Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Velkommen til Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles officielle Facebook-side. Dette er Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles officielle Facebook-side.

Vi håber, at du kan bruge informationerne på siden, og at siden vil hjælpe dig med at få svar på dine spørgsmål om vores uddannelse og studiemiljø. Kort om os
Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle optager årligt omkring 170 studerende og er dermed en af de største i Danmark. Skolen har eksisteret siden 1957 og er kendt og anerkendt over hele Danmark. På Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle skaber vi inspirerende muligheder for din udvikling, så du kan flytte dig personligt - i samspil med andre studerende, undervisere, kolleger i praksis og patienter. Mange undervisere har arbejdet som sygeplejersker og kender derfor den virkelighed, du skal ud og fungere i. Vi har også gode muligheder for, at du kan øve dig i praktisk sygepleje på uddannelsesinstitutionen. Vi arbejder for tæt kontakt mellem skole og studerende. Det resulterede i prisen for Danmarks bedste undervisningsmiljø i 2007. Kunne du tænke dig en uddannelse, hvor viden, handlekraft og medmenneskelig omsorg hænger uløseligt sammen? Så er sygeplejerskeuddannelsen i Vejle noget for dig. Vi sætter pris på din henvendelse
Vi sætter stor pris på spørgsmål og kommentarer, så skriv meget gerne et indlæg på vores væg, hvis du har noget på hjerte, som har relation til Sygeplejerskeuddannelsen, eller hvis du har spørgsmål om uddannelsen. Hvornår kan jeg forvente svar? I redaktionsgruppen anstrenger vi os for at svare på alle spørgsmål på så hurtigt som muligt, så følg med på væggen. Normalt vil vi kunne svare dig inden for 1-2 døgn, afhængigt af dit spørgsmål. I ferieperioder kan der dog gå længere tid. Har du et mere personligt spørgsmål? Husk, at facebook er et offentligt medie, og at dine indlæg kan ses af alle. Har du mere personlige spørgsmål, kan du derfor overveje, om du hellere vil kontakte os på tlf. 6318 3030 eller via uddannelsens e-mail sol-sygepleje@ucl.dk. Du er også velkommen til at kontakte en af os direkte via vores e-mail:

Eva Kaas Jensen, Studiesekretær: emkj@ucl.dk
Hanne Lytken Holdt, studievejleder: halh@ucl.dk
May Birkeland, lektor: mabi@ucl.dk
Maria Rask Hummelmose, studentervejleder, 3. år: mrhu@stud.ucl.dk
Emilie Sørensen, studerende, 3. år: emso@stud.ucl.dk
Søren William Pedersen, studierektor: sope@ucl.dk


Husk vores færdselsregler på Facebook
For at sikre en god og seriøs tone på siden, har vi nogle enkle 'færdselsregler', som vi er sikre på, at du vil hjælpe os med at efterleve.

- Indlæg må ikke indeholde injurierende, sexistiske eller racistiske ytringer

- Indlæg må ikke indeholde nedsættende ytringer om personer eller firmaer

- Indlæg skal overholde ophavsretten

- Indlæg må ikke indeholde et upassende eller krænkende sprog

- Indlæg må ikke indeholde spam eller reklamebudskaber

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle kan ikke holdes ansvarlig for indlæg, som skrives af andre facebook-brugere på vores væg. Indlæg, som skrives af andre facebook-brugere på vores væg, er udelukkende et udtryk for vedkommendes egen personlige mening og repræsenterer ikke Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Indlæg, som skrives af andre facebook-brugere på vores væg, er udelukkende et udtryk for, at vi bifalder den frie debat og skal ikke ses som vores anbefaling eller bifald. Vi forbeholder os retten til at redigere eller slette indlæg, hvis vi vurderer, at et indlæg ikke lever op til vores færdselsregler. Hvis du har forslag til forbedringer eller støder på et indlæg, du mener, er upassende, håber vi, at du vil sende os en e-mail til sol-sygepleje@ucl.dk. Tak for din hjælp med at sikre en god debat. Med venlig hilsen

Redaktionsgruppen, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

15/05/2017

Klinisk Sommerskole 2017 er i uge 34 for Sygeplejestuderende i Vejle på Sygehus Lillebælt.

