Patientforeningen

25/05/2026

I dag deltog vi i receptionen for åbningen af det nye Byauditorie på Aarhus Universitet. Det er flotte bygninger og imponerende faciliteter, som uden tvivl kan blive et vigtigt samlingspunkt for både undervisning, debat og studenterliv på universitetet.

Netop derfor undrer det os, at faciliteterne i så lang tid reelt ikke har været tilgængelige for studenterforeninger, selvom bygningerne allerede er taget i brug til undervisning. Som studenterpolitisk forening har vi oplevet, at det ikke har været muligt at få adgang til faciliteterne til debatarrangementer og lignende aktiviteter, som ellers burde høre naturligt hjemme på et universitet.

Det virker særligt svært at forstå, når TV2 Østjylland tidligere har fået mulighed for at benytte foyeren i forbindelse med et tv transmitteret partilederdebatarrangement, mens studenterforeninger ikke har fået samme mulighed. Det rejser efter vores opfattelse spørgsmål om, hvilke kriterier der ligger til grund for adgang til universitetets fælles faciliteter, og om der administreres efter ensartede principper.

Vi mener, at universitetet bør sikre fair og gennemsigtige regler for brug af lokaler og fællesarealer. Studenterforeninger spiller en vigtig rolle i universitetets demokratiske og faglige liv, og derfor bør adgangen til faciliteter ikke afhænge af uklare beslutninger eller forskelsbehandling.

21/05/2026

🍻🚫 Det er blevet sværere for unge at få fat i alkohol. Det er en positiv udvikling, som viser, at forebyggelse faktisk virker.

Nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at færre 15-17-årige oplever, at alkohol er let tilgængeligt. Flere bliver også mødt med ID-kontrol, når de forsøger at købe alkohol.

Hos Patientforeningen ser vi det som et vigtigt skridt i den rigtige retning. 💙

Når alkohol bliver mindre tilgængeligt for børn og unge, kan vi forebygge:
⚠️ blackouts
⚠️ skader og ulykker
⚠️ afhængighed senere i livet
⚠️ mistrivsel og socialt pres

Tallene viser samtidig, at alt for mange unge stadig drikker meget, og næsten halvdelen har oplevet blackouts. Derfor er der stadig brug for en stærk forebyggelsesindsats og klare rammer omkring salg og markedsføring af alkohol.

Forebyggelse virker.
Tidlig indsats virker.
Ansvar virker. 🙌

Læs mere hos SDU – Statens Institut for Folkesundhed

15/05/2026

Bygninger betyder alt vor vorss henbred og velbefindede. Her kommer er interessant udstilling i Levins Kultur Center Faaborg.

14/05/2026

"Den medicinske forskning har gjort så enorme fremskridt, at der praktisk talt ingen sunde mennesker findes længere".

(Aldous Huxley)

12/05/2026

Åben konference i Patientforeningen:
Hurtig diagnostik af lungekræft.
Kan det gøres uden ekstraudgifter?

Patientforeningen afvikler den18. september 2026 fra kl. 10:00 – 16:00 en konference i Fællessalen på Christiansborg omkring en ny metode, der i på et så tidligt interval som på 1-2 år, kan
diagnosticere lungekræft i forhold til traditionelle metoder såsom røntgen.

Dette fordi vi i Danmark har skabt banebrydende resultater fit. Tidlig kræftdiagnose.

