Lise C. Berg - veterinær kiropraktik, myofascial release, fysio og rehab

07/10/2025

Puha! Har lige trykket send på en stor forskningsansøgning, så nu skal jeg 'bare' vente til maj, hvor vi får svar. Og sove... Forskning er ikke for de utålmodige 😜 Men jeg kan afsløre at det er om heste 🐴❤️

25/09/2025

Er alle heste skæve?

Jeg ville egentlig have startet med: “Alle heste er skæve”, men min forskerhjerne hader påstande, for der er garanteret en hest et eller andet sted derude, som ikke er skæv. Men hvad så med: “99% af heste er skæve”. Men det kan jeg heller ikke, for hvordan ville man nogensinde gøre det op. Tal skal selvfølgelig ikke nødvendigvis altid tages bogstaveligt, men hvorfor så sætte tal på? Når jeg ser et tal i en artikel eller post, så tænker jeg straks over, hvordan man er kommet frem til tallet, eller hvor de har fundet det henne. Og hvis der så ikke er angivet en kilde, bliver det lidt frustrerende...

Men tilbage til de skæve heste. Jeg møder mange hesteejere, som starter med at sige at deres hest er skæv. Det er helt fair, for det er den med stor sandsynlighed. Det er ofte blevet konstateret for mange år siden, og det er bare sådan det er. De har en behandler på regelmæssigt for at rette på skævheden, men den kommer hele tiden tilbage.

Hvorfor er det vigtigt om hesten er skæv? Eller om vi er skæve?
Hesten er et ret tungt dyr, vægten rammer jorden på og med forholdsmæssigt få cm2 (hovstørrelse vs kropsstørrelse), de står op >20 timer i døgnet, de bevæger sig det meste af tiden hvis de har mulighed for det, og når vi bruger dem i sport bliver aktivitetsniveauet øget og dermed også belastningen på krop og ben, for vi ved fra biofysikken at belastning lidt groft kan beregnes med vægt x fart x rotation x tid.

Hvis vi accepterer den præmis, så bliver det også tydeligt, hvor vigtigt det er, at den belastning bliver fordelt så jævnt og lige som muligt. Vi vil gerne have lige meget vægt på højre og venstre side af kroppen, og vi vil gerne have flyttet noget af vægten væk fra forparten og om på bagparten, for ellers kommer forparten til at arbejde forholdsmæssigt for hårdt, når vi øger intensiteten ved at sætte rytter på og øge hastighed, rotationer og tid.

Hesten kan altså både være skæv på tværs fra side til side, men også skæv på langs med for meget vægt på forparten. Målet er at vores heste skal være så lige som muligt, for så minimerer vi risikoen for overbelastning af de dele af kroppen, der ellers kommer til at bære for meget og arbejde for hårdt.

Jeg spørger nogle gange både herinde og ude i forskellige sammenhænge: “Hvorfor træner vi hesten? Og hvorfor er det så vigtigt, hvordan vi træner hesten?” Det er blandt andet derfor. For at gøre den lige eller i hvert fald mindre skæv. For at fordele belastningen så lige som muligt, så vi forebygger træningsrelaterede belastningsskader. Der er også mange andre gode formål med træning, men det her er bare så super vigtigt i vores sportsheste, fordi de fysisk laver mere end foldbumserne.

