14/07/2021
Debatoplæg: Øger RAB-point patientsikkerheden? ⁉️
Er RAB-registrerede behandlere stavnsbundet i et bekosteligt uigennemsigtigt system, hvor "de kloge narrer de mindre kloge”, og hvor magtfulde uddannelses- og kursusrelationer i div bestyrelser og udvalg hos RAB-godkendte brancheforeninger lukrerer på en RAB-ordning, der burde have været ændret for længst? Læs med her og debatter gerne 👇📢💬
I henhold til lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere, også kaldet RAB-ordningen, er det pålagt brancheforeninger at sikre RAB-registrerede behandlere vedligeholdelse af sin uddannelse, og det er op til de enkelte foreninger, hvor meget efteruddannelse foreningen ønsker at afkræve sine medlemmer, for at disse kan bibeholde deres RAB-registrering gennem foreningen.
I stedet for at benytte anerkendte standarder for udregning af behandlernes efteruddannelse som ECTS, lektioner og samlet studiedensitet, så har nogle brancheforeninger i stedet opfundet et profitabelt RAB-pointsystem, hvor der kræves, at deres RAB-registrerede medlemmer dokumenterer et vist antal RAB-point indenfor en given tidsramme.
RAB-point-godkendelser tildeles de enkelte uddannelses- og kursusudbydere, alt efter hvem brancheforeningen synes skal have lov at blive foreningsgodkendt til at udbyde RAB-point-givende uddannelser og kurser. Forsøger man, at finde ud af hvem disse godkendelsespersoner er, samt hvilke faglige kompetencer de har til objektivt, at kunne vurdere uddannelser, kurser, formål, mål, didaktik, læringsudbytte m.m., så er disse personer, deres kompetencer og godkendelseskriterier ofte uden for offentlighedens rækkevidde.
RAB-point, antal af RAB-point og godkendelse af RAB-point tildeles ofte af magtfulde personer inden for RAB-verdenen. Graver man dybt nok, ses der ofte direkte eller nære relationer til netop foreningsgodkendte uddannelses- og kursusudbydere, der udbyder uddannelser og kurser, der giver foreningsgodkendte RAB-point, og hvor disse personer ofte besidder poster i brancheforeningernes bestyrelser, udvalg m.m.
Da RAB-point både udgør et uensartet venskabeligt belønningssystem i diverse bestyrelser for bl.a. forskelligt bestyrelses- og udvalgsarbejde samt et forsøg på at udregne foreningsgodkendt undervisning, så er behandlernes RAB-point selvsagt heller ikke gældende eller ens hos alle brancheforeninger. Man kan således ikke være sikker på, hvis man gerne vil skifte brancheforening, at man så kan tage alle sine bekostelige RAB-point med sig.
Således kan behandlere få RAB-point for at møde op til brancheforeningernes generalforsamling, udvalgsarbejde eller bestyrelsesarbejde. Ligeledes ses tildeling af RAB-point for kurser som styrker klinikdriften, herunder regnskab, markedsføring, iværksætterkurser m.fl.
Egenbehandling, altså hvis du selv får alternativ behandling, kan også give RAB-point, og indsætter vi dette eksempel i en anden kontekst, så skulle Styrelsen for Patientsikkerheds efteruddannelseskrav for læger være opfyldt hvis læger modtager lægekonsultation ved hinanden...
Nogle brancheforeninger vil give RAB-point for førstehjælp, mens der hos andre ikke tildeles RAB-point for førstehjælp. Andre brancheforeninger godkender kun RAB-point hvis kurset varer minimum 6 timer osv.
Og så til udregning af RAB-point; her er det igen helt op til div. brancheforeninger. Fx ses det, at nogle brancheforeninger kun giver 2 point pr. time for at modtage undervisning, mens hvis du selv underviser nogen, så giver det 4 point pr time.
Deltager du på generalforsamling giver dette 10 point, men hvis du deltager i bestyrelsesarbejde, så får du 30 point.
Det er også muligt at optjene RAB-point, hvis du har været på tv eller andre medier, men her ligger det dog ikke helt fast, hvor mange point du kan optjene, dette afgør nemlig et særligt udvalg fra sag til sag.
Du kan også tjene 25% RAB-point hvis du har en messestand.
