Er du træt af at have smerter? Hos mig får du en grundig undersøgelse, og sammen finder vi en plan for hvordan vi kan løse din problematik.
14/10/2023
Søvn reducere sygedage
Denne her henvender sig til alle arbejdsgivere 😁
I et studie fra 2014, så man betydningen af søvnlængde og sammenhængen med antal sygedage. Man fandt frem til, at hvis kvinder og mænd optimalt fik hhv. 7,6 timer og 7,8 timers søvn pr. nat, kunne man mindske antallet af sygedage med hele 28%. Antallet af personer inkluderet i undersøgelsen var 3700 ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd.
PMID: 25142569
Sover du nok?
24/09/2023
Ret dig nu op!
Den tror jeg de fleste har hørt.. Eller "du får bare ondt i ryggen af at sidde sådan"
Men, er det nu alligevel så lige til?
Et umbrella review fra 2019 undersøgte netop dette (og andre relationer ift LBP). De endte med at inddrage 4285 publikationer og herunder blev 75 reviews fundet brugbare.
Konklusionen på holdning, i stående og siddende stilling var, som nævnt, at der ikke var nogen sammenhæng at finde.
En artikel fra 2020 "sit up straight" påpeger yderligere problematikken i at kommunikere overfor andre, at det er deres holdning er skadelig eller kan føre til smerter. De har lavet en fin plakat med punkterne:
1. Der findes ikke 1 rigtig holdning
2. Forskellige holdninger er livets faktum
3. Holdning afspejler personens humør og overbevisning
4. Det er sikkert at indtage forskellige holdninger
5. Ryggen er stærk
6. Det at sidde ned er ikke farligt
7. Det er forskelligt fra person til person
Så, lad os nu prøve at slippe af med alle de kloge bemærkninger om hvordan folk sidder og hvad det kan føre til!
Hvad tænker du?
04/09/2023
Kan man overhovedet gøre noget ved muskelmassen når man bliver ældre?
Det er der heldigvis en masse dejlige studier som der har undersøgt. Og konsensus for de studiet, er at JA det kan man. Så tanken om at vi bliver gamle og svage (er rigtig nok) men vi kan sagtens modvirke denne udvikling ved at styrketræne. Og faktisk viser studierne, at vi i tilsvarende grad som unge, kan påvirke musklernes udvikling positivt igennem træning.
Så der er ingen undskyldninger mere, im sorry..
Hvem kender du der er gammel (+30) og har brug for at vide dette!?
17/08/2023
Hvorfor overhovedet dyrke motion?
Her er et par gode grunde 🫣💪🏻
15/08/2023
Smerter er multifaktorielle..
Men hvad betyder det?
Det betyder noget så simpelt som: din smerteoplevelse er påvirket af flere faktorer end bare en.
Kender du det, når man vågner med ondt i hovedet? Er din første tanke "gad vide hvordan jeg har slået det" eller "mon noget alvorligt et galt?"
For mange er hovedpiner typisk et mix af flere mulige faktorer; dårlig søvn, stress, alkohol, bekymringer, for lidt vand, spændte muskler osv osv. Men når det kommer til resten af kroppen, så er mange overbevist om, at der må være en vævsskade (og det er selvfølgelig også en mulighed) men husk, at de andre faktorer også gør sig gældende, selvom smerten sidder i ryggen og ikke hovedet..
✌️
09/08/2023
Er dårlig teknik = skader?
Der er mange mennesker der undgår at styrketræne, alene fordi de frygter at udføre en øvelse forkert.. Dette er synd, for styrketræning er i sig selv, ikke skyld i særlig mange skader, når vi ser på skade pr. time udført. Her er sportsgrene som fodbold og andre kontaktsport meget mere repræsenteret.
Skader opstår typisk, når kroppen udsættes for noget den ikke er vant til og når dette gøres "for hurtigt" "for ofte" eller "for tungt". Altså når kroppens tolerance ikke er høj nok, til den opgave vi forventer den skal udføre. Typisk fordi vi vil nå et mål hurtigere end kroppens evne til at tilpasse sig (blive stærkere). Eller fordi vi lever i fortidens styrke og forventer at vi stadig kan spille en fodboldkamp, på trods af det er 8 år siden vi sidst gjorde det.
Kroppen er fantastisk, den er adaptiv (tilpasningsparat), også med alderen. Så det du udsætter den for, bliver den bedre til, så længe dette gøres med respekt for vævets tilpasningstid og at der er fornuft i progression og kontinuitet.
Så tænk mindre på hvordan teknikken ser ud, og mere på hvordan det føles at udføre øvelsen. 👍🏻
05/08/2023
Slidgigt og smerter?
Vidste du at kun halvdelen af de mennesker man målte på (MR) i dette studie, som havde slidgigt oplevede smerter?
Et fund man ofte gør når man måler på mennesker uden smerter, er at de ofte har lignende vævsforandringer som personer med smerter!
Hvad betyder det så? En forklaring kunne være at vævet ikke er 100% af årsagen til dine smerter..
✌️
02/08/2023
Sundhedsstyrelsen anbefaler!