Hvordan kan vi gøre hesten mere lige?
Korrekt træning. Meget kort men frustrerende stort svar. For hvad er det? Træningsskalaen er et virkelig godt sted at starte. Det er en trappe, hvor vi starter i bunden og langsomt flytter os opad, og nogle gange lidt ned igen, og så videre opad, efterhånden som hesten bliver stærkere, mere balanceret, mere smidig, bedre forståelse, bedre kropsforståelse. Hvis vi bevæger os for hurtigt fremad, vil hesten få svært ved at arbejde korrekt = lige, og så får vi hesten, der prøver at flytte belastningen rundt, fordi det bliver svært og hårdt. Det mærker vi som ryttere, når hesten ormer sig rundt under os – bagpart ud, skulder ud, nu bagpart igen, hov nu kom der for meget vægt på forparten, hoved på skrå, osv. osv. Faktisk helt normalt i en træning – det vigtige er hvad vi gør ved det? Og at vi gør noget. Hvordan kommer vi tilbage på plads? Overgange. Og frem igen, indtil ‘ormen’ starter, og så overgang igen. Og vi skal ikke vente til skulderen er helt ude i væggen eller vi har 50 kg i hænderne. Vi skal blive så gode til at mærke det her, at vi kan reagere allerede, når det er få centimeter, eller nærmest inden, så overgangene bliver proaktive i stedet for reaktive. Vi skal være på forkant i stedet for at vente til problemet er opstået. Det er p@@ svært, men ridning er svært (og fedt og fantastisk men svært). Det behøver ikke være en fuld overgang mellem gangarter hver gang, det kan bare være et temposkift, men hvis vi ikke får styr på ‘ormen’, men bare rider videre, så vil der være dele af hesten, der arbejder for hårdt og for meget, og det kan de ikke holde til i længden. Det lumske er, at der kan gå kort eller lang tid, før belastningsskaden kommer, men den vil komme, og det vil være de trælse skader, som tager lang tid om at hele op. Og hvis vi så starter op igen uden at ændre noget, så ender vi samme sted igen. Nogle heste vil (heldigvis) begynde at sige fra inden, fordi de kan mærke, at det vi beder om er for svært i forhold til, hvor de er på træningsskalaen. Men især vores godt avlede varmblodsheste har fået ‘for nemt’ ved meget af det, vi ellers skulle bruge tid på i starten, og så kommer vi til at gå for hurtigt op ad skalaen.

Jeg plejer at sige, at der ikke er nogen genveje, når vi arbejder med heste. Vi kan ikke købe os til hurtige, nemme løsninger. Det er det lange seje træk med regelmæssighed og opmærksomhed og systematik, der giver gode holdbare resultater. Men lige her er en af grundene til, at jeg laver det jeg laver. Når hesten ikke arbejder lige, så kan det ofte ses, og stort set altid mærkes i deres krop. Hvis muskelstyrken ikke helt er der, men hesten alligevel arbejder videre og belaster nogle områder mere end andre, så vil muskler og bindevæv gøre hvad de kan, men det er hårdere end det burde være. Det har konsekvenser, som vi kan mærke i vævene, og som vi med gode teknikker kan løsne op på, så vævene nærmest bliver nulstillet og bliver mere modtagelige for træning, så de kan blive stærkere, smidigere, mere klar til opgaverne. Gode ryttere vil ofte kunne ride sig frem til samme resultat, men det vil tage tid og måske gøre hesten ret træt af at gå til ridning undervejs, fordi det er sværere end det behøver at være. Og det slider på både hesten og os som ryttere. Så lige her er der faktisk en lille bitte genvej.

Min hest er skæv – hvad gør jeg?
Vi må ikke bare acceptere, at hesten er skæv. Uanset om det er en ung eller gammel hest. Hvis hesten har skævheder eller bliver ved med at falde tilbage i de samme skæve mønstre, så skal vi stoppe op og prøve at finde årsagen. Vi kan sagtens lappe på hestens krop, og hvis hesten har gamle skavanker eller medfødte ting, så kan det være at vi aldrig kommer helt ud over lappe-stadiet, men vi skal prøve. Vi skal hjælpe kroppen, men vi skal kigge på helheden. Træning, undervisning, bund, hove, udstyr, management de andre 23 timer, om rytteren selv er lige både i kroppen og styrkemæssigt og har kropsforståelse nok til at kunne mærke når de sidder skævt. De dygtige stærke ryttere vil kunne holde hesten lige og nok nogle gange næsten hjælpe den for meget. Men den skal lære at bære sig selv og opbygge styrken og balancen til at bære sig selv. Og vi skal øve os og være i form, for rytteren skal helst ikke gøre det sværere for hesten 🥰

Vi kan ikke få alle heste til at blive snorlige, men vi kan styrke og hjælpe hesten de rigtige steder, så skævhederne ikke får lov til at få for stor betydning. Vi skal vide, hvilke skævheder og svagheder der er, så vi kan tilpasse træningen. Muskler tager tid, så det her er ikke noget, der bare lige fikses, men det er vildt, hvor langt vi kan komme, hvis vi holder fokus og er tålmodige. Og i starten arbejder vi lidt imod hesten, for den vil blive ved med at bruge sig som den plejer, når den er på folden og i boksen, fordi det er nemmest, men på et magisk tidspunkt vil det vende, så hesten vælger det gode mere korrekte belastningsmønster, også når den er uden os, og så får vi pludselig mange timers gratis lavintens træning, når hesten tuller rundt eller står stille på folden og i boksen.

