02/02/2025
Han var Danmarks mest prominente sundhedsekspert, men fortryder det meste i dag: »Det har helt sikkert slået mange ihjel«
Arne Astrup var sundhedsguruen over dem alle. På cv’et stod der både professor, forskningsleder og formand for Ernæringsrådet. Men i dag fortryder han det meste af det, han har sagt. Og han mener, at der stadig er problemer i ernæringsdebatten.
Der er stadig i dag store problemer i ernæringsrådene, mener Arne Astrup.
Lørdag d. 01. februar 2025, kl. 10.54
gauth-julie.rasmussen
Julie Dalgas
Som den sundhedsekspert, der i 90erne og 00erne formede vores syn på sunde kostvaner, har Arne Astrup været vant til at blive eksponeret i aviser og tv næsten dagligt. Men de seneste årti har han holdt sig uden for rampelyset. Nu træder han tilbage i det igen med et klart formål:
»Jeg vil gerne fortælle om det, jeg fortryder allermest,« siger han.
Berlingske har talt med Danmarks tidligere måske mest indflydelsesrige ernæringsekspert om de råd, han gav dengang, hvad han fortryder, og hvordan han vurderer sund kost i dag.
Arne Astrup var fra 1992 til 2003 formand for Ernæringsrådet, der rådgav Fødevarestyrelsen og befolkningen om sund kost.
Han er uddannet læge og professor i ernæring, i en lang årrække var han institutleder på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, og han har gennem sin karriere modtaget adskillige priser for sin forskning – herunder udnævnelsen til ridder af Dannebrog.
Cv’et er prangende.
Men det er flere af de råd, han gav befolkningen dengang, ikke.
»Der findes en række eksempler på, at jeg har været med til at formidle kostråd, der senere har vist sig at være forkerte. Jeg var leder af det største ernæringsinstitut i Norden, og jeg var i medierne næsten hver dag. Så min gennemslagskraft var stor. Så meget desto værre, når rådene var forkerte,« siger Arne Astrup, der i dag er senior vice president og leder af afdelingen for overvægt og ernæringsvidenskab hos Novo Nordisk Fonden.
Ugebladet Ude og Hjemme gav Arne Astrup kaldenavnet »Doktor Slank«, da han havde en fast klumme i bladet.
»Det har helt sikkert slået mange ihjel«
Arne Astrup begynder med at fremhæve et konkret eksempel.
Som formand for det tidligere ernæringsråd bakkede han op om rådet om at skifte smør ud med plantemargariner – et råd, der havde eksisteret, siden han blev født, og som han også selv var vokset op med.
Rationalet var, at smør var fyldt med det såkaldte farlige mættede fedt, mens plantemargariner bestod af det sunde umættede fedt, som man dengang mente kunne nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Men i begyndelsen af 90erne opdagede forskerne på området, at plantemargariner var spækket med giftige transfedtsyrer – fedtsyrer, der tværtimod øgede risikoen for hjerte-kar-sygdommene markant.
»Det har helt sikkert slået mange mennesker ihjel på grund af blodpropper,« siger Arne Astrup.
»Men før vi erkendte, at det var giftigt, kan man ikke bebrejde myndighederne, margarineindustrien eller os. Vi handlede alle i den bedste tro ud fra den viden, der fandtes dengang.«
Efterfølgende var han med til at sørge for, at Danmark som det første land i verden gjorde det ulovligt at putte transfedtsyrer i fødevarer.
Arne Astrup pointerer, at det har reddet mange menneskeliv, at transfedtsyrer blev forbudt så hurtigt i Danmark.
Hans største fortrydelse
Arne Astrups største fortrydelse handler ikke om opbakning til plantemargariner.
Den handler om det, han godt vidste, men ikke videreformidlede til befolkningen.
»Det, der virkelig har berørt mig i mine senere år, er, at vi anbefalede befolkningen at sætte et øvre loft på, hvor meget fedt, de skulle spise. Dengang fik danskerne omkring 43 procent af deres kalorier fra fedt, og vi sagde, at det indtag skulle ned under 30 procent, og at højst ti procent måtte være mættet fedt,« fortæller Arne Astrup.
Han er fuldt bevidst om, at han var med til at starte det, der i dag kendes som fedtforskrækkelsen.
»Vi havde lavet nogle undersøgelser, der viste, at man ville tabe sig et par kilo, og at kolesteroltallet ville falde en smule, hvis man skar ned på fedtet. Så derfor sagde vi det,« siger Arne Astrup.
»Men vi sad 20 af de dygtigste forskere i Ernæringsrådet og granskede litteraturen bagefter og kunne faktisk ikke bekræfte den overordnede evidens for, at man skulle skære ned på det totale fedt. Det havde ikke nogen som helst betydning for sygdommene.«
Alligevel konkluderede han og kollegerne, at det ikke nyttede noget at gå ud og sige det modsatte af, hvad myndighederne i både Danmark, Norden og USA sagde.
