
29/12/2023
T A K 🤍
Så har jeg sendt den sidste patient ud af døren i Nords Klinik.
Dagen er kommet, hvor jeg takker af som klinikejer og behandler efter rigtig mange år i Køge.
Et kapitel indenfor fysioterapi er for mit vedkommende slut, men det betyder ikke, at jeg er færdig i mit fag. Tiden vil vise, hvor jeg kommer til at slå mine folder, men første del af den rejse bliver en tiltrængt og længe ventet tænkepause.
Tak til alle jer, der gennem årene har været en stor del af min hverdag, først på Ølsemaglevej og senest Gammel Lyngvej.
Tak til patienter, borgere, kunder og samarbejdspartnere fordi I har søgt min ekspertise på klinikken og været med til at udvikle mig, til den jeg er idag.
Tak til mit personale for daglig sparring og for at løfte i flok - jeg kommer til at savne jer ubeskriveligt og jeg kommer til at savne min gang i huset.
Jeg giver stafetten videre og overlader nu trygt roret til FysioDanmark Køge og håber, at I alle vil tage godt imod dem.
Rigtig god Nytår & TAK!
Tina Butzback Jensen 🤍