28/02/2023
Til Alle De Tapre Børn Der Brød Med Deres Giftige Far
By AuthorEmma Hansen
Dette brev er til alle de børn der brød med deres giftige fædre og fandt lykken uden dem.
Hvert eneste ord kommer helt inde fra mit hjerte, og jeg mener alt hvad jeg siger. Jeg ved at der er mange af jer som ikke har haft en god barndom. Jeg ved at i ønskede jer så mange ting jeres far, men fik dem ikke.
Og jeg ved at det sårede jer så dybt. Jeg ved at en far burde være den person der elsker dig til månen og tilbage men problemet var at din far aldrig viste dig den kærlighed på samme måde.
De var egoistiske nok til at gøre andre ting, når du havde brug for dem. De var der ikke for dig når du var ked af ikke at have bestået en eksamen. De var der ikke når de skulle lære dig at køre bil. De var der ikke når du ville tale med dem om de ting kun fædre taler med deres børn om.
Og ved du hvad det værste var? Alle de andre børn du var omgivet af havde fantastiske fædre der var der for dem hele tiden og gav dem den støtte og kærlighed de havde brug for. Det var kun dig der ikke fik det du så brændende ønskede.
Og sandheden er at du bad ikke om for meget. Du ønskede kun at din far var der til din fodboldkamp eller til en konkurrence som du vandt. Du ville bare at din far var stolt af dig på grund af det du havde opnået.
For selvom det var små ting, betød de så meget for dig. Du var kun et barn og du troede at en far var en som skulle beskytte dig mod alle de grimme ting der kunne ske til dig.
Men din far var der aldrig, for hver gang du ville tage hans hånd og du var bange for noget, slap han din hånd og bad dig om at konfrontere din frygt. Hver gang du ville have et kram eller et kys fordi du ikke havde set ham i noget tid, bad han dig blot komme ind i bilen, uden at spørge til dig. Han var ikke interesseret i dine følelser, eller de ting du gik igennem og dine følelser for ham.
Han var kold og fjern. Han opførte sig som om han ikke var din far. Han opførte sig som om han ikke ville have dig. Og derfor blev dit hjerte ødelagt. På grund af hans kolde attitude, troede du ikke at du var god nok.
Du troede at problemet var dig, selv om det hele tiden var din far. Du følte dig mindreværdig og spurgte dig selv om din far ville være mere lykkelig hvis det var en anden der var hans søn eller datter. Du spurgte hele tiden dig selv om du gjorde noget galt, og hvorfor din far ikke kunne give dig den kærlighed du fortjente.
Og du tilbragte så mange søvnløse nætter hvor du græd alene og led i stilhed.
Men ved du hvad?
Selv om du troede at det hele var din skyld, skal du vide at det var det ikke. Du var bare uheldig at være en følelsesmæssig utilgængelig mands barn, en som ikke engang kunne elske ham selv ordentligt, en som gav op på livet før hans død.
Du var bare endnu en giftig mands offer som så dig lide men aldrig tilbød dig hans hånd. Så, vær vred, ødelæg ting, græd, gør lige hvad du vil. Bare få vreden ud.
Få alt det giftige og al den vrede der er inde i dig ud. Fordi, hvis den bliver inde i dig, kan den slå dig ihjel. Mængden af frustration over ikke at få den kærlighed du trængte er så stor at det kan slå dig følelsesmæssigt ihjel.
Men det er ikke det du ønsker, vel? Du vil ikke have din far ser at han ødelagde dig, du vil ikke have at han ser at ilden i dine øjne bliver mindre og mindre. Du vil at han ser at du klarer dig selv efter alt det han har gjort mod dig.
Du vil ikke have at han ser dig som hans offer og at du vil have ar på sjælen hele livet. Nej, det er ikke det du vil.
Det er derfor du skal være smart. Du skal tænke over hvordan du klarer problemerne. Og uanset hvad du gør, så forsøg ikke at hævne dig på ham. Du ved, karma is a bitch og karma vil sørge for at han betaler for det han har gjort mod dig. En dag vil han bede dig om bare at give en lille smule kærlighed til dig, give ham et fast håndtryk mens han siger hans sidste ord.
En dag vil han føle det samme som dig, som et lille barn der hungrer efter kærlighed og tilgivelse. Den dag vil du huske hvordan du bad ham holde din hånd, når du var bange. Og du vil huske hvordan han slap den, og bad dig konfrontere din frygt. Det minde vil skære dig i hjertet med fuld kraft, men du vil stadig give ham din hånd.
Du vil tilgive ham for alt hvad han har gjort mod dig. Du vil vise ham at du er en større person end ham. Men du vil også lade ham gå. For at holde fast i noget der aldrig var ægte, giver ikke mening.
Og, hvis du nogensinde husker din far, hvis der er noget der minder dig om ham og hvis du ønsker at han var der sammen med dig, så lad være med at ringe til ham. Ja, han er din far, din skaber, men han er også den mand der ødelagde dig, da du havde allermest ondt.
Du har lov til at elske ham. Men elsk ham på en måde som han aldrig finder ud af. Giv ham ikke tilfredsstillelsen af at vinde til sidst.