Vi når ikke derhen, hvis vi gør ingenting. Find gode fagfolk til at hjælpe, så vi får hestene igang med at bruge deres kroppe på den gode måde. Heste er lavet til at bevæge sig, og de bliver ikke bedre af at stå stille 🐴❤️

22/08/2025

Skal vi træne hesten efter disciplin? Eller varieret? Hvad giver de bedste resultater på kort sigt og på langt sigt? Og hvad med holdbarhed?

I den her sommer har vi haft fokus på varieret træning i vores podcast på ‘www.uanvendelig.dk’, og vi har fået masser af positiv feedback! Tusind tak, og sig endelig til hvis der er emner, I synes vi mangler at snakke om.

Men jeg vil gerne følge lidt op på det der med vigtigheden af varieret træning for holdbarhed.
Jeg var på en kongres i Tyskland om sportsmedicin og sportsfysiologi (i mennesker) tilbage før corona, hvor jeg havde en lang diskussion med en amerikansk træner, der arbejdede med unge atleter inden for amerikansk fodbold. Han var stor fortaler for disciplinspecifik træning, fordi han mente, at det var super vigtigt at forberede atleterne på lige præcis de færdigheder, som de skulle bruge på banen. Jeg prøvede ihærdigt at følge hans argumenter, for måske havde han ret og jeg tog fejl, men jeg blev ved med at vende tilbage til min overbevisning om vigtigheden og værdien i variation både for den fysiske og mentale fitness.

Vi blev aldrig enige, men det var en god diskussion, for jeg blev tvunget til at overveje, hvorfor jeg ikke var enig. Et af mine argumenter overfor ham var, at vi aldrig kan kontrollere alt, hvad der kan komme til at ske, når vores atleter bevæger sig, og at vi derfor er nødt til at forberede deres krop på de uventede bevægelser og ikke kun de forventede … men den købte han ikke.

Jeg holder stadig fast i mit argument også i hestene, for ud over de nogle gange mindre planlagte bevægelser under træning, så er der forhåbentlig også mange timer i døgnet, hvor hestene bevæger sig frit rundt på mere ujævne underlag og med flere uventede bevægelser, som de skal kunne håndtere uden at komme til skade. Vi kan prøve at minimere mængden af uventede bevægelser (pakke hestene ind i vat), eller vi kan forberede dem, så de kan holde til, at verden ikke altid er flad og kontrolleret. Jeg ved godt, hvilken løsning jeg foretrækker, især fordi vi aldrig kommer til at kunne kontrollere alt, hvad vores hest laver, selvom det nogle gange kan være fristende at prøve …

I morges lyttede jeg så på den her podcast ( https://pca.st/episode/14f4168c-7192-4942-904a-9a3a2a55f868 ), hvor emnet med skader og træning dukkede op. Skal vi træne varieret eller specifikt især i de unge atleter? Hvad er fordelene og ulemperne? Hvad er konsekvenserne på kort og langt sigt? Hvilke faktorer påvirker skadesrisko / holdbarhed i sportsfolk?

Jeg ved godt, at den er på engelsk, men jeg synes Derek Thompson (intervieweren) er god til at bringe fagnørderiet ned i et mere almindeligt sprog – derfor navnet på hans podcast, der hedder ‘plain english’.

