Katharina Areewong

21/04/2026

Sorg er en af vores mest grundlæggende følelser.

Den opstår, når noget i os mister forbindelse – et menneske, en relation, en drøm eller en forestilling om, hvordan livet skulle være. Sorg er ikke kun noget, vi tænker eller føler. Det er en proces, der involverer hele os.

Når vi giver sorgen plads, bevæger den sig naturligt. Den hjælper os med langsomt at tilpasse os det, der er sket, og skabe en ny indre forståelse. Men mange af os har lært – bevidst eller ubevidst – at holde igen. At være stærke. At komme videre. At ikke fylde for meget med det svære.
Og når sorgen ikke får lov til at leve i bevidstheden, så forsvinder den ikke.

Den sætter sig. Den kan sætte sig som en tyngde i kroppen, en uro i nervesystemet, en konstant træthed eller en følelse af at være lukket ned. Det er det, vi kalder psykosomatisk – når det, der ikke bliver mødt følelsesmæssigt, i stedet bliver båret fysisk.
Kroppen forsøger ikke at modarbejde os.

Den forsøger at hjælpe os med at mærke det, vi ikke har haft plads til. Og det er her, mange oplever, at det kan være svært.
For hvordan går man ind i noget, der føles så tungt – uden at blive overvældet?
Her kan hypnose noget helt særligt.
I hypnose arbejder vi med det underbevidste – det lag i os, hvor følelser, oplevelser og reaktioner er lagret uden nødvendigvis at være fuldt bevidste. Når vi går ind i den tilstand, sker der ofte det, at vi får adgang til sorgen på en mere skånsom måde.
Ikke som en pludselig overvældelse.

Men som en kontrolleret, tryg åbning.
Kroppen og sindet regulerer tempoet.
Det, der er klar til at blive mødt, kommer frem – og ikke mere end det. Det betyder, at sorgen kan begynde at bevæge sig, uden at vi mister os selv i den. Vi kan være med det, mærke det og samtidig være i kontakt med os selv og rummet omkring os.
Hypnose handler derfor ikke om at “grave” eller presse noget frem. Det handler om at skabe en tilstand, hvor det, der allerede er i os, får lov til at komme frem i et tempo, vi kan være i.
Og når sorgen begynder at bevæge sig, sker der ofte noget meget stille:

Spændinger slipper. Åndedrættet bliver friere. Der kommer mere ro. Ikke fordi sorgen forsvinder. Men fordi den ikke længere står stille. Sorg er ikke noget, vi skal væk fra. Det er noget, vi skal igennem – med støtte, med nærvær og i et tempo, der føles trygt. Og nogle gange er det netop i den nænsomme adgang til det svære, at forandringen begynder.

Katharina@kahypnosis.dk
+45 22810553
Strandvejen 72

20/04/2026

Når børn gør verden mere forståelig ved at tage ansvaret på sig.

I mit arbejde med børn ser jeg igen og igen, hvordan barnet, helt intuitivt, forsøger at skabe sammenhæng i en verden, der føles uoverskuelig og alt for overvældende. Når noget i barnets omgivelser bliver utydeligt eller følelsesmæssigt uroligt eller uforudsigeligt, så opstår der ofte en indre konflikt som skaber en form for adfærd, hvor barnet begynder at tage ansvar for det der egentlig ligger uden for dets udviklingsmæssige kapacitet. Det er ikke et bevidst valg, men en dybt intelligent tilpasningsstrategi hvor barnet forsøger at genskabe tryghed ved at gøre sig selv til en del af løsningen. De kigger på forældrene og omsorgspersonerne eller vennerne og begynder at tilpasse sig, for at være god nok. Eller at blive det.

Jeg ser børn der bliver særligt opmærksomme på de voksnes behov, børn der regulerer sig selv for ikke at fylde, og børn der påtager sig en form for følelsesmæssigt ansvar i relationer som de slet ikke er modne til. Det kan komme til udtryk som kontrol, perfektionisme, uro i kroppen, søvnproblemer, angst, vrede eller en mere stille tilbagetrækning, hvor barnet mister kontakten til sig selv. Fælles for det er, at barnet har flyttet sig væk fra sig selv for at holde sammen på noget udenfor.