De besluttede at være »medløbere«, fortæller han.
»Og det er noget af det, jeg fortryder mest. At vi vidste noget, men alligevel ikke sagde det. Vi skulle have været modigere,« siger Arne Astrup.
»Jeg har været med til at forme en generation, der ikke tør drikke sødmælk, selvom der ikke er noget farligt ved sødmælk,« siger Arne Astrup.
Har ændret sundhedsmantra
Fedt har været et af de største omdrejningspunkter i Arne Astrups forskning.
Ned med fedtindholdet og ud med det mættede fedt var hans mantra.
Anbefalingen om, at højst ti procent af den samlede fedtindtag skal komme fra mættet fedt, er stadig eksisterende i dag.
»Jeg sagde også, at vi ikke skulle spise ost og yoghurt, fordi det indeholder mættet fedt,« siger Arne Astrup.
»Men det var et rigtig dårligt råd. For den samlede evidens viser i dag, at fed ost og fed yoghurt faktisk nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Når mejeriprodukter bliver fermenteret, laver bakterierne noget, som ser ud til at være rigtig godt for vores stofskifte.«
Generelt fortryder han anbefalingen om at skære ned på fedtet og i stedet råde befolkningen til at spise flere kulhydrater.
»Det var også et rigtig skidt råd, for vi kan jo se i dag, at vi er blevet mindre sunde af det – og ikke mere sunde. En stor del af befolkningen tåler ikke så mange kulhydrater, fordi de er insulinresistente. Mængderne skal være mindre, og kulhydraterne skal i stedet være de fiberrige og fuldkornsrige,« siger Arne Astrup.
Hans mantra har derfor ændret sig.
Det er for forsimplet at dele fødevarer op i mættet og umættet fedt, siger han nu.
I stedet handler det om den såkaldte matrix i en fødevare.
Matrixen betegner madens samlede sammensætning. Det, der i dag fylder meget i debatten om ultraforarbejdede fødevarer, som er sammensat af noget, der engang var en råvare, men som er splittet og sat sammen på ny og tilsat en masse e-numre og ukendte stoffer.
»Vi skal stoppe med at tale om umættet og mættet fedt og i stedet se på hele sammensætningen af en fødevare. Ligesom ost består af mættet fedt, er der en masse andet i, som er sundt. Vi skal blive bedre til at forstå sammensætningen og rådgive ud fra det,« siger Arne Astrup.
Arne Astrup erkender også, at han har taget fejl i fedmedebatten. Det handler langtfra altid om at skære ned på fedt og ændre sin kost. Der ligger mange andre ting til grund for overvægt, som for eksempel genetik, miljø, stress og dårlig søvn.
Problemer i ernæringsrådene i dag
Hvordan kunne du tage så meget fejl dengang?
»Når vi ser hen over de seneste 50 år, har ernæringsvidenskab været meget underprioriteret. Der har været forbundet med lav status. Så vi har ganske enkelt ikke haft særlig god viden at lave rådene ud fra. Men der er begyndt at ske nogle gennembrud nu.«
Gennembruddene mangler han dog stadig at se i de officielle næringsstofanbefalinger.
De handler stadig om at skrue ned for fedtet og holde sig til maksimum ti procent mættet fedt.
»Det mener jeg er grueligt forkert, selvom jeg har været med til at støtte de anbefalinger tidligere. Vi er blevet klogere, og vi skal stoppe med at dæmonisere en masse fødevarer, der indeholder en masse gode proteiner, mineraler og vitaminer,« siger Arne Astrup.
»I stedet bør anbefalingerne fokusere på, hvilke konkrete fødevarer, vi skal spise og ikke spise, og ikke fokusere på næringsstofferne. Det vil også gøre det betydeligt nemmere for befolkningen at forstå.«
Hvad er det så for nogle fødevarer, vi skal spise?
»Der findes nogle fornuftige kostråd i dag, selvom de også kan forbedres. Men hvis man holder sig til ordentlige råvarer og laver maden selv og sørger for at få en masse grønt, kan det næsten ikke gå galt. Æg, rigtige oste og mørk chokolade er også okay. Men man skal glemme alt om næringsstoffer, medmindre man har en kendt mangeltilstand,« siger Arne Astrup.
Hans primære formål med at træde ind i rampelyset igen er dog i denne omgang ikke at vejlede om sund kost – men at fortælle åbent, at han tog fejl.
For som han siger:
»Jeg har haft en lang karriere, og på et tidspunkt kommer man dertil, hvor man er lidt ligeglad og gerne vil være ærlig.«
»Der er en tendens til, at forskere, myndigheder og andre autoriteter holder fast i det, de altid har sagt. Men vi bliver hele tiden klogere. Og på trods af det er der stadig et problem med anbefalingerne på ernæringsområdet i dag, måske fordi videnskaben har været dårlig. Og det skal vi lave om på,« lyder det fra den tidligere sundhedsguru.