Lungekræft er en af de alvorligste kræftsygdomme med højeste dødelighed. Overlevelse efter lungekræft varierer som eksemplet fra Region H og Region Sjælland, hvor differencen er 33 pct. fra
den bedste region (Hovedstaden) til den dårligste (Sjælland) (DR TVA 2025).
Den høje dødelighed skyldes primært for sen diagnostik.
1/3 af alle lungekræftpatienter har kun meget svage symptomer, så de kommer i Lungekræftpakke med højdosis CT-skanning, men bliver i stedet henvist til røntgen af lungerne, der overser de tidlige
stadier, der kan helbredes.
Silkeborg sygehus tilbød 2016-2019 læger at henvises til lavdosis CT-skanning i stedet for røntgen af lungerne, hvis der ikke var tilstrækkelige symptomer til at henvise til Lungekræftpakken.
Det gav så gode resultater, at det skabte national og international opmærksomhed, da resultaterne svarede til de resultater, man får ved at screene en langt større gruppe raske for lungekræft med
lavdosis-CT-skanning. I Silkeborg kunne man indføre ordningen uden økonomisk tilskud.
Hospitalsledelsen i Hospitalsenhed Midt (Thomas B***e Kristensen, Claus Brøckner Nielsen og Mette Fjord Nielsen) stoppede ultimo 2019 et tiltag på sygehuset i Silkeborg, hvor man siden ultimo
2015 havde givet praksislægerne lov til at henvise til lavdosis CT-skanning i stedet for røntgen af lungerne, der overser de tidlige stadier af lungekræft, der kan behandles.
Praksislægerne måtte henvises til lavdosis CT i stedet for røntgen af lungerne, hvis der efter deres helhedsvurdering af patienten var en så beskeden mistanke om lungekræft, at andre godartede
diagnoser var langt mere sandsynlige. Praksislægerne fandt derfor ikke indikation for at henvises til Lungekræftpakken med den langt mere omfattende fulddosis CT-skanning med kontrastinjektion.
Resultaterne fra Silkeborg var overvældende og skabte international opmærksomhed, da antallet af lungekræft diagnosticeret i de tidlige stadier (hvor næsten alle overlever) voksede drastisk (”signifikant”) og antallet i de sene stadier (hvor næsten ingen overlever) faldt kraftigt (se f.eks. Altinget, Eksperter: Silkeborg-modellen kan styrke kampen mod lungekræft).

Lavdosis CT-skanning finder 95 pct. af lungecancer, mens røntgen af lungerne kun finder 75 pct. af lungekræft og primært de fremskredne, store kræftsvulster, hvor kun få overlever.
Det tager stort set ikke længere tid at lave en lavdosis CT-skanning end en røntgen af lungerne, så Silkeborg blev ikke tilført ekstra ressourcer for at indføre ordningen.
Trods de banebrydende resultater brugte hospitalsledelsen argumentet, at ”Silkeborg-ordningen” var ”en brist i patientsikkerheden, til at stoppe for ordningen, trods massive protester fra nationale og internationale eksperter.
Man brugte som argument et citat fra en lungemedicinsk overlæge (Torben Riis Rasmussen) fra den højt specialiserede lungemedicinske naboafdeling i Aarhus om at ”mistanken kan ikke gradbøjes” og ”alle med mindste mistanke om lungekræft derfor skal i Lungekræftpakken” (hvor der udføres kontrastforstærket og strålingstunge fulddosis CT-skanning af lunger og øvre del af maven). De praktiserende lægerne protesterede voldsom og oplyste, de naturligvis gradbøjede mistanken mange
dage dagligt.
Tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse og koncerndirektør i Region Midt, Leif Vestergaard Pedersen udtalte ”Der er ikke sket fejl, men der er sket nogle epokegørende store opdagelser i
Silkeborg” og ”Silkeborg har givet det største fremskridt for lunge-kræft-patienter i Danmark i mange, mange år” og ” ”Hospitalsledelsen og direktionen sagde, at der var sket alvorlige fejl i Silkeborg. Jeg tror, at da man sagde det, da tog man afsæt i, hvad superspecialisterne, der ved rigtigt meget om forholdsvis lidt, sagde om diagnostik af lungekræftpatienter”. Førende eksperter udtalte, at hospitalsledelsens beslutning kostede mange, lungekræftpatienters liv (se f.eks. TV 2: Fagfolk kritiserer udredning af lungekræft: Det koster liv).

Avisernes lederskribenter i anførte, at der var andre baggrunde for beslutningen om at stoppe ”Silkeborgmodellen” end rent fagligt (Viborg Folkeblad, Vi er alle ført bag lyst – vågn op, politikere! – se nedenfor).