Har du afsluttet eller afslutter du modul 8 til sommer, har du mulighed for at få en ekstraordinær oplevelse i sommerferien
Tilbuddet gælder kun for Sygeplejestuderende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.

Meritstuderende, som har overstået modul 5 og 7 og har merit for modul 6 og 8 må også meget gerne deltage.

Se program og ansøgningsskema i Info.rum -> Klinisk udd -> mappen Klinisk Sommerskole.

Ansøgningsfrist: Var oprindeligt torsdag den 11. maj 2017 –men den er forlænget til torsdag d. 18. maj 2017. Obs hvis ikke der er nok tilmeldte bliver den kliniske sommerskole aflyst – så opfordre gerne dine medstuderende i at deltage.

Du kan IKKE deltage, hvis du tidligere har deltaget i klinisk sommerskole

27/04/2017

UCL campus Vejle har en rygepolitik sammen med de øvrige lejere i Sundhedshuset (kommunen og region), der giver mulighed for, at der må ryges på 2 afgrænsede områder (ved indgang E og øst for indgang C). Vi må dog erkende at det ikke fungerer, idet der efterhånden ryges på hele udearealet, og i særlig grad foran indgangspartierne. Årsagen til, at sagen bringes op nu er den, at vi har modtaget klager over røggener fra Sundhedshusets brugere( børn der besøger tandplejen og borgere der går til genoptræning m.fl), og fra medarbejdere ansat i Sundhedshuset/UCL. Der er desuden flere der har givet udtryk for, at de undrer sig over, at et Sundhedshus og en uddannelsesinstitution, vil lægge navn til den omtalte praksis.

På denne baggrund er vi blevet enige om, at der skal strammes op i forhold til den rygepraksis der har udviklet sig. Rent praktisk vil der ske følgende:

• Udearealet omkring Sundhedshuset/UCL campus Vejle markeres tydeligt som røg (cigaretter og E cigaretter) og skodfrit område. Rygeforbuddet gælder både borgere, ansatte og studerende. Der vil blive sat tydelige markeringen op, der markerer at matriklen er røgfrit område.
• De to eksisterende rygeskure/rygebænke på nordsiden (indgang E) og sydsiden af Sundhedshuset nedlægges, og der etableres et nyt rygeskur på sydsiden og ud for indgangen til køkkenet (cykelskur nr. 4 ændres til et rygeskur). Det er kun tilladt at ryge i sidstnævnte rygeskur. Det nye rygeskur/bænk er ved at blive etableret.
• Vejle kommunes Sundhedsafdeling iværksætter en Nudging kampagne med henblik på, at få ændret rygeadfærden på matriklen. I kan ikke undgå at registrere, når kampagnen iværksættes.
• Rygere, der ønsker at stoppe med rygning, vil få tilbudt et rygestopkursus. Kurset er gratis og afvikles af Vejle kommunes Sundhedsafdeling. Nærmere information følger.

Den nye praksis træder i kraft 1. maj – tidspunktet kan blive udskudt på grund af vejret. I vil modtage besked om den endelige dato

Venlig hilsen
Birgitte Knygle Hansen
Uddannelsesleder

17/04/2017
14/02/2017

Studiekontoret har lukket i uge 7.
Hilsen studieadministrationen

10/02/2017

Kære studerende
Der er kommet ny vejledning i medicin og lægemiddelhåndtering for sygeplejerskestuderende. Find den på stud.ucl.dk eller følg linket:
http://esdhweb.ucl.dk/1173543.Sygeplejestuderendes%20ansvars-%20og%20kompetenceomr%C3%A5de%20i%20forhold%20til%20h%C3%A5ndtering%20af%20l%C3%A6gemidler.pdf

11/01/2017

Pr. 1. januar 2017 er Birgitte Knygle Hansen blevet ansat som uddannelsesleder i uddannelserne sygeplejerske i Svendborg og Vejle med fagligt og pædagogisk ansvar for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.

