20/07/2025
Fornyelig satte jeg en ny tekst om mig selv på min hjemmeside - jeg ved ikke om I synes den passer? 🤔🤷♂️
I mange år talte jeg i ettaller og nuller. Som ingeniør arbejdede jeg med elektronik og indlejret software - præcision, logik og systemer.
Men parallelt med kredsløbene voksede en anden strøm: en længsel efter stilhed, nærvær og det, der ikke kunne måles.
Allerede i mine teenageår opdagede jeg både elektronikken og meditationen - og siden har jeg udforsket det menneskelige kredsløb med samme nysgerrighed. I dag har jeg byttet koden ud med kroppen, og erstattet bits med åndedrag.
Jeg arbejder som kropsterapeut og yogalærer, og ser kroppen som et poetisk kredsløb - et sted, hvor erfaring, følelser og bevidsthed mødes.
Bag spændinger og smerte ligger ofte en glemt stemme, en tavs bøn eller et længselsfuldt ja til livet.
Det er dér, mit arbejde begynder - med hænder, tilstedeværelse og respekt for det, der allerede er helt.
Jeg tror ikke på hurtige løsninger, men på dyb opmærksomhed. På at vi - som kroppen selv - bærer nøglen til det, vi søger.
Min tilgang er rodfæstet i erfaring, nænsomhed og en dyb tillid til, at det levende i os vil frem i lyset, når vi tør lytte.