Torben Riis Rasmussens krav om at alle med mindste mistanke om lungekræft skal i Lungekræftpakken med fulddosis CT er i strid med Sundhedsstyrelsen officielle Lungekræftpakkeinstruksen (2.1.1. Håndtering af symptomer på lungekræft), hvor der meget klart står, at lægen blot ”bør overveje” at henvises til Lungekræftpakken ved specifikke alvorlige symptomer. Altså på ingen måde et krav (”skal”).
Sundhedsstyrelsen trak hurtigt antagelsen om at mistanken ikke kan gradbøjes tilbage (første gang i et brev til en overlæge i Silkeborg. Viborg Folkeblad, lederen: Nyt dokument i kræftsagen - man ta’r sig til hovedet) og senere trak også Torben Riis Rasmussen sin udtalelse tilbage, og udtalte, at ”valg af billeddiagnostisk modalitet er afhængig af den praktiserende læges helhedsvurdering, og ikke alle med mindste mistanke om lungekræft skal derfor skulle i Lungekræftpakken med fulddosis CTskanning”.

Hverken Sundhedsstyrelsen eller Styrelsen for Patientsikkerhed anbefalede at stoppe med lavdosis CT, hvilket var en beslutning alene hos hospitalsledelsen. Flere overlæger på regionens hospitaler i Randers, Horsens, Silkeborg og Gødstrup dokumenterede, at ca. 50 pct. af alle henvisninger til røntgen af lungerne indeholdt en lille mistanke om lungekræft.

Eksperter påpegede, at det derfor ville være en umulighed af ressourcemæssige grunde (manglende CT-skannere og personale) at konvertere ”alle med mindste mistanke om lungekræft” til fulddosis CT-skanning, der tager 3 gange så lang tid og kræver dobbelt radiograf-tilstedeværelse pga. kontrastindgift. Det ville kræve et stort 2-cifret antal nye CT-skannere og personale, som ikke eksisterer.
På baggrund af disse oplysninger bad hospitalsdirektør Claus Brøckner Nielsen sin cheflæge på røntgenafdelingen Gert Wilander om at lave en ”tilsvarende” undersøgelse i Viborg. Cheflægen var
givet under et betydeligt pres, og undersøgte kun om de alvorlige specifikke lungekræftsymptomer stod i henvisningen til røntgen af lungerne. Der blev ikke undersøgt for de mindre alvorlige
symptomer, der var grundlaget for skift fra røntgen af lungerne til lavdosis CT-skanning. Cheflægen skrev den 11. juni kl. 09.56 til hospitalsdirektør Claus Brøckner Nielsen, at der ved en gennemgang var fundet to patienter, som burde være henvist til Lungekræftpakken i stedet for røntgen af
lungerne. Claus Brøckner Nielsen sendte mailen 6 minutter senere (kl. 10.02) til koncerndirektør
Ole Thomsen (se mailkorrespondancen nedenfor). Herefter skete det intet, og de to patienter fik ikke foretaget fulddosis CT-skanning, skønt det var kravet for hele sagen (se mailkorrespondancen nedenfor). Man lavede således bevidst ikke opfølgning på de to patienter for at sikre, de ikke havde en overset lungekræft!

Trods hospitalsledelsen anså det for en ”brist i patientsikkerheden”, at patienter i Silkeborg fik foretaget lavdosis CT ved minimal mistanke om lungekræft (og som alle andre steder kun fik
foretaget røntgen af lungerne), reagerede samme hospitalsledelse ikke, da 2 patienter med alvorlige symptomer på lungekræft kun fik foretaget røntgen af lungerne!

Til gengæld krævede samme hospitalsledelsen, at 100 patienter i Silkeborg, der havde fået foretaget en normal lavdosis CT (i stedet for den usikker røntgen af lungerne) alene på de svage
lungekræftsymptomer, hvor godartet sygdom var langt mere sandsynligt, og som henvisende læge ikke fandt indikation for at henvises til Lungekræftpakken, skulle indkaldes til fulddosis CT.
Efter både Sundhedsstyrelsen og Torben Riis Rasmussen trak udsagnet om, at ”mistanken ikke kan gradbøjes” og ”at alle med mindste mistanke om lungekræft skulle henvises til Lungekræftpakken”,
vedtog regionsrådet enstemmigt, at der ikke var sket nogen brist i sikkerheden i Silkeborg.