Prøv at lytte på den, og skift menneskeatlerne ud med heste, og se hvad I synes. Her er nogle af mine tænkepunkter fra podcasten:
• Varieret træning overfor disciplinspecifik træning især i de unge atleter
• Vigtigheden af at alle trænere i teamet snakker sammen, så atleten (eller strukturer i atleten) ikke bliver overtrænet
• Konsekvenserne af at manipulere med udstyr og dermed biomekanikken – hans eksempel med basketstøvlernes fiksering af foden/hælen og den mulige sammenhæng til skader længere oppe i benet (‘torque’ = vrid/rotation) (her kommer jeg bl.a. til at tænke på de underlag vi arbejder hestene på, beslag, boots, mm.)
• Det problematiske i accepten af og normaliseringen af at atleter bliver skadede, og derfor mere fokus på at reparere og mindre fokus på at forebygge (en ‘Tommy John’ = en operation i albuen på baseballspillere, der minder om en korsbåndsoperation i knæet – det skadede ledbånd bliver erstattet med et stykke sene fra et andet sted i kroppen)

Rigtig god lyttelyst 🏈🏀⚾️🎾⚽️🎧🐴❤️

Og hvis I ikke allerede har lyttet på vores podcastserie om varieret træning med Anke ter Beek, så skynd jer over på 'www.uanvendelig.dk' eller Spotify og find dem og alle vores andre podcasts og artikler 🤩

Listen to your favorite podcasts online, in your browser. Discover the world's most powerful podcast player.

20/08/2025

Hesten skal være i selvbæring. Men hvad med rytteren? Er du i selvbæring?

Hvis vi vil have at hesten skal arbejde i balance og selvbæring med rytter på ryggen, så er det super vigtigt, at den ikke samtidig skal sørge for at balancere os. Vi skal balancere os selv! Harmoni, balance, freedom of movement 🤩

Så her kommer en lille test. Kan du være i harmoni og balance med hesten, samtidig med at du …
- Skridter med løse tøjler? (vi starter med den nemme)
- Traver i letriding med løse tøjler?
- Traver i nedsidning med løse tøjler?
- Traver i nedsidning med løse tøjler og uden bøjler?
- Galopperer med løse tøjler?
- Galopperer med løse tøjler og uden bøjler?
- Står i let sæde i skridt med løse tøjler?
- Står i let sæde i trav med løse tøjler?
- Står i let sæde i galop med løse tøjler?
Det er ok at snyde lidt og tage fat i tantestroppen i starten, men overvej hvad behovet for tantestroppen siger om din normale kontakt på tøjlen...

Hvis vi også vil teste vores freedom of movement, så tænk tilbage til elevskolen eller ponyridning 🐴🥰🤸‍♂️
- Skridt med løse tøjler og armene ud til siden, en hånd på hjelmen, en finger på næsen, damesæde, baglæns, på knæ, alle de der øvelser vi lavede da vi var unge og frygtløse 😆 (prøv også nogle af tingene i trav og galop, hvis der ikke er risiko for at I rider ind i andre eller falder af). Eller uden sadel/i lammepad.

Hvorfor er det her vigtigt og ikke bare sjov og spas eller nogle vil måske tænke grænsende til tortur? Fordi selvbæring (både hest og rytter) er essentielt for holdbar træning og dermed holdbare heste 🐴❤️

Rigtig god fornøjelse, og I må meget gerne kommentere på, hvordan det går 😍 Her er 'lille Lise' for mange år siden uden sadel på søde Basse klar til skovtur 🐴❤️

15/08/2025

Filosofisk fredag - igen 🐴🥰🤓 ...

Må man sige nej til sin hest? Hvis ja, hvornår? Hvor meget? Må de så også sige nej til os? Og hvordan siger vi bedst nej? Og hvornår skal vi respektere et nej fra hesten, og hvornår er det ok at insistere?

Må man sætte grænser? Hvem må sætte grænser? Skal man sætte grænser? Gør vi mere skade ved ikke at vise hesten rammerne for, hvad der forventes, så de bliver efterladt til selv at finde grænserne? (sorry - det er svært ikke at vise lidt holdning med de her spørgsmål)

Det her er noget, jeg kan bruge ret meget tid på at fundere over, for det kan lyde som super simple spørgsmål, og for nogen er det måske super simpelt, men det er det ikke for mig. Og samtidig tror jeg, det er helt centrale spørgsmål i vores omgang med og tilgang til hestene - og det er aldrig fedt, når noget er centralt og vigtigt og samtidig ikke er helt klart og tydeligt. Jeg ved godt, at jeg har det med at gøre ting mere komplicerede, men det er fordi ting tit bare er mere komplekse end de lige umiddelbart ser ud til, især når vi arbejder med levende væsener. Jeg kan i hvert fald mærke ude i staldene, at det heller ikke er nemt for mange hesteejere især i øjeblikket, hvor folk er meget mere opmærksomme (heldigvis) men samtidig usikre på, hvad der er ok i forhold til vores hverdag med og træning af hestene.

