
13/06/2025
Langsomhed...
I går var jeg på tur, hvor jeg blandt kørte med veterantog ved Vrads.
Der er en særlig stemning ved at sætte sig tilrette i de gamle togvogne, høre dampfløjten og mærke toget der sætter i gang og langsomt kommer op i fart, indtil vi kører 25 km/t.
I dag er vi så vant til, at alting er hurtigt, transport, madlavning, betaling i supermarkedet. Alt skal være hurtigt, rationelt, effektivt.
Det skal overstås, så vi kan komme videre til det næste - til det næste - til det næste.
Kan vi tåle det?
Det gjorde noget ved mig at sidde dér i kupeen og mærke bevægelserne, lytte til lydene, se landskabet roligt glide forbi.
Jeg prøvede at forestille mig, hvordan det har været dengang.
En tid uden telefoner i hænderne, så man måske i stedet kom i snak med de andre passagerer. Hvor man ind i mellem kom i øjenkontakt med et andet menneske. Hvor man ikke flygtede ind i en digital pseudoverden.
Det kan lyde romantiserende, for jeg kørte kun i 15 minutter hver vej sammen med en stor gruppe mennesker, som var glade og nød deres fridag på en torsdag. Det var ikke en varm sommerdag med overfyldt kupé, hvor vinduerne stod åbne og blev fyldt med osen fra kullene.
Jeg tror på, at vi alle har brug for mere langsomhed i vores liv.
Jeg tror på, at vi har brug for at slippe effektiviteten, rationaliteten, stopper med at multitaske, som ellers har været et plusord.
Foresil dig, hvordan det vil være for dig at være i det nu, der er lige nu, uden at du mentalt er ti minutter længere fremme og planlægger næste gøremål.
At du rent faktisk oplever, det du gør. Mærker, lugter, hører, ser.
Om det er rigtigt, ved jeg ikke, men jeg har hørt mange gange, at dengang toget blev opfundet, var man nervøs for om sjælen kunne følge med, når man pludselig bevægede sig så hurtigt. I dag kan vi trække på smilebåndet over det, men jeg synes alligevel, at det er værd at reflektere over.
Har du din sjæl med dig ? ❤️