Sundhedsøkonomiprofessor Kjeld Møller Pedersen udtalte på en konference på Christiansborg den 16. november 2023: ”Om lavdosis-CT-skannings-sagen må konklusionen på hele forløbet være: Silkeborg havde ret hele tiden.”
Professor og tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse Frede Olesen skrev i Dagens Medicin oktober 2023: ”Den hypotese, som Silkeborgs data rejste, blev aldrig forfulgt pga. forfængelighed,
jalousi og modvilje blandt afgørende læger og hævngerrig administrativ adfærd. Det er en kæmpeskandale, som næppe nogensinde bliver fuldt afdækket, men som de aktuelle fund viser,
potentielt har kostet mange, mange lungekræftpatienter livet. Jeg skammes stadig på min stands, embedsværkets og politikeres vegne, og græmmes over at have været nærmeste vidne til dette, og har lyst til at sige undskyld til patienter.”
I dag anvender man nu lavdosis CT-skanninger til lungekræftscreening af raske i Danmark (og i resten af verden), mens de lidt syge med minimale symptomer forsat må nøjes med røntgen! I England er man ved at indføre lavdosis CT-skanning i stedet for røntgen af lungerne ved mindre alvorlige lungekræftsymptomer, og i USA er man bekymret over, at skønsmæssigt 103.000 patienter hvert år får forædt kræft pga. strålingen fra fulddosis CT-skanning.

I december 2019 blev en patient (Kent Jensen) henvist af egen læge (Jakob Gravningsbråten, Silkeborg) til lavdosis CT-skanning i Silkeborg, men undersøgelsen blev som en af de første efter
stoppet for lavdosis CT i Silkeborg konverteret til røntgen af lungerne den 20. december 2019, der var normal. Den 25. maj2020 fik patienten på CT-skanning konstateret en 3 cm lungetumor i så
fremskreden stadie, at Kent Jensen døde 1-2 år senere af ungecanceren!

Hospitalsledelsen blev gjort opmærksom på dette, men afslog at undersøge patient-forløbet nærmere, da de ”ikke kunne finde patientens data”, skønt alle i afdelingen kendte sagen og talte om
den.
Som lederskribenterne i flere af landets aviser skrev, er der mistanke om, at hospitalsledelsen har misbrugt en åbenlys forkert udtalelse fra overlæge Torben Riis Rasmussen og overhørt massive
advarsler fra fageksperter til at få fyret en kritisk cheflæge.
Trods det åbenlyst har kostet menneskeliv – som de forsøger at dække over!
Det er svært at forstå for Patientforeningen og at acceptere, at de alvorlige, fatale fejlbeslutninger, ikke anerkendes som en alvorlig fejl med mulighed for patienterne og efterladte til at få erstatning.
Lavdosis CT er langt billigere og har langt mindre bestråling end højdosis CT. Amerikanske undersøgelser tyder på, at 5 pct. af kræfttilfælde i USA kan skyldes højdosis CT-skanninger, og at
mere end 1 ud af 1.000 dør efter en højdosis CT-skanning.
Lavdosis CT i stedet for røntgen af lungerne ved kun svag mistanke om lungekræft synes at være en effektiv og billig måde at forbedre lungekræftdiagnostik og -overlevelse, hvilket ifølge eksperter
kan redde flere hundrede lungekræftpatienters liv hvert år – uden det koster noget.
Og – at en akademisk sag om kollegial misundelse omkring anderledes diagnostiske resultater som dem Silkeborg Sygehus via deres CT-lavdosis scanningsmetode, som nævnt ovenfor, skal medvirke til at patienters overlevelses muligheder for at overlæge lungekræft, er for Patientforeningen
fuldstændigt uacceptabelt. Derfor har vi også meldt Region Midts ledelse til Midt- og Vestjyllands Politi, der i øvrigt anvender ovennævnte Torben Riis som vidne i sagen. En mand der er fuldstændig inhabil, da netop han på grund af misundelse for de resultater som Silkeborg Sygehus fremskaffede,
netop var årsag til, som nævnt ovenfor, at få indstillet brugen af Lavdosis CT-scanning ved mistanke om lungecancer. Dette har resulteret i dødsfald. Og nu er det udlandet, der Indfører CT-lavdosis scanning eller rettere sagt indføre Silkeborg Metoden, mens vi som borgere kan ryste på hovedet over den inkompetence og manglende respekt, der udvises fra bl.a. Dansk Lungecancer Gruppe m.fl. overfor de danske patienter.

