08/09/2024
Case om kinesiologi:
Kira 15 år: Min mor har altid brugt Klinik Heli Bak, hvis nogen i familien ikke havde det godt. For et par år siden fik jeg det rigtig dårligt, fordi jeg blev klar over, at jeg havde været meget ond overfor min storesøster, dengang jeg var lille. Selv om min storesøster sagde, at jeg ikke skulle tænke mere over det, så fik jeg det bare værre og værre og følte virkelig, at jeg var et dårligt menneske. Jeg trivedes heller ikke med pigerne i min klasse og følte, at de ikke kunne lide mig.
Så syntes min mor, det var tiden, jeg kom ud til Heli. Heli testede mig med kinesiologi og fandt ud af, at der var flere af mine meridianbaner og chakraer, der var i ubalance. Så testede hun, at der var sket noget, da jeg var 3 1/2 år, som havde gjort mig meget ked af det. Min mor, som var med, kunne huske, at det var dengang, at én af dem, jeg gik i børnehave med og som jeg legede rigtig meget med, pludselig en dag ikke kom mere, fordi han var flyttet til et andet sted. Pludselig havde jeg ikke nogen at lege med og de andre legede bare med hinanden.
Heli sendte mig ud på noget, hun kalder en ”fantastirejse”, hvor jeg skulle ind og trøste mig selv fra dengang jeg var 3 1/2 år. Jeg fik også nogle sætninger med hjem, som jeg skulle sige højt for mig selv. En af sætningerne var: ”Jeg tror på, at jeg er god nok”, kan jeg huske. Og stille og roligt fik jeg det bedre igen og begyndte at tro på mig selv og så fik jeg det også bedre med pigerne i min klasse.
Sådan har jeg gjort: Kira har egentlig fortalt det så fint. Jeg vil bare supplere med at sige, at vi selvfølgelig først havde en snak om, hvad der plagede hende og dernæst stillede vi sammen et mål op, der hed: ”Jeg tror på mig selv, har sluppet al skyld og har det godt i min klasse og hjemme”. De meridianbaner, der var i ubalance, var nyre- og blæremeredianen og de står for frygt, angst og utryghed. Hun har simpelthen været bange for at miste og ladet det gå ud over sin søster. Solar plexus-chakraet skulle vi også arbejde med og det står for selvværd, selvtillid, men også kontrol (det at ville kontrollere for meget eller for lidt, sig selv og/eller andre mennesker - meget almindelig ubalance, især hos teenagere). En fantasirejse er en kærlig meditation, hvor jeg guider og min klient forsøger at visualisere det, jeg siger.
Jeg kunne ligefrem se i Kiras øjne, at der var sket noget godt med hende, allerede da hun gik ud af døren. Nogle uger efter fik jeg den dejligste besked fra hende. Hun ville bare takke mig, fordi hun nu havde det godt igen. Efter sådan en sms synes jeg simpelthen bare, jeg har verdens bedste arbejde.
For flere oplysninger, se min hjemmeside: Helibak.dk
P.s.: Må meget gerne deles, tak :-)