Udviklingspsykologisk ved vi, at børn er afhængige af co-regulering og tydelige voksne for at kunne udvikle en stabil indre regulering. Når denne støtte bliver utydelig eller ustabil, vil barnet ofte forsøge at kompensere ved at internalisere ansvaret. Når vi er voksne kaldes det, internaliseret forældre/person. Det kan skabe en tidlig form for overansvarlighed, hvor barnet ikke alene forsøger at forstå verden – men også at holde den sammen. Over tid kan det påvirke barnets selvforståelse, grænsesætning og evne til at mærke egne behov.

I terapien arbejder jeg oftest med hypnose, hvor barnet igen kan få lov til at være barn. Jeg møder barnet gennem en kropslig og sansende tilgang, hvor vi ikke kun taler, men også arbejder med det, der viser sig i kroppen, i legen og i det nonverbale udtryk. Her får barnet mulighed for at give slip på det ansvar, det har båret, og langsomt genopdage sin egen indre bevægelse.

Jeg er optaget af at støtte barnet i at differentiere mellem det, der er dets eget, og det, der tilhører de voksne eller vennerne. At hjælpe barnet tilbage til en oplevelse af, at det ikke skal fikse, forstå eller bære det, der er større end dem selv. Når det lykkes, ser jeg ofte en tydelig forandring: kroppen falder mere til ro, følelseslivet bliver mere fleksibelt, og barnet begynder igen at udtrykke sig mere frit og spontant. Terapien bliver dermed ikke en “behandling” i en traditionel forstand, men en god proces, hvor barnet får mulighed for at genoprette kontakten til sig selv i et trygt, tydeligt og nærværende samspil. Et sted hvor det, der før blev båret alene, kan få lov til at blive delt, mødt og sat helt frit. 💗

Tak fordi jeg må behandle dit/jeres børn.
Mere end halvdelen af mine klienter er børn.

Tlf.: +45 22810553
Mail: Katharina@kahypnosis.dk
Strandvejen 72

Hypnose og kropsterapi. Psykoterapi og Parterapi. Foredrag, Kursus, Kommunikation og Uddannelse.

30/03/2026

Jeg vil egentlig gerne tale lidt om det her med prissætning af terapi. For terapeuter. 💗
Hvor det kommer fra i mig.

Det har været flere gange i mit virke hvor mennesker har sagt til mig at jeg burde sætte mine priser op. Både klienter som venner og bekendte.

Der var en tid hvor jeg satte mine sessioner op til 1500 kroner pr. Session.

Det var en tid som var skælsættende for mig og i dag har jeg lært at holde rigtig meget fast i mit værdisæt. Jeg skal ikke bruge mere end til husleje og lidt til opsparing og til mad i måneden. For resten lever jeg egentlig ret sparsommeligt. Ikke fordi jeg ikke kan gøre det anderledes, men jeg har simpelthen ikke lyst.

Det kom sig af, at min far engang sagde til mig, lille skat. Du bliver aldrig rig, gud har givet dig det med som du behøver i dit liv og det er godt nok.

Den sætning har skreget i mit hovede når jeg er kommet for langt fra min kerneværdier og mit helt eget værdisæt. Fordi hvem har råd til 1500 kr for en terapi session ? Og der går min etik og morale lidt for meget i gang. Terapi skal ikke koste en bondegård. Der sidder mennesker på begge sider af den stol og det er meget vigtigt for mig at pointere at en terapeut er lige så speciel som alle andre. Det er nemlig i ligeværdet det sårbare får plads og det er sådan det forsat skal være.

