07/12/2024
Har du tjek på hvilken gave hvidløg er 🧚♀️🌲☀️
Urteskolen’s julekalender.
Beregnet til at give dig et par minutters pause i en travl måned 😊
Alle dage op til jul kigger vi enten på deciderede lægeplanter eller på de gode stoffer, som kosten kan bidrage med, når vi gerne vil være så friske og vitale som muligt.
Kalenderlågen for 7. december handler om hvidløg, Allium sativum, som vi mennesker har kendt til og skattet virkningen af i flere tusind år.
Dét løg der i den grad kan dele vandene og danne to grupper. Dem der er vilde med det – og dem der slet ikke kan fordrage det.
Jeg hører helt klart til den første gruppe. Mage til velsmagende og intelligent løg skal man i mine øjne lede længe efter.
Hvidløg kan umuligt beskrives kort i en kalenderlåge.
Derfor skærer jeg en kæmpeluns af viden væk, og går til den del, der omhandler bakterier. Den del bliver også kort – selvom du måske synes, den er ret lang. Hvidløg kán bare mange ting 😊
Lad mig lige ridse op, hvad vi blandt andet er oppe imod, når det gælder sygdomsfremkaldende bakterier. Det er nemlig noget af en omgang.
Bakterier generelt er jo lysår for an os andre, også de sygdomsfremkaldende.
Vi halser lidt afsted for at kunne holde trit med dem. De er smarte, den ros skal de have.
De formerer sig, én bliver til to, som bliver til fire, som bliver til… etc
Hvis det bare blev ved det, så ville vi jo nok kunne hitte ud af at sætte en stopper for dem – men sådan er det ikke.
De begår ligrøveri. Når en bakterie er dræbt af antibiotika, vil en overlevende bakterie kunne snuppe de informationer, antibiotikaen har lagt i den dræbte bakterie, og gøre sig resistent.
De dyrker s*x med hinanden – på tværs af arter – og udveksler nyttige oplysninger. Det kunne eksempelvis være den bakterie, der lige har lært, hvordan et givent antibiotikum er skruet sammen. Den har jo nye informationer til en helt anden art. Nu er de to typer, der kan blive resistente.
De taler sammen. De sender signalstoffer ud, de har et fælles sprog – og så har de dialekter. De kan altså tale i en større gruppe, men også individuelt.
De kan tælle. De kan mærke signaler fra sig selv og fra naboerne. Stærkt signal betyder mange bakterier, svagt signal er et udtryk for, at de er færre – og skal forholde sig i ro, indtil de bliver mange nok. Man kalder denne proces for Quorum sensing (det beslutningsdygtige flertal).
De klipper receptorer af immunsystemets celler, så immunsystemet ikke kan opfange bakteriernes signalstof-lyde.
De ændrer deres egen overflade, så antibiotika ikke kan fæstne så godt.
Antibiotika, der har fæstnet sig på en bakterie, kan de pumpe væk igen.
Og, så danner de biofilm, hvor de lægger sig i lag. På den måde er de beskyttet mange gange bedre, end når de er alene.
Altså, jeg ved ikke med dig, men jeg synes godt nok, at det er noget af en udspekuleret modstander.
Men, så har vi jo hvidløg – heldigvis.
Hvidløg indeholder mere end 200 phytokemiske stoffer, som sammen og hver for sig styrker immunsystemet.
Et af de vigtige stoffer er allicin.
Det stof findes faktisk ikke i det rå fed hvidløg. Men, det dannes lynhurtigt, når to andre stoffer møder hinanden.
De to andre stoffer er hhv. allliin og alliinase. De to er adskilt af en membran. Når den brydes, dannes allicin. Det er i øvrigt allicin, du kan dufte/lugte, når du presser et fed hvidløg. Så længe hvidløgsfeddet er intakt, er det stort set lugtfrit.
Allicin reagerer med nogle såkaldte thiol-grupper, som sygdomsfremkaldende bakterier har brug for, når de skal danne nogle specielle svovlbroer. De bruges af bakterierne til formering, indtag af næringsstoffer og udskillelse af affaldsstoffer.
Når svovlbroerne ikke kan dannes, dør bakterien.
Og, svovlbroerne dannes ikke, når hvidløg er på banen.
Modsat antibiotika sætter hvidløg ikke spor efter sig. Via allicin dræber hvidløg nemlig ikke direkte, den ødelægger bare bakteriens muligheder for at leve.
Derfor kan bakterierne heller ikke sladre om, hvad der har dræbt dem, så andre kan blive resistente.
Allicin omdannes yderligere - blandt andet til stoffet ajoen. Det kommer ganske så fikst på banen, hvis der er nogle bakterier, som allicin ikke har fået bugt med.
Ajoen er en såkaldt Quorun sensing-hæmmer. Den infiltrerer bakteriernes biofilm og ødelægger signalerne.
Det betyder i sidste ende, at der kan være mange bakterier, men da de ikke kan høre hinanden, tror de alle sammen, at de er helt alene.
Når de er alene, er de der bare, men de holder de sig i ro.
Ajoen ødelægger også selve biofilmen. Derfor vil hvidløg altid være en god kombination, når/hvis du får antibiotika. Det vil give antibiotikaen en mulighed for at komme dybere ned i bakteriernes lag.
Ajoen forhindrer desuden også, at bakterierne danner stoffet rhamlolipid.
Det er det stof, som bakterierne bruger i angrebet på immunsystemets celler, altså der hvor de ’klipper ørerne’ af de gode immunceller.
Pyyyh, er du med endnu? :-)
Hvis du er uheldig at blive forkølet/få influenza, er det altså en rigtig god ide at indtage hvidløg flere gange om dagen. På den måde holder du niveauet af allicin oppe, og du bliver ved med at have en god portion ajoen.
Du får mest ud af et presset fed hvidløg. Det frigiver jo kun sine aktive stoffer, hvor membranen er brudt.
God forebyggende dosering er 1 fed om dagen. Ved sygdom med bakterier gerne 6 fed om dagen, fordelt på tre doser.
Ja, du kan varme hvidløg op. Det skal presses, hvile i 10 minutter, derefter kan du bruge det i varme retter. Du mister omkring 40% aktive stoffer, så doseringen skal fordobles.
På phytoterapeut-uddannelsen arbejder vi ikke kun med deciderede lægeplanter. Vi ser også altid på, hvilke stoffer der gemmer sig i den mad, vi spiser.
På den måde er det meget nemmere at opretholde eller bidrage til at genskabe kroppens sundhed.
Vi starter nyt hold i Aarhus weekenden 1. – 2. marts og nyt hold i København 4. – 5. oktober, tilmeldinger er i fuld gang.
Der er stadig god plads i København, og der er stadig nogle pladser i Aarhus.
Rigtig god 7. december 😊
Kh
Rikke Goerlich
http://urteskolen.com
