02/07/2025
Er du typen, der bare ikke kan tage beslutninger? Og føler du, at du mangler mod til at gøre lige det, du gerne vil og stå fast på det, du mener? Så kan det have med din galdeblære at gøre. I Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) er galdeblæren ikke blot et fysisk organ, men også et vigtigt psykisk og energetisk system med indflydelse på beslutningstagning, mod og handlekraft.
Galdeblæren er ansvarlig for evnen til at træffe klare valg uden tøven. Den giver mental styrke og handlekraft til at handle, også i usikre situationer. Den giver psykisk modstandskraft, især i stressede situationer.
Hvis galdeblæren er svag, kan det medføre tøven, usikkerhed, lavt selvværd, modvilje mod at tage ansvar, ubeslutsomhed. Irritabilitet, vredesudbrud, impulsivitet, hovedpine ved tindingerne, sure opstød, sener i kroppen kan blive stive og ufleksible og skader kan opstå. Angst, nervøsitet, søvnbesvær kan opstå (særligt opvågning kl. 1–3), og problemer med planlægning og handling.
Når galdeblæren er i balance, har vi klarhed, initiativ og viljestyrke. Når den er svækket, tøver vi , tvivler og mister handlekraften. Vi bliver afhængige af andres bekræftelse, og det kniber med at stå fast ved egne valg og meninger.
Selvom den fysiske galdeblære fjernes kirurgisk, betyder det ikke nødvendigvis, at galdeblærens energetiske funktion forsvinder – men den kan blive svækket, og det har konsekvenser. Galdeblæren arbejder tæt sammen med leveren og fjernes galdeblæren kan det påvirke leverens energi også og det kan føre til uro i sindet, søvnproblemer, frustration og irritation.
I TCM kan man behandle energien og sindet gennem meridianmassage, akupunktur – og zoneterapi og støtte genopbygningen af indre styrke. Din galdeblære zone er på højre fod ved siden af leveren.