Jeg er ikke bange for at arbejde, heller ikke lidt ekstra, når jeg har behov for det. Men lige nu handler det mest om balance og at tingene skal fungere for mig uden at gå på kompromis med mine børn og nærmeste. 💗

Men heller ikke for dem som jeg sidder overfor hver evig eneste dag. Hvis jeg slækker på mit overskud, så mærker de det også den dag jeg skal på arbejde og der er bare ikke plads til at jeg ikke tager mig af mig selv, når mennesker betaler mig for at være til stede og nærværende. 🥹🙏🏻

Da jeg havde sat prisen op tilbage i 2023. Befandt jeg mig et sted hvor mer ville have net’ det var skamfuldt for mig at indse at jeg var blevet “overtalt” af mine venner og bekendte for mine kompetencer og min faglighed. Min dygtighed. Men det begyndte at løbe for stærkt til at jeg kunne følge med. Jeg levede op til mit ry, jeg fik klienter fra udlandet og jeg havde succes helt ind i kernen af mit virke og pludselig blev jeg fraværende for både børn og mine egne værdier.

Mit arbejde blev til et arbejde og ikke til et værenssted. Det blev af pligt mere end det blev af kærlighed. Hvordan kunne jeg overhovedet overveje at stoppe mit virke? Hvorfor gik jeg ikke glad på arbejde? Hvad var der sket med alt det jeg elskede allermest? Hvorfor følte jeg mig så utilstrækkelig? Pludselig. Hvorfor kunne jeg ikke få mine klienter til at smile og græde på samme tid? Hvorfor kunne jeg ikke få dem til at sige længere:

Wauw Katharina, du viser mig hvordan jeg elsker mig selv når jeg sidder og er allermest grim. Du får mig til at grine når det er aller mørkest og du står bare lige der, som du er og vidner min proces, med den største kærlighed.

Det var fordi jeg ikke var kærligt tro imod mig selv, fokus blev ikke længere dem der sad overfor mig. Det blev det som jeg selv kunne realisere og som i første omgang aldrig var vigtigt. For jeg er lige så speciel som alle andre. Jeg skal hverken have mere eller mindre. Jeg skal bare have nok og det er fint til mig. Sådan har jeg det faktisk.

Og jeg skammer mig over at prisen blev et symbol for mig, mere end det var kærligheden til andre.

Så jeg skiftede mine priser ned igen. Tilbage og det føltes skamfuldt og som en degradering af mig som menneske. Lidt som at sige nej tak til en forfremmelse. Eller en lønforhøjelse.

Men det gjorde mig glad. Helt ind i kernen igen.
Det gjorde mig lykkelig. At være som jeg er. Hverken mere eller mindre og det passer mig fint. Det er det der gør at jeg har overskud til at kører ned i klinikken en weekend når nogle virkelig har det skidt. Hverken for mere eller mindre, men fordi det er i kærlighed til mig selv at jeg har overskud til andre og det er så vigtigt for mig. 💗

Med snart 7 års erfaring lige rundt om hjørnet, er jeg nok den billigste parterapeut, hypnoseterapeut og kropsterapeut på markedet og ved du hvad? Jeg gør
Mit arbejde lige så grundigt hver gang. Jeg gør alt hvad jeg kan for at løfte et andet menneske og ender også ofte ud over min klients normale tid. Men jeg kan ikke gøre for det?! Fordi jeg elsker elsker elsker bare mit arbejde. Når nogle vælger at kører så langt for terapi, så er det fordi de vælger mig. Når nogle vælger at komme til mig så er det fordi de vælger mine værdier til. De kan mærke hvor meget jeg ægte vil det og ønsker det bedste for dem som er her og det er faktisk det der gør mig lykkelig og får mit hjerte til at banke i mit virke og i mine nerver. 🥹💗

Jeg sørger for at hoppe i havet hver morgen og gør meget ud af at være der for mig selv, fordi det giver mig den bedste energi til dem jeg sidder overfor. Det er så vigtigt for mig at tage ansvar for mig selv, fordi jeg sidder med et kæmpe ansvar til hverdag. Jeg sidder med menneskers kærligste, dybeste og fineste følelser! 🥹

Og det berør mig dybt at få lov til.

