05/03/2026
Når konfliktadfærden “bare” skyldes signalforvirring og en menneskekrop, der stadig opererer i gamle overbevisninger 🥰
En af mine, (må jeg bare lige sige), vanvittigt seje testryttere skriver så fint her, hvordan hendes krop engang for længe siden har fået indlært den “drivende schenkel til den anholdende tøjle” for sådan har vi lært det, når hesten skulle bøje i nakken, få “sug” på bidet og gerne have en kraftig fremdrift samme tid.
Men hesten bliver blot mere og mere frustreret. Og forvirret…
Det er lidt som den gamle kending; “man kan ikke både blæse og have mel i munden” - det er to modstridende handlinger. Du kan heller ikke stå op og sidde ned på samme tid, altså jeg kan i hvert fald ikke - hvad med dig? 😂
Derfor kan hesten naturligvis heller ikke gå frem for schenklen og bremse for tøjlen på samme tid 😄 når vi skiller signalerne fra hinanden, giver det faktisk rigtig god mening, men den gamle læring sidder stadig i kroppen og nogle gange oplever vi derfor at hænderne trækker i tøjlen på samme tid, som vi giver signal til frem med schenklen - og dét, bare fordi… kroppen husker gamle mønstre bedre end hjernen kan indlære nyt.
Så jeg er mega stolt af Mette og Konnie the Ponni, som er ved at knække koden til flow og lethed i deres ridning og samvær i et setup, som Konnie ikke er særligt motiveret for (ridebanen) 🙌🏻
Det er altså ikke nemt at ride og bestemt heller ikke nemt at få omkodet og omtrænet gamle træningsmønstre 😜
Mega sejt gået i to 💪🏻🥰
Konnie The Ponni og signaler
Jeg har før fortalt om Konnie The Ponni og hans konfliktadfærd, når noget bare lugter en smule af dressur. Han er SÅ færdig med det skidteras – og det er jeg egentlig også. Mine 20-meters volter har jeg redet. Jeg vil hellere ud i naturen.
Men når kulden bider, eller når jeg vil sikre, at Konnie og jeg bruger vores krop rigtigt, så kalder banen eller ridehallen. Og her har hans konfliktadfærd været svær at tyde – både for mig og undervisere gennem tiden.
Indtil Majbritt Andersen fra Stillepunkt knækkede koden.
Konnie havde fået forviklet frem-signalet. Mærkeligt, at en hest på snart 19 år, som reagerer på de mindste signaler i skoven – stemme, balance, tanke – pludselig ikke forstod dem i ridehallen.
Så vi startede forfra. Frem-signal fra jorden først, senere i sadlen. Skilt helt ad. Jeg må ikke klemme tøjlen og bede om frem samtidig. Gør jeg det, kommer konflikten.
Den klassiske tilgang lagde jeg på hylden for mange år siden. Alligevel sidder den i kroppen: at bede om power frem og samtidig holde igen. Årtiers undervisning slipper ikke bare.
Men jeg øver mig. Og rusen var høj, da Konnie The Ponni travede frem for et rent signal – uden konflikt, kun klarhed mellem hest og menneske.