnubber der er favoritten. Det løsner fascier og muskler og får gang i blodcirkulationen. Øvelser i stalden er også godt både for kroppen og hovedet. De bedste venner kan måske også få en klø-date uden dækkener på.
Mange steder er I heldige at have mulighed for at slippe hesten løs i ridehuset, og jeg kommer flere steder, hvor fold-holdene kommer løs sammen, så de kan rulle og hygge og lege på et godt underlag. Så må vi rydde op bagefter. Hvis hesten står et sted, hvor det ikke er tilladt at lukke hesten løs, så er ridning, køreliner, longering og jordarbejde løsningerne. Husk at være lidt ekstra grundig med opvarmningen. Jeg er fan af longering, men jeg plejer altid at sige, at heste ikke skal ‘gasse af’ i longe. Det er for hårdt for kroppen og ridehusbunden, og det giver unødig stress. Normalt har hesten en hel dag på folden til at lave bukkespring, hvis den har brug for det. Det kan være sværere her om vinteren, men det er altså ok at stoppe hesten, hvis den eksploderer. Longering er træning på et buet spor, og vi lader ikke hesten bukke løs under anden træning, så hvorfor her?
Håber I kan bruge det her lidt lange skriv i de næste uger indtil foråret forhåbentlig snart kommer. Jeg har lige fodret heste i snevejr med fine store fnug og helt vindstille 🐴❄️💙🩵 Sne og vinter er smukt, men det er samtidig bare en lidt hård tid at være hest og hestemenneske... 🐴❤️💪