Karrieredag!
18/11/2016

Karrieredag!

Aarhus Universitet afholder sin årlige Kandidatdag, der er et vejlednings- og informations arrangement om mulighederne f...
03/11/2016

Aarhus Universitet afholder sin årlige Kandidatdag, der er et vejlednings- og informations arrangement om mulighederne for at læse en kandidatuddannelse på AU – også for studerende på en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse.

Kandidatdagen afholdes torsdag d. 24. november kl. 10-15 i Søauditorierne på AU – se mere på http://kandidat.au.dk/kandidatdag2016/

På Kandidatdagen holdes oplæg om kandidatuddannelsen i sygepleje og den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, og også i år vil der være mulighed for at følge de sundhedsfaglige oplæg virtuelt.

Jeres studerende har derfor mulighed for at følge live-streaming-oplæg om kandidatuddannelsen i sygepleje og den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, hvis ikke de har mulighed for at møde op fysisk.

Oplæggene kan følges via følgende links og tidspunkter d. 24. november:

Sundhedsfaglig kandidat, kl. 10:30 – 11:00, live-streames via link fra denne side http://kandidat.au.dk/sundhedsfagligkandidatuddannelse/

Kandidat i Sygepleje, kl. 11:00 – 11:30, live-streames via link fra denne side http://kandidat.au.dk/sygepleje/

Vi håber, at I vil videreformidle budskabet til jeres studerende.

Mange hilsner

Lonni Klitgaard
Specialkonsulent
Events og Kommunikationsstøtte

Direkte tlf: 8715 3106
E-mail: lokl@au.dk
AU Forskning og Eksterne Relationer
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5, bygn. 1448, 326
8000 Aarhus C

Kære jer, der netop har afsluttet jeres IPT forløb - og andre med en god idé!!  Tænk over muligheden for at arbejde vide...
12/10/2016

Kære jer, der netop har afsluttet jeres IPT forløb - og andre med en god idé!!

Tænk over muligheden for at arbejde videre, gøre jeres idé skarpere - og faktisk kunne gøre den realisérbar til gavn for andre. Gå ind og se, hvad I skal gøre for at kvalificere jer til Idékonkurrencen, der afholdes I messehallerne i Fredericia og som afholdes af Fonden for Entreprenørskab:
http://www.award2016.dk/konkurrencer/idékonkurrencen

Hvis I har lyst men har brug for hjælp og sparring, så kontakt UCL´s væksthus I Vejle: Lone Hansen loha@ucl.dk og Merete Drachmann Medr@ucl.dk

Vi ser frem til at høre fra jer!

Kh. Merete

Idékonkurrencen afholdes for ca. 2000 elever og studerende, der dyster på gode idéer. Som deltager skal man kunne forklare sin idé kort og præcist, både skri...

01/09/2016

Vil du være udvekslings studerende?

Hvis du går med tanker om udveksling i løbet af din uddannelse, så er der vejledning d. 15. september kl.12-13 i det Internationale rum under trappen ved verdenskortet i forhallen. Denne vejledning danner grundlag for den individuelle vejledning omkring DIT udvekslings forløb, og din godkendelse som udvekslings studerende. For nærmere informationer om udveksling. Se Fronter rummet "Internationalisering af sundheds-uddannelserne".

Hvis du skal udveksles i foråret 2017 - skal du udfylde dokumentet "forberedelse til første møde med international koordinator" og sende det til hamp@ucl.dk eller chfr@ucl.dk

Vi ses, bare tag frokosten med 
Mange hilsner Hanne Mirzaei Pedersen og Christina Frølund, Sygeplejerskeuddannelsen

Adresse

Vestre Engvej 51C
Vejle
7100

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram