Klinik for Narrativ psykoterapi/Karina Nicolaisen

13/01/2026

13/01/2026

03/01/2026

Når du undertrykker sandheden om dig selv og din fortid, er det ofte fordi, det engang var nødvendigt, for at kunne overleve. For at kunne fortsætte. For ikke at mærke mere.

Det, du forsøger at undertrykke, og at gemme væk, forsvinder ikke. Og langsomt kan det begynde at lukke sig om dig, som et indre fængsel. Undertrykkelsen af sandheden kræver energi at holde nede.
Kan du genkende det, at holde noget tilbage for at kunne klare hverdagen? Kan du mærke, hvordan det, der bliver undertrykt, alligevel fylder?

03/01/2026

Heling begynder ikke med at glemme.
Den begynder, når vi tør vende os mod det, der gør ondt. Langsomt og nænsomt og i dit tempo.

Det handler ikke bare om hurtigt at få sin historie fortalt. Det handler om at skabe plads.
Plads til det svære. Plads til det du holdt fast i. Plads til dig.

Det første lille skridt mod det, der engang var for overvældende, er for mange rigtig svært, men jeg tror på, at det her, heling stille begynder, når det gøres sammen med et andet menneske.

29/12/2025

26/12/2025

26/12/2025

Spiseforstyrrelsen blev måske en måde at skabe orden i kaos. Måske en måde at få kontrol, når noget engang var helt udenfor din kontrol. Måske en måde at dæmpe følelser, der ikke blev mødt.

I mit arbejde ser jeg igen og igen, hvordan spiseforstyrrelsen har haft en funktion.
Den har holdt noget andet på afstand. Måske noget smertefuldt. Måske skammen, måske ensomheden, måske utilstrækkeligheden.

Derfor handler heling ikke om at tage noget fra dig.
Det handler om langsomt at forstå, hvad spiseforstyrrelsen har hjulpet dig med og om sammen at finde nye, mere nænsomme måder at mestre det svære på.

21/12/2025

21/12/2025

“The first principle of recovery is the empowerment of the survivor.” - Judith Herman, Trauma and Recovery

For mig betyder det, at heling ikke starter med at fortælle alt det svære. Den starter med, at du får magten tilbage.

Traumer, især seksuelle overgreb handler om at få taget noget fra sig: valg, grænser, kontrol, indflydelse.
Derfor er dette netop vigtigt, at du har i samtalerne med mig.

Empowerment betyder, at du bestemmer tempoet, at dine grænser bliver respekteret, at dine reaktioner giver mening.

Heling handler om nænsomt at mærke, at det er dig, der har retten til dit liv og at slippe ud af voldens greb❤️.

19/12/2025

(brug kun hvis relevant)

17/12/2025

Når vi taler om traumer, kommer fortællingen ofte til kun at handle om svigt, overgreb og det, der gjorde ondt. Men det er kun en halv fortælling.

For hvor der er lidelse, er der også altid modstand mod lidelsen.
For der vil altid være noget, du gjorde. Noget, du forsøgte. Noget i dig, der reagerede for at mindske ubehaget og beskytte det, der var vigtigt.

De reaktioner, vi udvikler i mødet med det svære, er ikke tilfældige. De peger på værdier, færdigheder og livsvilje. På det, der betød noget for dig og stadig gør.

Når jeg taler med børn, unge og voksne om traumer, er det derfor ikke nok kun at tale om det, der skete.
Vi må også tale om det, du forsøgte dig med.
Om de måder, du måske helt alene, forsøgte at passe på dig selv.

Hvis vi ikke hjælper med at få øje på disse responser, risikerer vi at gentage svigtet. Svigtet, fordi vi efterlader mennesker med fortællinger, der kun handler om magtesløshed og ikke om den viden, de allerede bærer om sig selv.

Heling handler ikke om at fjerne det svære.
Det handler om at gøre fortællingen hel❤️.

15/12/2025

Judith Herman beskriver dissociation som en grundlæggende traumereaktion.
Når noget bliver for overvældende, og der hverken er mulighed for flugt eller hjælp,
finder nervesystemet en anden måde at beskytte sig på.

Opmærksomheden trækkes væk.
Kroppen dæmpes, dvs. at nervesystemet skruer ned for sanser, følelser og kropslige signaler, når noget er for overvældende til at kunne rummes.
Noget i os forlader oplevelsen,
ikke fordi vi vil, men fordi det er den eneste måde at kunne overleve på.

Hos Herman er dissociation derfor ikke et problem, der skal fjernes. Det er en beskyttelse, der opstod, da der ikke var andre muligheder. I mit arbejde begynder vi ikke med det, der gjorde ondt, det smertefulde. Vi begynder med trygheden.

Jeg arbejder ud fra en forståelse af heling som en proces i faser. Hvor det relationelle og regulerende kommer før bearbejdning. Hvor kontakt til nuet, til kroppen og til et andet menneske er forudsætningen for, at det, der engang måtte adskilles for at overleve, over tid kan nærme sig igen.