
18/06/2022
Lavede story'en som et opslag. For det med at få øje på forråelsen er (sgu) vigtigt. Ikke bare i omsorgsjobs'ene, men også i andre sammenhænge. Mon ikke vi alle har prøvet at være så fyldt op, at det flyder ud over kanten.
Dorthes pointe med at forråelse ikke er nogens skyld, men alles ansvar, er utrolig spot on. Vi har brug for hinanden til, at opdage når forråelsen får fat.
Det kan fx handle om camoufleret nedsættende tale om andre, skældud, mistro, passiv resignation, selvsencur, double bind (tvetydig kommunikation - man siger et, men mener noget andet) osv.
Hey.. og Birkmose nævnte også at arbejdspladser skal have fokus på psykologisk tryghed, så man kan tale om at der sker fejl eller der er mangler, uden at blive gjort forkert eller udskammet.
Læsestof anbefalet, hvis nogen har interessen:
Per Isdal
• Medfølelsens pris
Rikke Høgsted
• Belastningspsykologi
Christian Ørsted
• Livsfarlig ledelse
Rasmus Willig
• Afvæbnet kritik