Processen er nøglen, hvis du vil investere målrettet og helhjertet i at nå dine mål.
Jeg har udelukkende fokus på, hvad du ønsker at udvikle, styrke og forbedre. Du får mig som din personlige yogi - din personlige yogalærer. Jeg designer sessions særligt til dig og leder dig.
Med et 1:1 forløb møder du yoga, der er tilrettelagt til dig og dine behov. Læs mere om 1:1 yoga.
Yoga hjælper dig med at styrke din krop, gøre den mere fleksibel, men yoga stilner også tankemylderet, så der bliver mere plads og ro. Det giver dig overskud i hverdagen.
OM TINE
Jeg har undervist hele mit liv, både børn, unge og voksne. Jeg blev yogalærer i 2016 og har lige siden undervist i yoga, meditation, pranayama både på hold, som 1:1 yoga og workshops både hos firmaer, hos foreninger og i mit studio YOGA-T.
Jeg er registreret E-RYT og YACEP hos Yoga Alliance. Det betyder, at jeg står foran dig med flere tusind undervisningserfaring og kan videreuddanne yogalærere. Læs mere om det her: yogat.dk/e-ryt-200/
FORLØB PÅ HOLD
På et hold hos YOGA-T er der maksimalt 12 deltagere pr. klasse. Det sikrer, at du bliver vejledt, støttet og udfordret i et tempo, der passer til dig.
Du kan vælge forløb med rolig og dyb yin yoga. Men du kan også være i forløb, hvor der er styrke og svedige flows.
Mange foretrækker begge dele, for de oplever, at de styrker hele kroppen særligt meget, når der er balance mellem fleksibilitet og styrke.
Du kan deltage på flere hold hver uge. Du kan læse om holdene her eller orientere dig lige her på facebook under “begivenheder”.
Tilmeld dig gerne flere hold hver uge, da hver yogaklasse har forskellige ting at tilbyde dig.
Læs her om, hvad deltagere siger om yoga hos YOGA-T
YOGA TIL DIT FIRMA
Yoga skaber den perfekte ramme for udvikling i dit firma.
Jeg har arrangeret yoga for LEGO Foundation, Siemens og House of Denmark - både på dansk og på engelsk.
Yoga styrker den enkelte og styrker samværet, når der både er plads til sjov, samarbejde, styrke og afspænding.
Kontakt mig for et forløb for dit firma via mail tine@yogat.dk eller direkte via kontakt-knappen øverst på Facebook-siden.
YOGA-T I HJERTET AF VEJLE
YOGA-T hører hjemme i Ørstedsgade 15 i centrum af Vejle. Lokalet ligger øverst i en charmerende, ældre bygning.
Lokalet et smukt indrettet, yogaudstyret er professionelt og klar til netop dig, når du kommer til yoga.
Hos YOGA-T har du gratis adgang til lækkert og professionelt yogaudstyr: måtte, bolster, bælte, blokke og tæppe.
Efter klassen er der frisk frugt og vand.
VILKÅR FOR TILMELDING, AFMELDING OG KØB
Tilmelding
Du melder dig til yogahold via en sms-besked på 30722921, besked over YOGA-T facebookside eller via www.yogat.dk. Du får hurtigst muligt besked, om der er plads på holdet.
Du har tilmeldt dig en klasse/forløb, når du har betalt for klassen/forløbet. Det sker via MobilePay 45645 (der er kun fem cifre) eller
straks bankoverførsel reg.nr. 9129 kontonr. 0004110382.
Oplys venligst navn, telefonnummer og gerne e-mail adresse, så jeg kan kontakte dig i tilfælde af venteliste mv.
Afmelding
Du skal afmelde dig senest 12 timer før din yogaklasse begynder.
Aflysning og ændringer
Aflysninger og ændringer af hold/tidspunkter sker via Facebook, sms og e-mail.
Fortrydelsesret
Lov om forbrugeraftaler angiver, at der ikke er fortrydelsesretten ikke omfatter køb af tjenesteydelser i forbindelse med fritidstilbud (Lov om forbrugeraftaler §18, stk. 2, pkt. 12).
Foto
YOGA-T forbeholder sig retten til at tage billeder af praksis i yogastudiet.