Jeg mener helt bestemt, at vi gerne må sige nej til vores heste på de rigtige tidspunkter og i de rigtige situationer og på den rigtige måde, ligesom at vi selvfølgelig helst skal have masser af situationer, hvor både vi og hestene siger ja. Vi må ikke blive så bange for at sætte grænser, at vi bliver helt handlingslammede, for det hjælper ikke vores heste. Men hvad er de rigtige tidspunkter, rigtige situationer, rigtige måder?

Hvornår må man sige nej?
Min faste målestok er hele tiden, om jeg er fair. Har jeg været tydelig? Vil hesten forstå hvorfor den får et nej? Kan hesten overhovedet fysisk og/eller mentalt give mig det, jeg beder om? Både når jeg siger nej til hesten, eller hvis jeg er nødt til at overrule, når hesten måske ikke er et overbevisende ja tak til det, vi skal.

Jeg arbejder som dyrlæge, og er samtidig hesteejer af heste i alle aldersgrupper, så jeg oplever jævnligt situationer, hvor hesten måske starter med et nogle gange ret tydeligt nej tak, men hvor jeg kan blive nødt til at insistere. Jeg prøver altid at finde ud af, hvorfor hesten ikke er med på planen, og om vi kan finde løsninger, så vi forhåbentlig ender et sted, hvor hesten forstår og kan lokkes med hen til et ja - måske et lidt tøvende ja i starten, men i det mindste ikke et rungende nej tak. Og næste gang måske et lidt mere overbevisende ja, eller bare et lidt mindre tydeligt start-nej. Den tilgang fungerer rigtig godt i de fleste situationer fra det helt simple med at kunne gå i snor til når hestene f.eks. skal kunne håndtere at blive stukket i og få medicin i munden, men nogle gange er der bare ikke plads eller mulighed for at tage den tilgang, og hvad gør man så? Her vil der nok være nogle, som aldrig oplever situationer, hvor det hele går lidt i kaos, og hesten om lidt ender ude på motorvejen, og det kan jeg kun blive misundelig på, men jeg er ikke et af de heldige mennesker med et altid perfekt hesteliv, selvom jeg virkelig gør mig umage for ikke at gøre dumme ting ... Og hvad er ok i de situationer?

Jeg har her for nyligt udvekslet artikler med en af mine hesteejere, som er pædagogisk uddannet og nok ligeså nørdet som mig. Og den samme debat foregår ikke overraskende også inden for børneområdet. Jeg har ikke børn, så jeg er fri for at skulle overveje den kontekst i min hverdag, men det er interessant at prøve at holde debatterne inden for pædagogik og opdragelse i mennesker overfor de debatter, der foregår i hestemiljøet. Heste er ikke mennesker - det er vigtigt - men problematikken i hvornår og hvem der sætter grænser er åbenbart ikke kun en hesteting.

Filosofisk fredag er ikke færdige klare svar og løsninger - det er de andre dage i ugen som regel heller ikke, når der er heste involveret - men til gengæld kunne den godt ende med et glas kold hvidvin i haven 🥂🩵 Men jeg håber jeg skubber lidt til jeres egne funderinger her på en meget varm sensommerdag 🐴❤️

https://www.facebook.com/AmySkinnerHorsemanship/posts/pfbid0GGKqLoFb35c3ZB1AuBQjWMhkZnsLr1Ao7Ndk4Wt7AkE5jvqZ2bYmMP9ZxSRknpGBl

A horse can only be centered when the parameters are clear. Softness is found in the middle- it’s a mistake to believe that softness is mushy.
On the contrary, the softest horsemen I know have the strongest boundaries, the clearest guidance, and the best discipline. They are able to be quiet and soft because these parameters are made clear. It isn’t a kindness to have no structure - in fact, it robs the horse of the opportunity to be mentally and physically centered.

