11/08/2022
𝑯Ø𝑱𝑻 𝑩𝑳𝑶𝑫𝑺𝑼𝑲𝑲𝑬𝑹 𝑮𝑰𝑽𝑬𝑹 𝑭𝑶𝑹𝑹𝑰𝑵𝑮𝑬𝑻 𝑯𝑼𝑲𝑶𝑴𝑴𝑬𝑳𝑺𝑬 🤯🔥
🍰Stabilt blodsukker er SÅ vigtigt for dit helbred. Der har længe været fokus på at du kan undgå vægtøgning og have god energi hele dagen - ved at opretholde et snorlige blodsukker, men føles som en umulighed for de fleste, fordi vi er omgivet af alt det hvide stads og har svært ved at sige nej fordi vores tarmbakterier og hjerne skriger på det😱
🥤Insulin er en lagringshormon, der fjerner sukker fra blodet og sender det ud i cellerne. Når vi spiser sukker konstant eller mad, der får vores blodsukker til at ligne den værste tour-de-France etape, så er bugspytkirtlen og leveren konstant på arbejde og hvis det fortsætter dag ud og dag ind, så bliver “dørmændene” i cellerne trætte af hele tiden at skulle lukke sukker ind i cellerne og du befinder dig i “Inflamma-zone” hvor din krop sætter alarmberedskab igang og du er nu i risiko for at blive insulinresistens, udvikle diabetes eller ikke-alkoholisk fedtlever og nyreubalancer med forringet livskvalitet til følge 🔥
🍫Alt du propper i munden har betydning for hele kroppen - også din hukommelse og vi ved at demens, hjernetåge og tankemylder laver himmelflugt 🤯🔥
🍬Hjernecellerne er storforbruggere af sukker, som de skal bruge til at danne energi til alle de krævende processer, der styrer hukommelsen og andre kognitive funktioner . Ny forskning viser faktisk, at hukommelsen lider under forhøjet blodsukker, hvor sukkeret ikke når frem til cellerne og du oplever insulinresistens i hjernen. Derfor omtales Alzheimers også som den nye diabetes - nemlig diabetes 3.
🤯Forskerne i forsøget kiggede på det såkaldte langtidsblodsukker - HbA1c, som kan vise blodsukkerniveauet over uger og måneder, og selv om deltagerne ikke havde diabetes, så forringedes deres hukommelse i takt med , at HbA1c steg.
💡Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabslige tidsskrift Diabetologia.
😇At blive gammel er ikke ensbetydende med at du skal sidde på et plejehjem og ikke kan genkende dine nærmeste - det er vores livsstil med for meget sukker og for lidt omega 3 og fibre, der er synderne…..