05/08/2021
Her kommer lidt tanker fra mig omkring det at forsøge at passe ind..
Jeg husker tydeligt i folkeskolen, hvordan vi nok ubevidst, var opdelt i forskellige kategorier.. der var de virkelig “populære” typer de “almindelige” typer og så var der mig.. den type som ikke rigtig følte hun passede ind, og som følte at hun skulle kæmpe for at blive en del af et fællesskab.. jeg ville virkelig gerne være én af de populære - med smart tøj, smarte bemærkninger og som havde masser af venner lige meget hvad.. Jeg havde venner, sådan skal det slet ikke forståes.. særligt 2 piger sidder stadig dybt i mit hjerte - men i mit desperate forsøg på at passe ind, mistede jeg desværre kontakten til dem, og jeg tror på at én af årsagerne var, at de ville mig som den jeg var, og ikke den jeg forsøgte at være..
Jeg husker også tydeligt den dag jeg kom i skole med nogle nye smarte (synes jeg selv) bukser - hvor til én af de “populære” drenge spurgte om jeg havde natbukser på..
Sådan en kommentar gør ondt helt ind i sjælen, selv i dag - så mange år senere, husker jeg stadig de nedladende kommentarer og blikke..
Jeg har aldrig været én af de populære typer - men jeg har virkelig gjort et ihærdigt forsøg på at blive det - men det har medført et kæmpe tab.. I dag sidder jeg og tænker... Og hvorfor så egentlig det? Hvorfor er det vi stræber efter at være de bedste og dem der ligger i toppen af popularitet - hvorfor kan vi ikke bare alle være lige - Og gad vide om de virkelig populære egentlig har det bedre end mig? Jeg har så mange ar på sjælen fra grimme oplevelser, kommentarer og overgreb, i min higen efter at blive mere populær eller i hvert fald bare være en af dem der bare altid var “inde i varmen”
Det fortryder jeg så inderligt den dag i dag.. En af bagsiderne ved det er nemlig, at alle disse forsøg på at passe ind, har forfulgt mig.. jeg har givet ALT for meget af mig selv for at få nye venner, eller fastholde dem jeg havde. Så mit budskab må være, “Vær dig selv på godt og ondt, så vil de rigtige relationer være der - livet er simpelthen for kort til relationer der kun vil dig for den du forsøger at være” ❤️