30/07/2025

Det er sommer, og der er mange heste med irriterede øjne.

En af de ting som fb-gruppen ‘Spørg Hestedyrlægerne’ har fået folk til at fange er, at øjne ‘altid er akutte’. Det er selvfølgelig heldigvis ikke altid alvorligt, men hvis det er alvorligt skal hesten i korrekt behandling hurtigt, og derfor er det altid akut at få stillet den rigtige diagnose. Øjenproblemer kan være virkelig smertefulde, så vi må ikke bare vente og se tiden an. Hævede øjne, løbende øjne, lysfølsomhed (hesten blinker intenst og misser med øjnene, når den går fra skygge ud i solskin), snask i øjenkrogen, øjenvipper der vender nedad, mm. er ting at kigge efter.

En anden grund til, at vi skal reagere på irriterede øjne er, at heste gerne vil klø deres øjne, og de er ikke altid lige kloge, når de vælger noget at klø sig op ad, og så kan en forholdsvis lavgradig øjenbetændelse blive til et hornhindesår mm.

Og hold kamille-te langt væk fra hestens øjne - det er et gammelt huskeråd, som kan gøre problemet værre. Kamille-te hører ikke til i øjne 🙈

Husk fluemasker gerne hvor nettet er lidt afstivet så det ikke folder sig ind i øjnene. Og selv om det ikke er et lovkrav om sommeren, så er det rigtig rart for hestene at have et sted med skygge på folden, især hvis de går ude i mange timer om dagen. Mine egne foldbumser bruger stort set aldrig deres skur selv ikke i snestorm, men om sommeren går de tit derind for at komme væk fra insekterne.

Fortsat god sommer 🐴❤️

Hestens øjne: Når du opdager at din hest står med pus i øjet, løbeøje eller hævede øjenomgivelser, bør din hest tilses akut

26/07/2025

Så er det igen tid til at byde ind med ønsker til ændringer 🐴🤩🤓 Sidste frist er d 15/8 ☝️ Husk at man kun har brokke-ret, hvis man har prøvet at gøre noget ved de ting, man synes kunne forbedres/ændres. Det er selvfølgelig ikke sikkert andre er enige i forslagene, men det er bedre at prøve end kun at øffe ude i stalden 😎

🔔 Forslag til reglementsændringer? Fristen nærmer sig 🔔

Har du input til, hvordan reglementet kan blive endnu bedre? Så er det nu, du skal sende dine forslag💡

Fristen er 15. august 2025 – og alle forslag behandles i forbindelse med den årlige reglementsproces.

🔗 Læs hvordan og send dit forslag her:
https://rideforbund.dk/ridesport/sportsreglement/forslag-til-reglements%C3%A6ndringer

22/07/2025

En helt ualmindelig tirsdag aften uden heste booket ind 🐴😎 Skriver/speaker ved vores stævne ude på Albertslund Ridecenter - vi er rykket indendørs 😊🌸🤩

22/07/2025

VET REHAB SUMMIT 2025 LINE-UP POST + COMPETITION!

What if one day could change the way you think about movement?
What if one day could change the way you treat every patient from here on out?
What if one day is enough to ignite a passion for movement you didn’t know you had?

Get ready to go down the greatest rabbit hole of your professional life.

At Vet Rehab Summit 2025, we’re going deep into movement that matters, and how you can take it back to your patients.

Our speaker line-up includes:
🐾 Lee Sanders on recognizing correct biomechanics & handler influence
🐎 Higgins on dressage and jumping through the anatomical lens
🎯 Gams on return to sport and surface stability
🧠 Hernlund on classical dressage principles in groundwork
⚖️ Teresa Engell on the rider’s role in equine biomechanics
🔍 Alvarez on functional movement analysis
💥 Haussler on redefining laterality in horses
🐶 Markley on biomechanical analysis in the agility dog
🌿 Luomala on targeting body systems through therapeutic exercise

Each lecture is hand-picked to explore this year’s theme: Dynamic by Design—a deep dive into how intentional movement changes outcomes.
Whether you treat dogs, horses, or both—this summit is for you. And it’s 100% online.

