20/05/2025
Jeg havde længe haft en dårlig mavefornemmelse og selvom jeg var utrænet, så følte jeg at den åndelige verden trængte sig på og var insisterende i, at komme med et budskab.
Jeg var bekymret for dig og ønskede inderligt, at du skulle finde ro i dit liv og have det godt.
Jeg begyndte at søge svar og lede efter hjælp.
Det fik mig til at læse forskellige englebøger skrevet af Kyle Gray.
I én af bøgerne var der en guidet meditation, hvor man kunne sende god energi og healing på afstand.
Jeg spurgte om jeg måtte heale dig gennem meditationen og fik selvfølgelig et "ja". Du støttede mig altid - også i min interesse for den åndelige verden.
Jeg gennemgik meditationen med englene. Gennem mit klarsyn kunne jeg se dig sidde nede i stuen i din lænestol. Din afdøde lillesøster ved siden af dig og den smukkeste skytsengel bag dig.
Men så fik jeg et chok…
På din venstre side stod der nu en kappeklædt skikkelse, med den sorte hætte trukket over hovedet, ansigtet var hvidt og uhyggeligt. Jeg blev SÅ bange og røg helt ud af meditationen og healingsenergien. Jeg følte det som et varsel. Det mindede mig allermest om manden med leen.
Jeg fortalte dig ikke om det syn jeg havde fået. Jeg ville ikke gøre dig bekymret.
Men den dag i køkkenet, hvor vi sad og snakkede som vi plejer og du fortalte mig, at du havde haft meget hovedpine på det sidste, dér så jeg endnu et syn - som gav mig et endnu større chok.
På min indre nethinde så jeg nu et MR-scanningsbillede af en hjerne, hvor der var en stor tumor i hjernen.
Min mave vendte sig og jeg blev virkelig bekymret.
Jeg spurgte om jeg måtte tjekke dine blodprøver på sundhed.dk. Jeg vidste at man kunne have blodmangel, hvis man havde kræft. Men din blodprocent var fin, så jeg prøvede at overbevise mig selv om, ikke at være så bekymret.
Vi aftalte at du hellere måtte ringe til lægen. Jeg kan stadigvæk huske, da du så havde været til lægen og kom hjem med en recept på næsespray mod bihulebetændelse. Vi var begge to lettede, men min mavefornemmelse var dårlig og jeg kunne ikke glemme de to syn jeg havde fået.
Der gik en uges tid og jeg ringede til dig en morgen, inden jeg skulle på arbejde. Du tog telefonen, men du havde et "hovedpine-anfald" og kunne næsten ikke tale med mig. Jeg lagde røret på og ringede til din læge. Jeg kunne jo ikke fortælle lægen, at jeg havde haft to "syn" om bl.a. en hjernetumor. Men fordi jeg er radiograf, så brugte jeg alle de rigtige "buzz-words" og spurgte om de ikke nok ville lave en neurologisk undersøgelse af dig. Lægen sagde ja og gav dig en tid senere samme dag.
Du var i mine tanker hele den arbejdsdag og min verden stoppede, da jeg kunne se at du ringede. "Jeg er sendt i kræftpakke-udredning" sagde du.. Og jeg brød sammen på min arbejdsplads og blev kørt hjem af min chef.
Jeg trak i trådene på min gamle arbejdsplads på en radiologisk afdeling og derfor kunne du allerede blive MR-scannet samme dag. Jeg tog med dig på sygehuset og du mente ikke at der var noget at være bekymret for, så far blev hjemme for at tage på bukkejagt.
Vi kommer ind til MR-scanneren og jeg sidder i rummet sammen med dig. Pludseligt stopper scanningen og jeg tænker bare åh nej.. Jeg ved jo at der er procedure for, at give kontrast, hvis man har set noget suspekt på scanningen.
Min kollega kommer ind og oplyser om, at du skal have kontrast. Jeg kan se du bliver bekymret og jeg beroliger dig med, at det er godt at vi får et grundigere indblik i situationen.
Da scanningen er færdig, kommer min tidligere kollega og gode veninde og siger at vi skal gå hen til Fælles Akut Modtagelsen, hun har ringet og sørget for at vi bliver konsulteret med det samme.
Hvis ikke jeg var bekymret før, så blev jeg det da virkelig nu! Jeg kunne se, at min veninde var berørt, men hun ville ikke sige hvad hun havde set på scanningen. Jeg prøvede at overtale mig selv til at tro, at det måske "bare" var en blodprop og du nu var i de rette hænder, som kunne fixe det.
Vi blev vist en på en stue og jeg havde i mellemtiden ringet til min far, som nu også var dukket op.
En læge træder ind på stuen og sætter sig på din seng. "Jeg har set dine scanningsbilleder og det ser ud til at du har kræft. Det ligner faktisk metastaser. Din hjerne er så hævet af metastaserne, så vi vil gerne indlægge dig" siger lægen.
Vores verden går med ét itu i tusind stykker. Min elskede mor har kræft. Eller det vil sige, hun har ikke bare kræft - det har spredt sig til hendes hjerne og hun er så syg, at det er for farligt for hende at være hjemme uden medicinsk hjælp og overvågning.
Dét var det værste døgn i mit liv. Og jeg kan stadigvæk huske følelsen af, at leve i et mareridt og når jeg sov, så var der roligt og alt var okay, men når jeg vågnede, så vågnede jeg til mit livs værste mareridt igen.
Livskriser får mig i fight-mode og derfor satte jeg alt ind på at redde dig. Jeg tog et kursus i reikihealing, fordi jeg var overbevist om, at healingen kunne fjerne kræften og redde dit liv.
Men sådan skulle det ikke gå. En dag under en healing hørte jeg pludseligt sætning "der er ikke mere at gøre nu, du skal give slip". Det ville jeg selvfølgelig ikke. Men jeg tog plejeorlov, så vi kunne bruge mest muligt tid sammen. Jeg var din datter, din hjemmepasser og din koordinater ift. Sygehusaftaler, kemo, stråling og hvad der ellers er af aftaler i sådan et kræftforløb. Selv var jeg mor til to små piger på knap 1 og 3 år, men jeg nægtede at give slip på min egen mor.
En dag kunne jeg mærke en stærk intuition. Jeg kunne mærke at du skulle dø. Du var nu så syg og havde svært ved at formulere dig, så vores samtaler mest foregik telepatisk. Jeg vidste at du var nødt til at dø, for at jeg kunne få dig tilbage. Så du kunne være mor for mig igen (nu fra den åndelige verden) og ikke omvendt.
Den 5.10 2021 tog du afsked med livet og få øjeblikke efter din sidste udånding, kunne jeg mærke din sjæl igen og dit omsorgsfulde væsen. Du var i rummet sammen med os, i kærlighed og en kæmpe omsorg fordi vi havde mistet dig.
Præcis 1 uge efter din bisættelse, sad jeg i København til første undervisningsdag på Marzcias Clairvoyanceuddannelse. Du havde lovet mig, at du ville være der i ånden og vi havde aftalt et specifikt tegn.
Under den første meditation ser jeg vores tegn og jeg kunne mærke din tilstedeværelse. Du havde holdt dit løfte - og nu var det tid til at jeg skulle holde mit: Jeg skulle lære afdødekontakt, så vi fortsat kunne holde kontakten med hinanden.
Nu her 3,5 senere har jeg gjort det til min levevej. Din sygdom og død, var mit livs største chok og traume, men du har også givet mig den største gave - min vej frem her i livet.
Tak for det mor. Jeg elsker dig og øver mig stadigvæk i, at blive super duper god til afdødekontakt.
