08/08/2025
Nu er sommerferien ved at være forbi for de fleste 🌻
Jeg har været i gang i små to uger, og det føles stadig helt fantastisk at være tilbage!
Der er bare noget helt særligt over at åbne døren til Mild Måne og tage imod jer igen ❤️
Denne weekend står i håndlæsningens tegn
– jeg skal til undervisning, og jeg glæder mig helt vildt!
Jeg ville ønske, jeg kunne lære det hele på den halve tid 😅
Men som min søde og vise læremester siger: “Der er en grund til, vi tager os god tid.”
Og ja – jeg kan godt mærke hvorfor. For det er hjemme, at erfaringen og dybden i læsningerne for alvor lander.
Jeg bliver så rørt over, at I vælger at komme til mig. Det er en følelse, jeg slet ikke kan beskrive – og jeg er SÅ taknemmelig for, at I følger med her på Facebook og Instagram.
Tusind, tusind tak for jer! 💫
Jeg ved godt, det kan føles lidt grænseoverskridende at gå til en håndlæser som bor i samme by som en selv.
Derfor vil jeg bare sige - Jeg arbejder naturligvis med tavshedspligt, og jeg respekterer fuldt ud, hvis du vælger en anden. Det vigtigste for mig er, at du mærker efter, hvad der føles rigtigt for dig ❤️
Hvis du kommer til mig, så starter vi med en blindtegning. Tegningen viser ofte både dine styrker og de steder, hvor livet måske føles lidt mere sårbart.
Herefter laver jeg en håndlæsning med den viden, jeg har lige nu – her dukker der ofte budskaber, overvejelser og muligheder op.
Vi afslutter med et budskab fra englekortene eller hvis du har et konkret spørgsmål til tarotkortene.
… Og ja – de af jer, der har været her før, ved, at når jeg har brugt min intuitive og kreative hjernehalvdel, så er min læsning af fysiske bogstaver ikke helt i top bagefter 😂
Min underviser siger også at det er lidt tosset at blande de to hjernehalvdele i én session…
Men jeg vil bare så gerne gøre det allerbedste for jer, der kommer til mig ❤️
Alt det her føles som en gave – og jeg glæder mig til at blive endnu klogere, endnu dybere og endnu mere nærværende i mit arbejde med hænder, sjæl og hjerte 💫
Kærligst,
Line – Mild Måne 🌙