🎉 GIVEAWAY: WIN AN EARLY BIRD TICKET 🎉
We’re giving away one Early Bird Ticket (valued at $197) to a lucky winner!
To enter:
1️⃣ Comment @ and select HIGHLIGHT - if it turns blue you are entered!
2️⃣ Share this post to your story or feed and tag us so we can see it!

We can't wait to see you there!

Thank you to each of our incredible sponsors for making this event possible:
VAHL - Veterinary academy of higher learning
MediVet Products
Paw Prosper
Flexiness - Canine Fitness Equipment & Coaching
CuraCore Vet

18/07/2025

Det er altid interessant at se, hvordan opslag bliver modtaget, især når de bliver delt videre på andre grupper. Jeg har på et tidspunkt lært af en garvet fb poster, at man ikke skal kommentere på sine opslag på andre sider, men holde debatten hjemme på sin egen side 🤓

Jeg prøver hele tiden på at skubbe til mig selv og helst også andre, så vi kigger på hele hesten og tør tænke holistisk (som ikke er hokus pokus men bare betyder at vi husker hele hesten) og ikke bare vælger den forklaring, der er nemmest eller passer bedst i vores forståelse lige nu. Vi skal hele tiden stille spørgsmål og blive klogere og se alt det hestens krop og væremåde fortæller os. Og når vi bliver klogere, så betyder det også, at vi nogle gange må erkende, at vi tidligere måske kunne have gjort ting bedre, men vi handler hele tiden ud fra den bedste viden, vi har på det tidspunkt. Lidt kliche agtigt, men alligevel super sandt: When we know better, we do better!

På dyrlægestudiet har jeg lært, at vi ikke skal lede efter zebraer, men den rigtige forklaring behøver ikke være en zebra, men er nogle gange så simpel, at vi ikke kan se den. Jeg har masser af eksempler på heste, hvor der har været prøvet mange ting, men hvor løsningen viste sig at være noget helt simpelt f.eks. et andet beslag eller en lille ændring i management, men det krævede at vi tog tre trin tilbage og prøvede at se hesten og forløbet fra en lidt anden vinkel ... og satte alt den viden sammen vi havde om hesten fra alle de ting der havde været prøvet og ikke havde virket eller det der havde virket på et tidspunkt ... Mit første spørgsmål når hesten ændrer sig er altid: Hvad har du lavet om? men det er et sidespring 😅

Jeg vælger at tro på, at vi allesammen elsker vores heste og vil dem det bedste. Når jeg snakker med ejere, som i bagklogskabens ultraskarpe ubamhjertige lys ser ting, de kunne have gjort anderledes, så prøver vi altid at finde de ting, vi kan lære af forløbet. Og jeg tager også de ting med videre og bruger i mit arbejde, så jeg kan hjælpe andre ejere med måske at undgå nogle af de situationer.

Vi må altid gerne være uenige, og det er netop i diskussioner fra forskellige vinkler, at jeg synes jeg lærer allermest - hvis vi vælger at lytte og ikke bare vil overbevise den anden. Jeg har aldrig påstået, at jeg har alle svarene, for det er jeg helt sikker på, at jeg ikke har. Jeg bliver selv skeptisk, når jeg læser ting hvor folk er meget sikre og overbeviste, for heste er levende væsener, og der er bare ikke to heste, der er ens.

Nu bliver det lidt lommefilosofisk, men tak til alle jer, der også gerne vil prøve at blive klogere, og samtidig vælger ikke bare at følge dagens rigtige holdning ifølge SoMe. Bare fordi noget bliver skrevet mange gange gør det det ikke nødvendigvis rigtigt. Vi skal ikke være provokerende eller modsatte med vilje, for det er også virkelig trættende, men vi må gerne prøve at sige stop, hvis der kunne være andre forklaringer eller måder at se ting på - også selvom det kan give lidt bølgeskvulp, for folk er ikke altid lige diplomatiske herinde. Jeg har nogle posts på vej om bl.a. ryttervægt, så jeg er klar til at blive skudt på - men vi kommer ikke videre, hvis vi kun skriver ting, som ikke skubber til status quo ... 🐴❤️

