29/05/2026
❤️SKÆRMSKAM og NEURODIVIGENS❤️
Jeg tror, mange forældre til neurodivergente børn kender følelsen.
Skærmskam.
For samfundsdebatten fortæller os ofte, at skærme er problemet.
At børn skal ud og lege mere.
Være mere sociale.
Være mindre på deres telefon, computer eller tablet
Skærmen er årsagen til flere diagnoser mv.
Og alligevel sidder mange af os med en anden oplevelse derhjemme.
Vi ser børn, der falder til ro foran en skærm.
Børn, der finder tryghed.
Børn, der endelig oplever succes.
Børn, der kan være sociale på måder, de ikke altid kan i den fysiske verden.
For nogle børn er Snapchat, Minecraft, Roblox eller gaming ikke en flugt fra fællesskabet.
Det er fællesskabet.
Det er her, de finder venner.
Det er her, de tør være sig selv.
Det er her, de føler sig kompetente.
På undervisningen i går på Autismespecialiseringen blev jeg mindet om noget vigtigt:
Hvorfor er skærme så regulerende for mange neurodivergente mennesker?
Måske fordi de tilbyder noget, som nervesystemet længes efter:
✔ Forudsigelighed
✔ Kontrol
✔ Kompetence
✔ Sansemæssig enkelhed
Der er klare regler.
Tydelige rammer.
Færre sociale koder, der skal afkodes.
Mindre usikkerhed.
Mindre kaos.
Betyder det, at skærme er løsningen på alt?
Nej.
Men måske betyder det, at vi skal være nysgerrige, før vi bliver dømmende.
For når et barn søger skærmen, handler det måske ikke om afhængighed.
Måske handler det om et nervesystem, der forsøger at skabe ro.
Og måske er det på tide, at vi taler mindre om skærmskam og mere om, hvad det er, børnene forsøger at regulere. 💚
Fredags tanker Dina🍀🧠