Terapi er fantastisk men kun når det går hånd i hånd med måden jeg lever på og sådan blev det. I dag er jeg glad for det. Der er masser dygtige mennesker derude også med erfaring som ikke tager voldsomt meget for deres sessioner. Det er værdisættet og kærligheden til faget der får arbejdet til ikke at føles som et job. 💗

Det er ihverfald sådan jeg har det. Det håber jeg og ønsker at det stråler ud af enhver lille celle i min krop. Tak fordi I stadig vælger mig til. 💗

Kærligste skrive mandags strøtanker
Fra en (U)ordentlig Terapeut. 💗

21/03/2026

Den seneste tid, har jeg behandlet en del mennesker som har opdaget nye sider af sig selv. Det er forunderligt at rigtig mange mennesker igennem den seneste tid har italesat at de aldrig har følt sig så åbne og frie før. Den terapi som jeg laver i dag, kan jeg kun lave fordi jeg selv har arbejdet så vanvittigt meget med mig selv og jeg tror på der hele tiden er nye lag som jeg ikke kan se selv. Men som jeg tror bor i mig, fordi jeg tør at åbne op for det i mig som jeg måske ikke er bevidst om kan blive åbnet.

Den seneste tid har det smittet af på mine egne klienter og de beskriver det som en følelse af at være fri i brystet. Hofterne og i hjertet. At være frigjort indefra og ud. Når jeg bruger ordene: Føler du dig fri? Så bliver øjnene våde af taknemlighed og ydmyghed over at kunne mærke sig selv så meget, som de lige nu oplever.

Det er noget af det smukkeste jeg har set længe og den taknemlighed der indfrier sig i både de voksnes som børnenes krop er noget som jeg ikke kan stoppe med at glædes over. Det at blive set, hørt, sanset får på en måde en helt ny betydning i mit arbejde. For det er ikke længere et arbejde, det er et værenssted og det er det de kan mærke. Et sted hvor ægte nærvær og kærlighed møder længslen i at blive set, hørt, mødt og forstået.

Den betydning af det nærvær og blive mødt, i det der er som der fylder, får på en måde en helt ny betydning for et andet menneske. Jeg kan ikke udtrykke min taknemlighed nok. Men det som er helt særligt er også at det på en eller anden måde giver mening, måden jeg anskuer og ser et menneske på. Det får plads i mig og i dem som har tillliden til mig og det er lige der forskellen er for dem som ønsker en terapeut i deres liv.

At træde alle skridtene i mit eget, for at kunne videregive den til andre, er i dag en helt anden accept i det, end det var da jeg skammede mig over det. Men den tillid jeg lænede mig ind i hos mig selv, er den andre kan læne sig ind i nu og det er bare helt særligt for mig. - Af hjertet TAK.

Tænk at det er muligt at lave en arbejdsplads som min.
Ikke fordi jeg skal, men fordi jeg hver evig eneste dag har ægte lyst.

De bedste weekend hilser
Katharina Areewong
+ 45 22810553

28/02/2026

Mellemrummet

Der findes et mellemrum i relationer, som næsten ingen taler om. Det er på en måde det sted, vi alle mærker, men sjældent tør at se. Det er dér, hvor tavsheden bliver tung. Hvor ordene hænger i luften, men ingen af os siger dem højt. Hvor du mærker noget, men du smiler, som om intet er galt.

Det er et sted, som der kan føles som en afvisning – uden at nogen egentlig siger nej. Et sted, hvor blikket glider lidt væk, hvor der skiftes emne, hvor en følelse bliver overset. Og selvom ingen gør det med en ond vilje, så føles det bare sådan. Mellemrummet efterlader en usynlig distance. Jeg føler mig alene, selvom du sidder lige ved siden af mig. Fordi jeg føler mig ikke mødt og set.

Det er her, forkertheden kan blive til en fødsel. Det er her, hvor du nu kan begynde at tvivle på, om dine følelser er for meget.
Det er her, hvor du lærer at skjule dig, for at bevare forbindelsen til dig selv. Men i virkeligheden mister vi hinanden dér – midt i det usagte. Vi mister ærligheden, bevidstheden og trækker sig hver især. Uden at italesætte mellemrummet. Det der gør følelserne bevidste. Om det ubevidste eller det underbevidste.

Mellemrummet er ikke tomt. Det er fyldt med alt det, vi ikke tør være med i relationen.
Dine tårer, som ikke fik lov til at falde. Dine ord, du ikke kunne sige højt. Begges længsel efter at blive set – uden at vide hvordan. Det er ordene der forløser, når de rigtige kommer på, så der dannes kongruens imellem følelsen og det ord der bruges. Uden kamp, uden forsinkelse, men i det som jeg kalder det rene nærvær.

