07/09/2022
SEKS GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE EN PA-GODKENDT AKUPUNKTØR
Det kan være svært at gennemskue, hvad man skal gå efter, når man søger en god akupunktør. Faktorer som for eksempel patientsikkerhed, uddannelsesniveau, god klinisk praksis, forsikring og efteruddannelse er vigtige for, at man som patient kan føle sig i trygge hænder og være sikker på at modtage den bedste behandling. Derfor skal du gå efter PA-godkendelsen, når du vælger din behandler.
PA-godkendelsen garanterer:
1. At din behandler har taget en PA-godkendt eksamen, og dermed har et uddannelsesniveau med en høj faglig standard, som ligger væsentligt over minimumskravene i RAB-registreringsordningen.
2. At din behandler er omfattet af en omfattende erhvervsansvarsforsikring.
3. At din behandler kontinuerligt deltager i efteruddannelseskurser med kompetente undervisere fra ind- og udland og dermed er opdateret på den nyeste viden og forskning indenfor faget.
4. At din behandler er underlagt regler om god klinisk praksis og etiske retningslinjer.
5. At din behandler har et opdateret førstehjælpscertifikat (opdateres mindst hvert andet år).
6. At din behandler er godkendt til tilskud fra Sygeforsikringen Danmark og andre forsikringsselskaber.
Der er mange flere gode grunde til at vælge en Praktiserende Akupunktør. Dem kan du læse om på vores hjemmeside www.aku-net.dk , hvor du også kan benytte søgefunktionen til at finde PA-godkendte behandlere i dit nærområde.