09/04/2026
Hvad er dit stærkeste kommunikations redskab? 💁♀️ 🗣️ 👨👩👦👦 👍 Lær at lytte mere i nærvær. ♥️
Når en ven eller partner fortæller dig noget personligt, eller sårbart og svært, der også vedrører dig, hvordan reagerer du typisk?
Lytter du!? Er du engageret og nærværende?
Eller går du ofte i gang med at forberede et modsvar, en forsvarstale, eller flyver dine tanker afsted omkring de selvoplevede associationer, som den andens fortællinger vækker i dig?
Stiller du uddybende spørgsmål? Eller bliver du mere optaget af dine egne tanker og oplevelser?
Måske reagerer du som flertallet, at du gerne vil virke forstående og spejle det, den anden fortæller.
Dit “svar” bliver at fortælle om dine egne oplevelser.
Virker det velkendt?
Må jeg give dig et råd?
Prøv næste gang din ven eller kæreste ønsker at dele noget væsentligt med dig, noget sårbart, der foregår mellem jer at lytte og stille uddybende spørgsmål i stedet.
Prøv at sætte tempoet ned og give mere plads og tid, inden du siger noget.
Dit nærvær og tålmodighed vil frembringe et langt større nærvær i samtalen.
En fortrolighed, som gør, at den du taler med vil føle sig mere grebet, rummet og lyttet til.
Når det er sagt, så er det selvfølglig meget nemmere end gjort. Og hvorfor det er svært skyldes manglende udvikling af regulering indadtil af svære følelser.
Faktisk er udfordringer med regulering af følelser den største årsag til at mennesker individuelt og sammen med partnere og familien opsøger min hjælp.
Kærligheden og de gode intentioner har de fleste mennesker overfor hinanden, når de opsøger min hjælp.
Men hvorfor går det så alligevel “galt”?
Det kan ofte forklares på følgende vis.
Vi har alle forskellige udgangspunkter for at regulere følelsesmæssige stemninger og op- og nedture.
Mange af os har lært fra tidlig opvækst, at det er bedst at finde praktiske løsninger på følelsesmæssige udfordringer.
I nogle tilfælde kan dette løses af praktisk vej. Men i andre ikke.
I langt de fleste tilfælde vil den bedste løsning være, at den du deler det svære med, agerer roligt og accepterende overfor dig, og ikke har travlt med at give"gode råd" og "få dig i godt humør".
Tværtimod kan det have den effekt, at du føler dig afvist og ikke spejlet af de følelser, du udtrykke
Regulering af følelser kan udvikles og tillæres i individuel terapi.
Ligeledes i par og familieterapi forløb, hvor det i de relationelle mønstre giver god mening at blive bedre til at støtte og gribe hinanden i svære situationer, hvor følelsesmæssige behov kolliderer og skaber uenigheder og skuffelser.
https://hannekirkegaard.dk