Jeg tror et eller andet sted at vi alle kender det. Men vi taler sjældent om det, fordi vi ikke har lært sproget til det.
Fordi det kræver, at vi bliver i noget, der kan føles ubehageligt. Tager den anden det ind? Og måske er det netop dér kærligheden findes – i modet til at blive i mellemrummet. At se det. At sætte ord på det. At turde at sige det:
“Jeg mærker noget lige nu, kan du mærke det samme? Skal vi prøve at blive?”

For det er først, når vi tør mødes i det usagte, at du og jeg virkelig kan mærke, at vi ikke er alene længere.

Mellemrummet er den pause, de fleste ikke har lært at være i endnu. Sammen. Dem som har lært det, føler sig ofte ensom, for længslen for at andre kan det samme, er stor.

Det er også her at vi lærer at gå i relation, fra et kærligt sted, for begge personer. Det er her vi forløser det i hinanden som begge længes efter. Det er her ego glider fra, når empati sidder i førersædet og relationen går begge veje.

Mellemrummet er vores vej til dansen. Det er også dansen ud af det usunde relationelle felt. Når det findes, er det der vi finder kærligheden. Den vi ikke ville være foruden, det er den vi ser, når nogle virkelig har det godt sammen. Når det ligeværdige møde opstår iblandt to mennesker.

De kærligste hilsner
Katharina Areewong
Strandvejen 72, Vejle
Tlf.: +45 22 81 05 53
Mail: Katharina@kahypnosis.dk

22/02/2026

Her forleden åbnede jeg mit te-skab.

Der stod jeg.
Og kiggede.

Der er virkelig mange breve derinde.
Koffeinfri. Grøn. Sort. Urter. Særligt udvalgte. Nogle milde. Nogle dybe. Nogle med noter af noget næsten ceremonielt.

Og pludselig slog det mig:

Hvor mange af dem er egentlig købt for mine klienters skyld?

Rigtig mange.

Ikke fordi det “bare” er te.
Men fordi det aldrig bare er te.

Jeg har haft klienter, der lagde mærke til det med det samme.
“Ej, har du også den?”
“Den her elsker jeg.”
“Hvordan vidste du…?”

Og sandheden er, at jeg ofte har købt en bestemt te, fordi én sagde noget en dag.
Fordi én lyste op.
Fordi én følte sig set i noget så simpelt som en kop.

Der er mange timers arbejde i det, jeg laver.
Mange tunge samtaler.
Mange lag.
Mange følelser.

Og imellem det hele… mange kopper te.

Det er blevet en lille ting hos mig.
At der står en særlig te.
At man må vælge.
At der er tænkt over det.

Jeg husker selv engang, da jeg var yngre, at en vens mor altid havde købt en bestemt te, når jeg kom. Den stod klar. Den var “min”.
Det gjorde noget ved mig.
At nogen havde tænkt på mig i det små.

Måske er det dér, det kommer fra.

I parterapi har jeg flere gange set par grine over, at den ene pludselig er begyndt at drikke te.
“At du er blevet sådan en te-type.”
Som om det er en lille, blød bevægelse ind i noget mere sansende.
Noget mere nærværende.

Men det er jo netop det.

Det små er aldrig småt.

At smage.
At vælge.
At blive mødt i en præference.
At nogen husker.

Relation bygges ikke kun i de store erkendelser.
Den bygges i det lille.
I det varme krus mellem hænderne.
I det øjeblik, hvor kroppen lander.

Hos mig er te ikke en service.
Det er en invitation.

Til at sænke tempoet.
Til at blive.
Til at mærke.

Og ja…
Der er virkelig mange breve i det skab.
Og jeg ville ikke undvære ét af dem. 🍵

10/02/2026

Spejlneuroner og afspejlninger

Afspejling er det der rammer det ubevidste sind, som får os mennesker til at komme i kontakt med vores følelser.

Vores følelser er det ubevidste sinds måde at tale med os på. Det er det lag der forbinder vores logiske med vores krop.