Ja det her er efterhånden "old news" men ikke desto mindre super vigtigt!
Hele anbefalingen fra sundhedsstyrelsen kan læses her:
Og hvis du har brug for hjælp til at komme i gang, så er du velkommen til st skrive 👍🏻
27/07/2023
Er foamrolling tiden værd?
Foamrolling er stadig ekstremt populært til at "løsne" muskler mindske smerter og måske endda øge performance.. Men hvad siger evidensen egentlig?
Nyeste evidens (2022) viser at effekten i form af øget fleksibilitet primært er relateret til akut neural respons, med optimale resultater opnået inden for 2 min efter foam rolling, og effekten aftager helt efter cirka 30 til 60 minutter.
En anden undersøgelse (2019) viste også, at foam rolling ikke havde en effekt på smerter eller recovery.
Der ses hverken positiv eller negative effekt ved at bruge en foam rolling mhp øget performance.. Så skal man bruge tid på det? Det er helt op til dig, hvis du synes det er rart og gør noget for dig, så skal du selvfølgelig bare fortsætte.. Men der er ikke den store opbakning at finde i videnskaben...
PMID: 35409995
PMID: 31024339
20/06/2023
⭐️Vidste du at⭐️
Langt de fleste med akutte diskusprolapser vil opleve bedring af symptomer inden for de første 8-12 uger, og det er endda uden nogen form for behandling!
For langt de fleste er alle symptomer aftaget inden 16 uger.
Så hold modet oppe! 👍🏻
Hvem kender du som kunne have gavn af denne information?
30/04/2023
⭐️Skade uden smerte?⭐️
Vidste du at 46% af folk uden smerter i knæet har beskadiget senevæv og 48% har skader på menisken?
Mange af de fund vi finder på skanninger er almindelig aldring af kroppens indre, men bliver fejlagtigt opfattet som skader der skal fixes!
PMID: 22932918
18/04/2023
⭐️MED ELLER UDEN SMERTE?⭐️
Vidste du at man i et systematisk review fra 2015 samlede fund fra 3110 assymptomstiske (uden smerte) personers skanninger og bla. andet fandt frem til, at 52% af alle personerne i aldersgruppen 30år havde slidgigt UDEN smerter i ryggen!
Med alderen steg antallet til 68% 80% og 88% hos hhv. 40, 50 og 60års alderen. Vildt ikke?
Det betyder ikke at man ikke kan have ondt når man har slidgigt, men det indikere, at det ikke altid er ensbetydende med at man har!
Studie: PMID: 25430861
12/04/2023
⭐️Har "gamle" muskler godt af belastning⭐️
De fleste er nok enige om, at styrketræning er godt, hvis man vil være stærk.. Men er det også godt hvis man er blevet ældre?
En af de helt store udfordringer ved at blive gammel, er opretholde et funktionsniveau som mindsker sandsynligheden for at falde. Og hvis man vil undgå at falde, er det essentielt at have muskler, der hurtigt kan reagere og afværge et potentielt farligt fald.
Heldigvis, tyder forskningen på, at potentialet for muskelvækst absolut også er til stede når man bliver ældre, og at vi ikke bør være bange for at styrketræne når vi går på pension, tværtimod!
👏🏻👏🏻
09/04/2023
⭐️Har diskus godt af belastning?⭐️
For de fleste er det helt forståeligt at muskler bliver stærkere og tilpasser sig den belastning vi udsætter den for, men hvordan forholder det sig når vi tænker på vores ryg og diskus?
Jeg oplever mange være bekymrede og overbeskyttende når det kommer til ryggen, i forhold til hvor stærk den er og hvad den kan/må.
Nå vi ser på løbere der er udsat for konstant stødabsorberende belastning, eller cykelrytter der sidder foroverbøjet i lange perioder af deres karriere og træning, så kunne vi måske tro at det slider på deres diskus. Men vi ser faktisk det modsatte, vi ser at diskus tilpasser sig og bliver både tykkere og bedre hydreret 🥳 Det vil altså sige, at diskus også tilpasser sig den belastning vi udsætter den for! Fantastisk 👏🏻👏🏻
Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Smertefri med Fysbjørn sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.
Fysbjoern er din personlige træner. Som uddannet fysioterapeut sikrer jeg at du kan vedligeholde/starte din træning omend du døjer med skader, smerteproblematikker eller blot ønsker at gøre træning og bevægelse til en større del af dit liv! Jeg vil sammen med dig opbygge et forløb af den varighed, som er passende for dit mål og ønsker. Træningen vil foregå i Sporting Health Club (Ved søerne og Gothersgade). Jeg har en stor passion for at gøre træningsforløb så sjove og legende som muligt, uden at det går ud over effekten af træningen!
Medlemskab til Sporting Health Club
Fri adgang til Manon lés suites fantastisk jungle pool + kaffe de dage der trænes hos mig.
Inbody scanning - mål af muskel% - fedt% - vægt og mere.
Samtale og undersøgelse vedrørende eventuelle problematikker (skader eller smerter)
Samtale vedrørende mål, ønsker og forventning til træningen
MAX test af styrke i specifikke øvelser (for optimering af træningsprogram)