Nyeste videnskabelige undersøgel ser af Professor Rebecca Smith-Bindman MD, US Professor in Residence of Epidemiology and Medicin, viser netop at den kritik Torben Riis rejste er fejlagtig!
(”Strålingsudløst lungekræft efter CT-skanning” R.B. Smith 2023)
Professor Rebecca Smith-Bindman MD, US er ind af vores mange spændende foredragsholdere på konferencen.

Der er fri adgang til konferencen.

Morten Carl Krüger, koordinator ved konferencen

11/05/2026

Dette er uhyre vigtigt. Vi oplever politiet ganske som beskrevet. Desværre. Tak for at fælde sagen tæt.

Er Danmark seriøst ved at blive en bananrepublik? 🤬

I dag har statsrevisorerne udtalt skarp kritik af, at politiet helt bevidst fravælger at efterforske kriminalitet – endda i flere tilfælde selvom der findes konkrete beviser 🤯

Politiet meddeler endda til borgerne, at de har efterforsket sagerne. Selvom det ikke passer.

Det bliver kaldt at ”vaske” sager, og det er simpelthen komplet utilstedeligt.

Og os Retsordførere havde på fornemmelsen, at det stod galt til. For vi fik henvendelser fra både borgere og politibetjente om at fænomenet eksisterer. Derfor har Retsudvalget holdt adskillige timers samråd med justitsminister Peter Hummelgaard, men vi kunne ikke bevise det. Heller ikke efter kritiske møder med de øverste chefer i Politiet.

Derfor fik jeg sidste år lavet en statsrevisoranmodning, så vi kunne få undersøgt det hele til bunds. Og nu ligger den rygende pistol der! Nu står det sort på hvidt.

I Danmark SKAL man kunne stole på politiet. Det er selve grundlaget for et retssamfund, at vi har tillid til, at ordensmagten løfter sine opgaver. At der er tillid til politiet.

Jeg kommer til at følge den her sag ekstremt tæt. Det her SKAL der rettes op på.

09/05/2026

FORFÆRDELIG SAG OM FUNKTIONELLE LIDELSEN

Det er dog en forfærdelig historie, som TV/MIDT-VEST har skrevet om patienten, der er udstyret med diagnosen: Funktionelle Lidelser.

Som man kan se af beskrivelsen af "sygdommen", så er det meget upræcist og vævende. Man skal vide, at den diagnose er en såkaldt "Skraldespandsdiagnose", dvs. en diagnose som man giver medborgere, når man kan eller vil finde den rigtige diagnose.

Den findes kun i Danmark. Den er ikke godkendt af WHO - verdenssundhedsorganisationen.

Et af de store problemer i Danmark er, at vi ikke har indført set seneste sygdomsklassifikationssystem. Det har ikke denne mulighed for Funktionelle Lidelser.

- TV/MIDT-VEST og TV 2/DANMARK har fat i en stor skandale i det danske sundhedssystem, siger landsformanden for Patientforeningen Niels Jørgen Langkilde.

- Behandlingen af patienterne, der har fået denne diagnose, er næsten altid snak og motion. Det hjælper enkelte, men mange bliver invaliderede.

- Det er et meget dyrt system, og Patientforeningen ønsker, at denne diagnose opgives og at vi følger de internationale sygdomsklassifikationer i WHO. Det kan kun gå for langsomt. Vi har lovet at gøre det for år tilbage. Sundhedsstyrelsen har ikke rykket på dette, men igen udsat en del af arbejdet. Det er en oplagt opgave for en ny sundhedsminister at få denne opgave fremmet. Det vil mange patienter have glæde af, slutter landsformand Niels Jørgen Langkilde.

20-årige Isabella Kaae har fået diagnosen funktionel lidelse, men det tror hverken mor eller datter på. Nu vil de have hende undersøgt i Tyskland.