Det er det sprog der tales imellem logik og organ. Det er vores pejlemærke, før vi kunne tale og før vi havde et sprog.

Derfor kan nogle mennesker have en helt særlig kontakt med dyr.

Du har et femtedel af halvandet sekund til at aktivere de 12 hjerneområder der skal fange din opmærksomhed. Alt er hypnose og det findes alle steder. Alle der kan følge en anvisning er modtagelige for at “arbejde” med tilstanden. Hypnose findes alle steder og det er en iboende intelligens i os, som alle kan komme få gavn af.

Jeg har de seneste mange år ikke haft en eneste klient som jeg ikke kunne arbejde med. Få har selv afbrudt terapien, men det var fordi det blev for sårbart at være i mødet med sig selv og sin egen smerte. Man kan ikke arbejde med noget der ikke er modent.

Min kunst er lige her. I hjertet på mig og min klient. Med passion for at lade dig turde at gribe livet. At turde tage kontakt og evnen til at finde vejen hjem til dig selv igen. Fri fra alt det der ikke var dit.

Du er hverken din:
Angst, dårlige vaner, overspinsning, din rugning, din stress, din usikkerhed eller dit dårlige selvværd.
Det er dit, men det er ikke dig. Intet af det her tilhøre dig.

Jeg kan ikke ændre din fortid, men jeg kan hjælpe dig med at ændre din fremtid. Gennem min passion for dig som det hele menneske.

Igennem de seneste 7 år har jeg arbejdet i faget og indenfor flere forskellige grene. Derfor kreerede jeg også min egen uddannelse, hvor jeg uddanner terapeuter.

Det er primært fordi at jeg har erfaret at min måde og tilgang til at se følelser på er meget anderledes end det jeg har lært. Forskellen bor også i at andre metoder er tillærte, hvor det her altid har været min naturlige måde at være i verden på. Når sindet er åbent, er spejlneuronerne klar til at optage ny læring. Når systemet er lukket og uforløst, er det svært at tillære sig nye ting.

08/02/2026

Hvad har drevet mig?

Nogle er født terapeuter og andre skal tillære sig kompetencerne.

For mig har det aldrig handlet om uddannelser. Det har handlet om den kompetence og den integritet jeg blev født med. De egenskaber jeg har valgt at gå ud i verden med.

Jeg har altid mærket det, andre ikke har sagt højt. Alt det, der lå mellem linjerne. Stemningen. Spændingen. Smerten bag kontrollen. Men forskellen er også at jeg har aldrig været bange for følelser. Heller ikke de tunge. Jeg har altid kunne rumme dem, men jeg har heller aldrig haft et behov for at korrigere dem, gøre noget med dem eller italesætte noget.

Det er i nærværet, med den mærkbare forskel der kan forløse følelserne og det har jeg været særligt nysgerrig på. Særligt fordi jeg selv har stået i dem.

Jeg har kæmpe erfaring med trælse oplevelser, jeg ved hvordan det føles at blive kigget på som et problem, der skal løses. Men jeg ved også hvordan det føles at kende sig selv, men uden at blive forstået. Det er det, som har drevet mig.

At skabe et sted, hvor mennesker ikke bliver gjort forkerte for den måde, deres nervesystem har lært at overleve på. Min faglighed er bygget ovenpå min erfaring. Men mit nærvær – det har altid været der og stået i spidsen for mit drive og min passion som menneske.

– Katharina Areewong

02/02/2026

I min dagligdag ser jeg rigtig mange mennesker, dem jeg i dette opslag vil have særligt fokus på er dem som har svært ved at komme i gang med at træne. Det er ikke fordi at de ikke vil eller mangler vilje eller er dovne. Men det handler simpelthen om deres nervesystem som allerede er i alarmberedskab eller overloadet.

Når nervesystemet er kronisk “alert”, bliver alting i kroppen let tolket som faresignaler. Det kan være med til at skabe kollaps tilstande. Det er oftest en ond spiral og disse af mine klienter, oplever oftest at omverdenen stiller krav til dem eller italesætter at de bør komme igang.

