21/05/2026
𝑲𝒐𝒓𝒕 𝒏𝒓. 2 𝑻𝒓𝒐𝒎𝒎𝒆 - 𝑫𝒓ø𝒎 𝒐𝒈 𝒇ø𝒍𝒈 𝒅𝒊𝒏 𝒔𝒑𝒊𝒓𝒊𝒕𝒖𝒆𝒍𝒍𝒆 𝒓𝒆𝒋𝒔𝒆
Shamanerne bruger trommen og trommes rytmer til at finde ind i dem selv i en slags meditation, eller når de hjælper andre til at finde svar på deres rejse her i livet.
Lyden fra trommen kan godt virke, som om man bliver hypnotiseret, men der er ikke noget at være bange for. Når du har valgt dette kort, har du nu mulighed for at drømme eller ruske liv i en vision, som er vigtig for dig for at følge din rejse her på jorden.
Du har nemlig lige nu en meget stærk kontakt til universet og dine tidligere liv, hvor du kan finde ind til dine drømme og visioner.
På YouTube kan du prøve at gå ind på ”Shamanic drums + deep trance humming meditation” og lytte til den. Du kan forstille dig, at lyden fra trommen er moder jords hjerteslag.
Læg så mærke til, hvad du ser, drømmer eller oplever, for det er en vigtig information til dig.
Jeg ønsker dig en fantastisk rejse.