03/04/2026
Lang fredag et udviklingsrum – en invitation
Langfredag rummer for mig noget dybt menneskeligt.
En dag hvor fortællingen stopper et øjeblik.
I lidelsen.
I bruddet.
I det sted hvor noget må give slip, før noget nyt kan blive til.
I mit arbejde som psykoterapeut møder jeg ofte netop dette sted i mennesker.
Det øjeblik hvor gamle fortællinger ikke længere bærer.
Hvor identiteter krakelerer.
Hvor formerne langsomt falder sammen.
Hvor livet pludselig ikke kan leves helt på den gamle måde længere.
Det kan føles som mørke.
Som tab.
Som mening der for en stund forsvinder.
Men i et udviklingsperspektiv er det ofte netop her noget nyt begynder at tage form.
Langfredag minder mig derfor om noget vigtigt i det terapeutiske arbejde.
At vi ikke altid skal skynde os mod lyset.
Nogle gange er vores opgave blot at blive stående sammen med et menneske i det sted hvor noget er ved at dø.
Holde rummet.
Være vidne.
Tillade processen.
Med nænsomhed.
Med hjerte.
Langfredag kan derfor også være en stille invitation til selvrefleksion.
Hvor i mit liv er noget ved at slippe?
Hvor forsøger jeg måske at gå for hurtigt videre?
Ofte begynder den dybeste udvikling netop dér.
I det stille mellemrum
mellem det der var
og det der endnu ikke er blevet til.
Rigtig god påske 💛🐣🐑
Og husk
du er hjerteligt velkommen til at række ud, hvis du mærker, at du har brug for en terapeut