Ps. Dagens billeder er ikke min hest. Det er Twilight, som er den hest der blev brugt, da hestens fulde genom (DNA) blev kortlagt. Jeg mødte hende i 2011 og blev rimelig star struck - hun har gjort vores arbejde med forskning inden for heste meget nemmere uden at vide det. I know - jeg er en nørd! Hun så ret uimponeret ud over at møde mig 😆

17/07/2025

Vi stræber hele tiden efter den gode overlinje, den stærke ryg, den velformede bagpart. Men jeg møder mange hesteejere, som forveksler runde former dannet af fedtvæv med en god overlinje. Kroppen kan polstres med fedtvæv på kort tid, mens det tager markant længere tid at træne musklerne, og hvis kroppen først er pakket ind i fedt, så bliver det svært at vurdere muskelsætningen. Jeg hører nogle gange, at kroppen jo skal have noget at bygge muskler af. Og det er også rigtigt, men det betyder altså gode, sunde næringsstoffer kombineret med korrekt træning. At skulle lave fedt om til muskler er en virkelig lang omvej.

Clare's opslag skal læses i kontekst af military-hestene i Badminton i år, og den debat der opstod efterfølgende omkring hvordan en veltrænet hest ser ud. Som Clare nævner i hendes overvejelser i linket, så er det ikke alle muskler, der nødvendigvis bliver store af at blive trænet, og musklernes arbejde betyder også meget. Tænk på balletdansere over for body buildere. Derfor kan det også være rigtig svært at vurdere, hvornår hesten har tilstrækkelig muskelfylde, da det afhænger meget af, hvad den skal bruge sine muskler til. Men jeg tror de fleste af os bare må erkende, at vores heste nok godt kunne bruge lidt mere muskelmasse (og måske også lidt mindre polstring især her i sommergræs perioden). Og som Clare også skrev i et opslag tidligere i denne uge, så kan vi ikke fodre os til muskler: https://www.facebook.com/ClareMacLeodEquineNutritionist/posts/pfbid02uTD3AZhaqiUffpC2oB7DYU1ZpA9PgyYRse4fPVsnr52DHZjVzRDGFiJyz3vTuRutl .

Jeg oplever jævnligt at mine hesteejere bliver frustrerede over, at deres heste f.eks. bliver smallere over skuldrenes øverste del, når de bliver mere veltrænede, og deres sadler derfor kan tippe i forvægt. Men det kan forklares dels ved at musklerne bliver mindre fedt-holdige med træning, men også at hestens brystslynge bliver mere veltrænet, og når brystmuskulaturen bliver stærkere, så løftes hele brystkassen inklusiv manken, mens forbenene selvfølgelig har samme længde som før. Men afstanden mellem skulderbladets øverste kant og toppen af manken bliver større, og musklerne mellem de to bliver derfor strukket mere ud. Det er også derfor hestene ofte kan 'vokse' et par centimeter, når de kommer i træning, selv hvis de er officielt udvoksede. Det er ikke pga. en reel vækst, men en opstramning af brystslyngen.

Jeg oplever også hesteejere, som er bange for at deres hest har mistet rygmuskler, men hvor det viser sig, at ryggen er som den hele tiden har været, men der har sat sig en bræmme af fedt langs den øverste del af ribbenene, som gør at det ligner at ryggen næsten er sunket ned mellem fedtpuderne.

Vi har vænnet os så meget til at se på for runde heste og ponyer, at vi ikke længere kan genkende en normalvægtig hest. Ribbenene skal kunne mærkes ved et let tryk (jep, man skal ikke lede efter dem). Ingen store fedtpuder lige bag skulderbladet (tjek om det blævrer), langs toppen af ribbenene (tjek om der nærmest er en hel hylde eller om du kan få fat i et håndtag af fedt), på halskammen (tjek om hesten er helt bulet og hård især lige foran lansemærket), på hver side af ryggraden (hesten må ikke kunne samle vand på ryggen/bagparten) og ved haleroden.

Mad er ikke kærlighed, selvom hesten brummer til os. En tilpas trænet normalvægtig hest der derfor ikke overbelaster sig selv i hverdagen uanset om den skal gå til fold eller til ridning er kærlighed! 🐴❤️