Men enhver som har oplevet et ægte kollaps, kan simpelthen relatere til hvor ondskabsfuldt svært det kan være at ændre noget fra den her tilstand. Hjertebanken, åndenød, bevægelse og varme i kroppen, det der for andre føles som en god træning, kan for disse personer føles som angst.

Også opstår spiralen:

Man ved at bevægelse er godt. Man prøver. Kroppen reagere med uro eller panik. Eller forstærker kollapset. Man stopper igen. Slår sig selv i hovedet over det. Bagefter kommer kommer skammen snigende, selvkritik og følelsen af at være bagud, når man egentlig et eller andet sted kender sig selv når man er i overskud. Men lige nu virker det bare så langt væk fra det sted du er.

Men når du først er nede, kan det være enormt svært at komme op igen. Ikke mentalt, men kropsligt. Kroppen skal først lære at det er sikkert at mærke sig selv igen. At pulsen ikke er farlig, at bevægelsen ikke er en trussel.

For de fleste starter regulering ikke med træning. Den starter for de her mennesker med ro. Langsomhed, beroligende bevægelser og tale, før man aktivere det. At hele det gamle, handler ikke altid om at gøre mere. Nogle gange handler det om at gøre mindre, eller noget andet, i den rigtige rækkefølge. For den som har behovet.

De bedste hilsner:
V. Katharina Areewong
Tlf.: +45 22810553
E-Mail: Katharina@kahypnosis.dk
Strandvejen 72, 7100 Vejle

28/01/2026

Fra mit terapeutiske rum til dig. 🫶🏻
Til jer som har været i klinikken og som ikke har endnu.

Flere af jer nævner den lille “ler figur” som en essentiel ting i mit terapeutiske rum. Jeg har gået og funderet en smugle over reaktionerne over de små hænder der rækker ud med et kæmpe hjerte. Som jeg ofte inddrager i min måde at udtrykke det på som er dig.

De repræsentere en kæmpe stor del af det af den kerneværdi de fleste kommer med, når de kommer i terapi. Netop det at give hele sit hjerte og kærlighed væk til andre, fordi dem jeg ofte ser i mit terapeutiske rum er mennesker med kæmpe stor empati. De tænker på andre før de tænker på sig selv. En essentiel del af alt det her, handler enormt meget om hvorfor de ikke får den kærlighed tilbage som de selv giver.

9 ud af 10 terapeutisk forløb, ender det altid med at jeg drejer de her små hænder ind imod personen selv, som jeg sidder overfor.

Det er en essentiel del af det at forstå at en ressource skal kunne gå begge veje, ud af som indad. Kan man kun den ene af dem, så brænder lyset altså i begge ender.

Jeg kan ikke ytre nok, hvor stor taknemlighed jeg har over at i bliver ved med at anbefale mig, kommentere, brede budskabet og tage noget med herfra, når jeg deler ud på bloggen, Facebook eller instagram. Jeres aktivitet er med til at jeg kan gøre en forskel for andre og særdeles også at jeg kan have et arbejde som bidrager til mit hjerteblod og trivsel i samfundet. Jeg er kun en af mange, men for os som virkelig brænder igennem med det vi laver, er det taknemligt at vi også kan leve af det, selvom det til tider kan være virkelig hårdt.

For mit eget vedkommende er det altid det sure med det søde og det er det der gør at jeg altid finder overskud og tager det med på arbejde. Kærlighed starter indefra og når man kan give den til sig selv, så kan man også give mere til andre.

De bedste mandag’s hilser
- Katharina Areewong 🫶🏻

Må din dag blive lige så fantastisk som min. Er den træls så håber jeg at jeg kan få dig til at tage et lille smil med på vejen. Du er bare følsom og det er der slet ikke noget forkert i at være. Det er alle, der ikke passer for meget på sig selv. 🫶🏻

Shhh.. Det er derfor børn og gamle mennesker altid græder. 😅♥️ Det er bare de andre som syntes det er mærkeligt. (Mærk-eligt) fordi de ikke ved hvordan de skal håndtere det - bare giv dem en krammer. ♥️

Der er ikke længere mellem os end det kram vi ikke tør at give. ♥️💫😄