18/05/2025
Det gør så ondt, når vores børn ikke har det godt. Som forældre er man virkelig på overarbejde, når vores børn rammes af en spiseforstyrrelse, angst, OCD, depression m.m.
Med akupunkturen kan jeg hjælpe de unge mennesker på vej, men det der er en lige så stor del af det at komme hos mig er, at der er tid til at blive set og hørt, som den man er.
Det er så svært at være ung, fordi man søger så hårdt efter at finde den kasse man passer ned i, og hvis man ikke kan finde den kasse, hva' så? Duer man så ikke til noget?
Ikke alle ved, at man slet ikke behøver passe ned i en kasse, måske har man det bedst i en cirkel, en trekant eller en helt anden form, som man helt selv former og definerer.
Jeg elsker de samtaler, jeg har med de unge mennesker, fordi der bag enhver lidelse, smerte eller diagnose, gemmer sig et fantastisk ungt menneske, ofte ved de det bare ikke selv.
Jeg hjælper med at få det fantastiske unge menneske frem i lyset, så det overskygger hvad den unge kæmper med, om det er angst, depression, stress, spiseforstyrrelser, mistet tro på sig selv eller noget helt andet.
At se de unge mennesker blomstre er den største gave - noget af det bedste jeg ved. Det er én af grundene til, at jeg beskæftiger mig med det jeg gør.