07/05/2026

Regionernes sygehuse bruger markant mere medicin for færre penge - og markant mere på de nye sygehusbyggerier, hvor budgetterne igen er skredet

I årets første tre måneder er udgifterne til sygehusmedicin stagneret, selvom forbruget af medicin på landets sygehuse er steget markant. Mens de regionale budgetter nyder godt af de stabile udgifter. Her er en for stram udgiftsstyring mulig - helt modsat på nybyggerierne, hvor der er overskridelser i milliardklassen. Besparelserne rammer patienterne, og det begrænser patienternes adgang til hurtig behandling og behandling med den nyeste og mest virksomme medicin.

Med de nye tal fortsætter tendensen fra 2025 med et stigende medicinforbrug og faldende priser.
I første kvartal 2026 er udgifterne til sygehusmedicin faldet med 0,2 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Det sker på trods af en markant stigning i det faktiske medicinforbrug på 8 pct.

Det viser den seneste opgørelse fra regionernes indkøbsorganisation, Amgros, og tallene bekræfter en entydig tendens: Sygehusene får mere medicin for pengene, blandt andet fordi prisen på den anvendte medicin er faldet med hele 7,6 pct.

0-moms på medicin
Her i en tid hvor der forhandles ny regering og et nyt regeringsgrundlag er der grund til at opfordre til at sundhedspolitikken integreres i alle politikområder. Drop lavere priser på slik og søde sager, hæv prisen på tobak og lav 0-moms på medicin, frugt og grønt.

- Patienterne har også på hjemmehospitalet behov for lavere medicinpriser, siger landformanden for Patientforeningen Niels Jørgen Langkilde

04/05/2026

Væsentlig debat om privathospitaler i Berlingske igen den 5. maj

Berlingskes dækning af den mindre brug af Privathospitaler undskylder en tidligere ansat i Dansk Regioner (organisationen for ejerne af de offentlige hospitaler). Det sker med henvisning til at det er patienternes frie valg. Det klinger hult al den stund, at vi ikke møder det i vores kommunikation med de danske patienter. De kender ikke rettighederne, og de oplyses ikke altid om dem, når det er nødvendigt. Man henviser bl.a. til os for at få det oplyst.
Her må Christiansborg tage fat, og få oplyst borgerne klart og tydeligt både før og under et udrednings- og behandlingsforløb.

I Patientforeningen ønsker vi valgfrihed fra dag et og ikke først efter 30 dage, hvis det offenlige system ikke kan levere varen. Hurtig hjælp er dobbelt hjælp. At vælge den behandler, som man har mest tillid til er også væsentligt. Valgmuligheder sætter vælgere i centrum. Uden valgmulighederne er patienterne ikke så interessante.

Tankerne om patienternes frie valg finder man også i EU's Patientmobilitetsdirektiv. Men det er kun minimalt indført i Danmark, desværre.

Den nye regering og det nye Folketing har også på sundhedsområdet betydelige opgaver. Det er bare om at komme i gang.

29/04/2026

Fin Højestret hjælper arbejdstagere, der er ramt af arbejdsulykker

Højesteret har stadfæstet, at også mindre reduktioner af arbejdsskader på 5 pct. kan få erstatning.

Hidtil har praksis været, at der først blev udbetalt erstatning ved et indtægtstab på cirka 11-12 pct., selvom den mindste erstatning man kan få er for et tab på 15 pct.

Den nye højesteretsdom slår dermed fast, at skadelidte kan have ret til erstatning allerede ved et varigt tab på 5 pct. Det betyder også, at tidligere sager, som er afvist med den begrundelse, at det varige tab er for lavt, kan genoptages, hvis det varige tab er 5 pct. eller mere.

- Det er godt nyt for de berørte, siger landsformand for Patientforeningen Niels Jørgen Langkilde. Vi har gennemgående meget lave erstatninger i Danmark, fordi man har regnet med at andre velfærdsordninger kunne kompensere. Det kan de ikke længere efter de seneste års besparelser, så erstatninger skal op - også for patienter, der bliver skadet under behandling.