Der ud over kan du få RAB-point hvis du vil sidde i brancheforeningens Etiske Råd og behandle patientklager, og hos andre kan man som underviser på en af foreningens godkendte skoler optjene op til 20 RAB-point, hvor det giver 1 point pr. 32 timers undervisning, ja det er da logisk ikke? 🙃
- og slutteligt, er ovennævnte eksempler på RAB-point overhovedet Styrelsens for Patientsikkerheds hensigt med RAB-bekendtgørelsen for vedligeholdelse af behandlernes uddannelse for at styrke patientsikkerheden i mødet med alternativ behandling? Styrker det Patientsikkerheden at behandlerne opnår RAB-point for fx at lære at opbygge en hjemmeside eller lære regnskabsføring, og er det overhovedet efteruddannelse at have en messestand eller blot at være klinikejer, eller at lave bestyrelsesarbejde eller udvalgsarbejde m.m.?
Lad os høre hvad du tænker og mener? 😊
- og husk at der ikke stilles krav om RAB-point i RAB-loven 🧐 Læs RAB-loven her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2004/351...
Kilder til ovenstående debatoplæg:
Byg din egen hjemmeside og få RAB-point: https://topsight.dk/du-vil-selv-bygge-din-hjemmeside/bygdinegen-hjemmeside/?fbclid=IwAR2as2z9uUFjkqYcJCX_3vwWYssOYRwamz8vQsrccGYDPpncS6rpx_qER6A
Lav bestyrelsesarbejde og få 30 RAB-point:
https://dnlppf.dk/lovgivning/
Behandl patientklager i etisk råd og få RAB-point: https://kraniodanmark.dk/46/rab-vedligeholdelse?fbclid=IwAR2h3msmb9XOFxGnpSMij5zyBbGD9a-UVlxJgSP2PpKQa1-QJPX_v-1eTFU
Relevant kursus, der sikrer faglig kvalitet giver 1 point pr lektion mens bestyrelsesarbejde giver 10 point pr. år:https://forenedenaturmedicinere.dk/wp-content/uploads/2020/07/Ajourf%C3%B8ring-Heilpraktikere.pdf
Få RAB-point hvis du tager kurser der styrker din klinikdrift, herunder regnskab, markedsføring og iværksætterkurser:https://www.fdz.dk/media/121500/FDZs-regler-vedr-RAB-point-2014.pdf
Vær praktiserende behandler og få 50 point:
https://dnlppf.dk/lovgivning/
Undervis og optjen 20 point:
https://kstforeningen.dk/for-medlemmer/rab-vedligeholdelse/
Mød op til generalforsamling og få 4 point hvis du deltager i hele arrangementet:
http://bfm1992.dk/wp-content/uploads/2014/04/Vedt%C3%A6gts%C3%A6ndringer-ved-ordin%C3%A6r-generalforsamling-den-19.-marts-2016.pdf
Hovederhverv som behandler, inklusive undervisning 10 point pr. år, deltidserhverv som behandler, altså hvis du har andet job ud over at behandle, 5 point pr. år: https://kraniodanmark.dk/46/rab-vedligeholdelse
En messestand giver 25% pr. fulde time man deltager på messen:https://forenedenaturmedicinere.dk/wp-content/uploads/2020/07/Ajourf%C3%B8ring-Heilpraktikere.pdf
Modtag egenbehandling/terapi og få 10 point pr 1 times modtaget egenterapi: https://dnlppf.dk/lovgivning/
Få RAB-point, men kun hvis kurset varer minimum 6 timer, dog er førstehjælp undtaget:
https://zct.dk/efteruddannelses-krav/
….
Læs evt. mere om Dansk Behandlerforbunds holdning til RAB-point og RAB-ordningen her:
Er det sandt eller falsk? - at RAB-point er et lovkrav for at opretholde sin RAB-registrering i en brancheforening. - Det er Falsk:
https://www.facebook.com/danskbehandlerforbund/posts/3460008957459792
Pressemeddelelse: Dansk Behandlerforbund har i dag meldt sig ud af RAB-forum:
https://www.facebook.com/danskbehandlerforbund/posts/3511716492289038
Kære Magnus Heunicke, forslag til forbedring af RAB-ordningen:
https://www.facebook.com/danskbehandlerforbund/posts/3514124588714895
Frihedsberøvende RAB-point:
https://www.facebook.com/danskbehandlerforbund/posts/3837434429717241
by Michal Matlon on Unsplash